Nu er menneskeheden igen i minus på naturkontoen

Fra i dag den 2. august har vi brugt de naturressourcer, som Jordens økosystemer kan nå at generere på et år. Dermed kører vi fra d. 3. august på overtræk året ud. Det viser en ny beregning fra tænketanken Global Footprint Network, der hvert år beregner verdens landes forbrug af ressourcer og udledning af drivhusgasser.

Datoen for den såkaldte Earth Overshoot Day, der markerer, hvornår vi har opbrugt et års ressourcer, har de seneste fem år ligget nogenlunde stabilt. Dermed ligner det ifølge WWF - Verdensnaturfonden, at vi har formået at stoppe væksten i fodaftrykket fra vores forbrug, men underskuddet betyder alligevel, at det vil kræve hele 1,7 jordkloder at være i balance med naturen.

For Danmarks vedkommende faldt Earth Overshoot Day allerede d. 28. marts, hvorefter det i teorien burde være slut for i år med at bygge nyt, fælde træer, fange fisk og udlede flere drivhusgasser. Målt per indbygger har Danmark det 15. højeste forbrug i verden.

Hvis vi skal nå FN’s mål om at reducere den globale CO₂-udledning med 43 pct. i 2030 sammenlignet med 2010, vil det kræve, at vi udskyder Earth Overshoot Day med 19 dage om året de næste syv år.

”Vores fortsatte overforbrug rydder verdens have og skove for liv, hvilket leder til hedebølger, skovbrande, tørke og oversvømmelser. Det sætter verdens fødevareproduktion i fare. Tænk bare på oversvømmelserne i Pakistan eller sommerens hedebølge i Sydeuropa, der er hele Europas madkammer. Det er ikke nok kun at stoppe ødelæggelserne. Hvis vi skal undgå naturkatastrofer og fødevaremangel i fremtiden, er vi nødt til at mindske vores fodaftryk på naturen markant,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Han peger på flere tiltag, der kan reducere vores heftige overforbrug:

”Simple ændringer kan flytte Earth Overshoot Day markant. Hvis vi skruer op for andelen af vedvarende energi som vind og sol fra de nuværende 39 procent til 75 procent, kan vi flytte datoen 26 dage. Hvis vi halverer vores madspild, kan vi flytte datoen med 13 dage. Og hvis verdens banker, pensionskasser og andre store investorer investerer mere bæredygtigt, kan vi flytte datoen med hele 22 dage,” siger han.

På globalt plan er der allerede en række tiltag, som skal trække vores forbrug i den rigtige retning og genoprette naturen. I december 2022 vedtog verdens lande den såkaldte Kunming-Montreal-aftale, der skal standse og vende tabet af biodiversitet og beskytte 30 pct. af verdens land, ferskvand og havareal inden 2030. Og i starten af juli i år blev EU-landene enige om en naturgenopretningslov, der skal sikre genopretning af 20 pct. af EU’s natur på land og i havet i 2030.

”Vi er nu forpligtet via både FN og EU til at gøre en indsats for naturen, men det kræver, at vi får sat mål og sætter handling bag vores ambitioner. Her kunne vi blandt andet lade os inspirere af Slovenien, der som det første land har sat et bindende mål for at reducere sit økologiske fodaftryk. Lad os også i Danmark sætte nogle ambitiøse mål og handle på dem, så vi kan være med til at trække i den rigtige retning. Der er ingen tid at spilde, og det er nu, vi skal begynde at give mere tilbage til naturen, end vi tager,” siger Bo Øksnebjerg.

Det grundlæggende spørgsmål bag Earth Overshoot Day er: Hvor stort et biologisk areal skal der til for at imødekomme menneskets behov for naturressourcer. Det indebærer både produkter som fødevarer, træ og fibre, plads til veje og bygninger, energiressourcer og kapaciteten til at nedbryde og opsamle affaldsprodukter og vores udledning af drivhusgasser.

Beregningerne hviler på data fra bl.a. FN, Det Internationale Energiagentur og the Global Carbon Project, og hvert land analyseres ud fra ca. 15.000 datapunkter. Disse dækker over forbruget og udledningen af eksempelvis CO₂, og hvor meget et naturareal kan nå at producere af råstoffer og opsuge af CO₂.