Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, står foran en mindre forsamling og holder oplæg om gamle husdyrracer. Bag ham hænger et lærred med et sort/hvidt-billede af børn og køer.

I december afholdt ØL en konference om bevaringsarbejdet, og i forbindelse med det har foreningen udarbejdet en ny model – Arkegårdskonceptet - der skal forny arbejdsgangene. Foto: Stig Benzon

ØL foreslår ny model til at hjælpe de gamle husdyrracer

Arbejdet med at bevare de gamle husdyrracer får stadigt færre midler fra politikerne. Økologisk Landsforening håber, at en ny model kan øge selvfinansieringen – men det kræver en investering.

Arbejdet med at beskytte gamle husdyrracer i landbruget er udfordret på grund af færre økonomiske midler. 

Står det til Økologisk Landsforening (ØL) skal der dog investeres mere i arbejdet nu for på længere sigt at gøre det mindre afhængigt af statsmidler. 

I december afholdt ØL en konference om bevaringsarbejdet, og i forbindelse med det har foreningen udarbejdet en ny model – Arkegårdskonceptet - der skal forny arbejdsgangene. 

"Vi er nødt til at tænke nyt. Det handler ikke om, at alt det gamle skal fjernes, men vi giver her vores bud på en ny model for arbejdet," fortæller Bent Rasmussen, der er projektleder hos ØL. 

Rådgivere kan hjælpe økonomien 

Til at supplere den centrale administration i Landbrugsstyrelsen foreslår ØL i sin model, at et uvildigt sekretariat på konsulentbasis bør være tovholder på avlsarbejdet, rådgive avlerne om driftsbesparelser og -optimering samt afsætning af varer, tilknytte eksterne eksperter, skabe et internationalt netværk og promovere arbejdet i pressen. 

Gør sekretariatet det ikke godt nok - altså er der ingen fremgang for genressourcerne - skal det kunne erstattes af et andet. 

"Med de kompetencer et sekretariat kan tilbyde avlerne, vil der gennem rådgivning kunne opnås en merindtægt på afledte produkter fra avlsarbejdet, og dermed vil behovet for statslig støtte blive reduceret tilsvarende," vurderer Bent Rasmussen. 

Modellen indebærer dog, at politikerne på den korte bane tilfører arbejdet flere midler end i dag. Bent Rasmussen fortæller, at beregninger fra Københavns Universitet viser, at det årlige dyretilskud skal hæves fra 1,4 mio. kr. til ca. 4,7 mio. kr. for at dække landmændenes nuværende driftsunderskud. 

"Håbet er, at støttebehovet for et økonomisk bæredygtigt bevaringsarbejde bliver så lille, at de statslige midler, der er til rådighed, rækker til at sikre avlernes – og dermed genressourcernes – fortsatte beståen," siger han. 

Avlere er selv kommet med input til modellen, som blev fremlagt og mødt med opbakning til den netop afholdte konference.

Flere artikler fra samme sektion

Stort studie viser behov for global madrevolution for at sikre klodens fremtid

Meget mindre kød og meget mere grønt er nødvendigt for at modvirke klimaforandringerne og styrke befolkningens sundhed, konkluderer et hold af internationale forskere.

17-01-2019 4 minutter Klima & energiBæredygtighedForskning

OECD: Det er dyrt at lade landbruget slippe for en klimaindsats

Regeringen vil vente med at pålægge landbruget klimakrav og i stedet gå efter transportsektoren. Det er et dyrt valg, mener OECD.

16-01-2019 2 minutter Klima & energi

ØL: Selvfølgelig kan landbruget nedbringe sin klimabelastning

Det passer ikke, når klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) siger, at der endnu ikke findes metoder til effektivt at nedbringe landbrugets klimabelastning, lyder det fra Økologisk Landsforening.

15-01-2019 6 minutter Klima & energi