Næsten halvdelen af nye vandprøver indeholder en PFAS-forbindelse

PFAS-forbindelsen TFA (trifluoreddikesyre) er så udbredt, at den er blevet fundet i fire ud af ti af de seneste undersøgelser af vandforsyningsboringer. Det viser den seneste afrapportering fra grundvandsovervågningen udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

I alt er 1.456 indtag i vandforsyningsboringer blevet undersøgt, og TFA-koncentrationen lå over detektionsgrænsen, typisk 0,05 µg/l (mikrogram per liter), i 591 vandforsyningsindtag, svarende til 41 pct. Den højest målte koncentration var 4,0 µg/l, og i fire indtag blev der fundet mere end 1 µg/l. Der var således ingen fund over den nuværende kravværdi.

Andelen af fund af TFA aftager med dybden af terrænet, men det forventes, at hyppigheden af fund kun vil stige i fremtiden, da TFA med den nuværende viden ikke forventes at blive nedbrudt i jordmiljøet.

Søren Munch Kristiansen, lektor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, fortæller, at TFA nu er så udbredt, at det findes næsten overalt i miljøet. Han finder det dog positivt, at bl.a. GEUS er begyndt at lave såkaldte non-target analyser, så de ikke længere kun finder det, de specifikt leder efter, men i stedet bredt sporer de miljøfremmede stoffer, der måtte være i en prøve.

"Nu sætter vi ikke kikkerten for det blinde øje længere. Vi har godt vidst, at der var mange miljøfremmede stoffer i naturen, men nu kan vi begynde at sætte navn på dem, og det er utroligt vigtigt, at vi kan det, så vi kan handle på det af hensyn til vores børn og børnebørns fremtid. Nu står vi dog så i en brydningstid, hvor vi skal lære at forstå alle de nye stoffer," siger han.

Blandt kilderne til TFA kan være landbrugets pesticider, airconditions, medicinrester og kølegasser fra køleskabe, men hvor meget de enkelte kilder bidrager til forureningen, ved man ikke på nuværende tidspunkt.

En undersøgelse i Frankrig tidligere på måneden fandt også høje koncentrationer af TFA i vandet i byen Salindre - det var særligt udbredt omkring byens kemikaliefabrik - og sidste år viste en undersøgelse i den amerikanske stat Indiana, at TFA var til stede i både støv, drikkevand og testpersonernes blod.

TFA er en kortkædet PFAS med to kulstofatomer - til sammenligning har de nu forbudte PFOS og PFOA otte kulstofatomer.

I en artikel i Danwatch sidste år om PFAS-stoffer, herunder TFA, udtalte Hans Peter Arp, professor i kemi ved Norges Geotekniske Institutt (NGI) i Oslo, om TFA:

"Det er rigtigt, at koncentrationer, vi ser nu i grundvandet, ikke er giftige, men koncentrationen kan en dag stige til en giftig koncentration. Et stort problem er, at vi ikke ved præcis, hvad den giftige koncentration for mennesker eller miljø er, men vi ved, at hvis vi går over den koncentration, er det næsten umuligt at rense alt grundvand."

Pesticidrester fra svampegifte

Også pesticidrester i det danske vand har også vist sig at være omfattende, da der ifølge GEUS-rapporten i 2022 blev fundet mindst ét pesticidstof i 50,2 pct. af de undersøgte vandforsyningsindtag (grundvandet, som vandforsyningerne selv indvinder). 1

3,2 pct. af de undersøgte indtag havde mindst én overskridelse af grænseværdien, og 1,7 pct. af de undersøgte indtag havde mindst én overskridelse af grænseværdien for pesticidstoffernes sum.

Andelen af pesticidfund har været kraftigt stigende i perioden 2016-2020. Stigningen skyldes ikke, at grundvandets tilstand er væsentligt ændret i perioden, men at flere og flere indtag er blevet testet for især DPC, MDPC og DMS.

De tre hyppigst fundne pesticidrester i vandforsyningsindtagene de seneste 10 år er DMS, R471811 og DPC.

DMS er et nedbrydningsprodukt fra svampegiftene tolylfluanid, dichlofluanid og cyazofamid. R471811 er et nedbrydningsprodukt fra svampegiften chlorothalonil, og DPC er et nedbrydningsprodukt fra ukrudtsmidlet chloridazon, som overvejende er blevet brugt i bederoer.

I GRUMO-indtag, der er boringer med dybder ned til mere end 100 meter under terræn, er de tre hyppigst fundne pesticidrester de seneste 10 år 1,2,4-Triazol, DMS og LM3. 1,2,4-Triazol er et nedbrydningsprodukt fra en række triazol-svampegifte, og LM3 stammer fra terbuthylazin og sandsynligvis også fra biocidet terbutryn.