Økologisk Landsforening ærgrer sig over de mange nuller til økologi i finansloven

Regeringen har netop fremlagt sit finanslovsudspil og set med økologiske briller, er det mest bemærkelsesværdige, at der ikke tildeles nye midler til økologien, ud over dem der blev aftalt sidste år.

Finanslovsbudgettet, der strækker sig til og med 2025, viser nemlig et rundt nul til økologien - med undtagelse af 10 mio. kr. til Fonden for økologisk landbrug (FØL) - efter 2024.

Det betyder eksempelvis, at der ikke er afsat midler til at fremme produktionen og afsætningen af økologien, og at det nystiftede økologiske innovationscenter heller ikke har udsigt til flere midler end den fireårige bevilling, der blev givet i år, og som ophører efter 2024. Samtidig er de 10 mio. kr., som er afsat til FØL markant lavere end de 45 mio. kr., der er blevet uddelt i årene forinden.

De rungende nuller efter 2024 vækker ærgrelse i Økologisk Landsforening (ØL), der mener, at udspillet er visionsløst.

Foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, understreger, at økologien ikke har til hensigt at leve på offentlig støtte, men at den stadig er langt fra i mål.

"Der er fortsat behov for faglig udvikling og investering i markedet. Det økologiske landbrug er stadig mindst 50 år bag efter det konventionelle, når det kommer til investeringer i at få systemet til at levere bedst muligt, og med et fordoblingsmål frem til 2030, så kræver det prioritering og investering helt frem, til vi er i mål," siger hun og nævner, at den danske import af økologi fortsat er markant højere end eksporten, så der er behov for at skabe en bedre balance.

Vil have mere natur i landbruget

Helt konkret ønsker ØL, at investeringsniveauet til økologien som minimum opretholdes i 2025 sammenlignet med de foregående år. Derudover ønsker foreningen, at den faste basisbevilling til FØL øges fra 10 til 20 mio. kr., at sidste års politiske opbakning til etablering af innovationscenter for økologisk landbrug følges op med tilsvarende midler i 2025, og at der tildeles en engangsbevilling på to mio. kr. til at udvikle en model, der kan dokumentere biodiversiteten på en bedrift, så naturen kan få bedre vilkår i landbruget.

"Vi er optagede af, at klima og natur bliver en integreret del af den fremtidige landbrugspolitik," siger Sybille Kyed.

ØL anbefaler desuden, at der investeres i at gøre Danmark til en vigtig aktør på markedet for planteprodukter, og her mener foreningen, at økologi kan åbne døren for danske landmænd til markedet både herhjemme og i udlandet, da økologiske forbrugere typisk spiser mere grønt end gennemsnittet. ØL anbefaler derfor, at 50 pct. af investeringsmidlerne til planteprodukter øremærkes økologi, herunder at der afsættes 10 mio. kr. om året til sortsudvikling af økologiske konsumafgrøder.

”Arealet af økologisk landbrug er ikke stort nok til, at det er rentabelt at udvikle sorter med de specielle egenskaber, som økologerne har behov for. Økologerne er derfor tvunget til at bruge sorter, som enten er dårligt egnet til vort klima, eller som er optimeret til konventionelt landbrug, hvor eksempelvis plantesygdomme og ukrudt ikke udgør samme problem, fordi de kan bekæmpes med pesticider, og der er nem adgang til næringsstoffer," forklarer ØL's formand, Per Kølster, og tilføjer:

"Hvis vi i Danmark får udviklet afgrøder tilpasset danske forhold og økologiske forhold og forarbejdningsmuligheder af dem, så ser vi også et eksportpotentiale i afgrøderne, da vore nabolande også har tilsvarende udfordringer med mange af de små afgrøder."

Økologisk Nu har været i kontakt med regeringens finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S), men han er ikke vendt tilbage med et svar på vores spørgsmål om, hvorvidt Økologisk Landsforening har grund til bekymring, eller om der er flere bevillinger i vente.