Annonce

Annonce

Jacob Jensen står på talerstolen til ØL's GF 2023

Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil fjerne unødige barrierer i lovgivningen. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Minister tager til Bruxelles for at få ryddet op i regeljunglen

Fødevareminister Jacob Jensen har sat sig for at forenkle reglerne for landbruget og fødevarevirksomheder. Mandag rejste han til Bruxelles for at tage emnet op i EU.

I juni lancerede fødevareminister Jacob Jensen (V) en målsætning om at forenkle reglerne for landbrug, fiskeri og fødevarevirksomheder. I tre måneder har det således været muligt at skrive til en dedikeret mail-adresse med forslag til forenklinger, og det har over 70 afsendere benyttet sig af.

Mandag er ministeren så rejst til Bruxelles for at diskutere muligheden for at forenkle reglerne på området, da en stor del af reguleringen netop vedtages i EU. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

"For at det kan gøres lettere at være landmand, fisker og fødevareproducent i Danmark, er det derfor også nødvendigt, at vi fra dansk side sætter fokus på behovet for regelforenkling og bedre regulering i EU-regi. Jeg bringer derfor regelforenkling op til drøftelse på dagens rådsmøde i Bruxelles. Der er valg til Europa-Parlamentet næste år, og derefter skal der udnævnes en ny Kommission, og vi vil fra regeringens side arbejde for, at den nye Kommission gør regelforenkling og bedre regulering til en central del af sit program," siger Jacob Jensen.

Ud over at have oprettet mail-adressen lugud@fvm.dk har ministeren også været i kontakt med interessenter for at få deres input til regler, der kan virke unødigt bøvlende. Når der er skabt et overblik over, hvor i lovgivningen de bøvlede regler gemmer sig, skal der kigges nærmere på dem med henblik på at få luget ud i dem.

Håber på ændringer af GLM 8-krav

I sommer sendte Økologisk Landsforening sammen med seks andre organisationer et brev til ministeren med bud på, hvordan man kan skabe bedre rammer for naturen og biodiversiteten i landbrugslandet, og foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, håber, at ministeren har taget det med sig til Bruxelles.

Hun finder det særligt vigtigt, at han får problematiseret de meget præcise indtegninger og definitioner på landskabselementer, som skal opfylde GLM 8-kravet. Af frygt for ikke at leve op til definitionerne risikerer man, at landmænd vælger den sikre, men ikke nødvendigvis mest hensigtsmæssige løsning for naturen.

"Det kvæler den i øvrigt gode intention med at stille krav om, at der skal være levesteder og fødegrundlag til landbrugets hjælpere eller det, som nogen kalder den funktionelle biodiversitet," siger hun.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik