Annonce

Annonce

Bord med skåle fyldt med bælgfrugter

En ny rapport undersøger, hvilke faktorer der påvirker bælgfrugternes smag fra høst til forbrug. Foto: Marendine Krainert Ladegaard/ØL

Tiden på lager har ikke stor betydning for smagen af bælgfrugter - andre faktorer vægter tungere

Forholdene i jordbunden, vækstsæsonen, høsten og lagringen er afgørende for smagen og kvaliteten af bælgfrugter. Selve lagringstiden spiller kun en mindre rolle, konkluderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en ny rapport.

Jordbund, vækstsæson, høst og lagring betyder mere for smagen og kvaliteten af bælgfrugter, end hvor længe de har ligget på lager, før de bliver spist. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug om betydningen af tid fra høst til forbrug af danske bælgfrugter.

Centret har bl.a. undersøgt bælgfrugternes friskhed afhængig af tid på lager, kvalitet i forhold til høstår samt forskelle mellem arter af bælgfrugter for at se, hvilke forhold der har størst betydning for smagen og spisekvaliteten.

Rapporten gennemgår udseende, smag, lugt og tekstur på fire forskellige typer af bælgfrugter (Anicia linser, Ingrid ærter, Fuego hestebønner, Cicerone kikærter) på partier fra samme producent i høstårene 2020 og 2021. Og særligt hestebønner og kikærter skiller sig ud.

For de to typer af bælgfrugter betød gode og tørre forhold før og under høsten i 2020, at kvaliteten på de høstede afgrøder var markant bedre end 2021. Undersøgelsen vurderede eksempelvis kikærternes tekstur som sprøde og cremede i 2020, men som tørre og melede i 2021.

For gule Ingrid-ærter betød forholdene i 2020, at ærterne fra denne høst var mere tørre og havde en mindre frisk lugt end ærterne fra 2021. Rapporten konkluderer dog også, at dette ikke betyder, at kvaliteten er dårlige, men at ærterne bare skal koges i længere tid.

En sensorisk analyse

Undersøgelsen blev ledet af Agnes Qvortrup, der er arbejder som sensoriker ved Landbrug og Fødevarer. Samtlige bælgfrugter i undersøgelsen var tørrede, økologiske og dyrket i Danmark herunder blandt andet af Pure Dansk og Kragerup Gods.

Agnes Qvortrup vurderer dog, at der er behov for flere undersøgelser, hvis det endeligt skal konkluderes, at danskproducerede økologiske bælgfrugter generelt har en højere kvalitet og friskhed end importerede.

Rammen for at kunne lave disse undersøgelser er dog ikke på plads endnu, da bælgfrugter til konsum kun er dyrket i Danmark gennem få år. Der er således ikke et stort nok datagrundlag for at kunne undersøge lagringstiden betydning for danske økologiske bælgfrugter endnu.

I 2023 skal samme undersøgelse dog udføres med et dommerpanel ledet af Agnes Qvortrup.

Flere artikler fra samme sektion

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel