Coop giver forbrugerne mulighed for at give en ekstra hånd til klimaet

Flere end 30 virksomheder søger finansiering af diverse projekter via Coop Klimafunding, som dagligvarekoncernen driver i samarbejde med den grønne tænketank Concito.

Fermenterede drikkevarer baseret på tang, en klimakasse med bl.a. økologiske grøntsager fra Solhjulet, etablering af en klimavenlig landkøbmand på Rabarbergården og støtte til etablering af et 'plantelaboratorium', hvor Hanegal i samarbejde med Mikuna skal udvikle nye klimavenlige pålægstyper.

Spændvidden var stor, da Coop Klimafunding i begyndelsen af året efterlyste danske fødevareproducenter, der ville benytte platformen til at lave 'klimafunding'.

Baggrunden var, at der ifølge Coop skal flere klimavenligt producerede varer på butikshylderne, hvis Danmark skal nå sit mål om at reducere CO₂-udledningen med 70 pct. i 2030.

Tæt på 40 virksomheder så spændende perspektiver i at bede forbrugerne om hjælp til at rejse penge til konkrete projekter og udvikling af nye fødevarer, som kan bidrage til at mindske den samlede klimaudledning fra deres produktion.

I første omgang satte corona-udbruddet arbejdet med at beskrive de mange projekter på pause. Men via 12 workshops er hovedparten af de tilmeldte virksomheder i dag klar til at beskrive små og store klimaprojekter, hvor Concito er garant for validiteten af klimaberegningerne.

De første projekter er allerede lanceret på Coop Crowfunding-platformen, og ifølge Nicolai Jæpelt, chef for Coop Crowdfunding, vil der i løbet af november blive offentliggjort i alt ca. 30 ret forskellige projekter på platformen. De spænder fra nogle helt små projekter til 15.000 kr. og op til enkelte projekter, som søger beløb i millionklassen.

Ca. 20 pct. af danskernes CO₂-udledning stammer fra den mad, vi spiser. Det er for meget, mener Coop og Økologisk Landsforening, som er en af flere samarbejdspartnere omkring klimacrowdfunding. Derfor glæder det Nicolai Jæpelt, at så mange fødevareproducenter er interesserede i at nedbringe klimaaftrykket fra deres fødevareproduktion.

”Hver gang du putter en vare i kurven i supermarkedet, træffer du et valg, og rigtig mange forbrugere vil gerne træffe det mest klimavenlige valg. Problemet er bare, at vi ikke kun skal ændre måden, vi spiser på, men også måden, maden bliver produceret på, hvis vi skal lykkes med at reducere CO₂-udledningen. Derfor har vi skabt Coop Klimafunding,” siger Nicolai Jæpelt.

Hanegal og Mikuna vil etablere plantelaboratorium

Et af klimaprojekterne er lanceret af fødevareproducenten Hanegal og Mikuna, som rådgiver fødevareproducenter, der gerne vil arbejde med at udvikle plantebaserede produkter. Vil man gerne spise mere klimavenligt, peger de begge på, at det bedste sted at starte er at skære ned på indtaget af kød. Mikuna skal derfor hjælpe Hanegal med at udvikle nye plantebaserede varianter af de klassiske pålægsvarer som pålægssalat, leverpostej, spegepølse - og måske også en hel ny plantebaseret pålægstype.

Hanegal søger i den forbindelse 60.000 kr. via Coop Klimafunding. Pengene skal Mikuna og Hanegal bruge til at etablere et fælles 'plante-laboratorie' i en container. Det skal fungere som testkøkken med rygeovn, dehydrator, pølsestopper, kødhakker og pålægsmaskine, hvor de sammen kan udvikle de nye pålægsprodukter.

Det er nyt at bede forbrugeren tage stilling til, hvordan fødevarer skal produceres, bemærker Michael Minter, der er programleder for Concitos program om Fremtidens fødevarer.

"Indtil nu har forbrugerne primært haft mulighed for at påvirke udbuddet af klimavenlige fødevarer ved at vælge de mindst klimabelastende fødevarer, når de køber ind. Gennem Coop Klimafunding kan man bidrage yderligere til at fremme en mere klimavenlig fødevareproduktion ved at bakke op om specifikke tiltag, der skal gøre produktionen af kendte eller nye varer mere klimaeffektiv," forklarer Michael Minter.

Et andet firma, som håber at forbrugerne vil bidrage med finansiering er sjællandske Hansens Is, som vil udnytte den varme, som maskinerne i deres frysehus producerer, i stedet for blot at blæse den ud i den blå luft.

”Når vores maskiner i frysehuset producerer kulde, afgiver de samtidig en masse varme, som vi pt. ikke bruger til noget. Nu vil vi gerne udnytte varmen i stedet for at lade den gå til spilde. Varmen vil vi opbevare og bruge, når isen skal pasteuriseres. Dermed kan vi gøre produktionen af vores is en smule mere klimaeffektiv end tidligere, og for os handler det om at tage mange små skridt i den rigtige retning,” siger direktør i Hansens Is, Rasmus Eibye.

Virksomhedens mål er at rejse 50.000 kroner ved at sælge is, som er produceret med den nye klimavenlige metode. 

Ifølge Nicolai Jæpelt er det tanken at tage et nyt hold klimafunding-virksomheder ind efter sommerferien 2021. Der bliver tilmelding i foråret.