Annonce

Annonce

Bakker  med økologisk kød fra Friland i køledisk hos Meny

Der er stadig for mange forbrugere, som glemmer at griber ud efter de økologiske kødprodukter, når de køber ind. Foto: Jens Panduro

DC-topchef: Frilands grise risikerer samme skæbne som Irma

Hvis ikke forbrugerne snart begynder at hale mere økologisk grisekød op af kølediskene i de danske dagligvarebutikker, frygter adm. direktør i slagteri- og forædlingsvirksomheden Danish Crown, Jais Valeur, at Friland risikerer at ende som Irma.

I Danish Crown-koncernen håber man, at det halvårsregnskab, som datterselskabet Friland offentliggjorde i maj, vil fungere som et wakeup-call for de mange grønne forbrugere, som i diverse undersøgelser tilkendegiver, at de går op i dyrevelfærd og ønsker at købe mere økologisk grisekød.

For hvis ikke snart de danske forbrugere begynder at handle i bedre overensstemmelse med deres grønne intentioner, forudser DC-topchef Jais Valeur ifølge Fødevarewatch, at Frilands økologiske grisekød kan lide samme triste skæbne som Coop-kæden Irma, der i år lukker som landets ældste dagligvarekæde efter 137 års drift.

Forbrugerne bliver sgu nødt til at bakke op. Ellers ender det i sidste ende med en Irma, hvor forbrugerne sidder på bagkant og er sure.

— Jais Valeur, topchef i Danish Crown

Friland blev grundlagt i 1992 og er siden vokset til et selskab, hvis årsomsætning i 2022 for første gang krydsede en mia. kr. Men i kølvandet på et turbulent 2022 viste det seneste halvårsregnskab en tilbagegang i omsætningen på 13 pct. i forhold til første halvår i 2022, og især de økologiske griseproducenter kigger fortsat ind i en usikker fremtid med fortsat pres på priserne.

Det truer rentabiliteten hos Danish Crowns økoflagskib, Friland, og hvis der skal blive ved med at være økologisk kød i køledisken, er det ifølge Jais Valeur nødvendigt, at flere igen begynder at stoppe de Ø-mærkede kødprodukter i indkøbskurven.

”Det er helt tydeligt, ligesom med Irma, der lukker ned - det her, det er det samme. Og her er det vigtige signal: Forbrugerne bliver sgu nødt til at bakke op. Ellers ender det i sidste ende med en Irma, hvor forbrugerne sidder på bagkant og er sure. Det gælder om at bakke op om produktionen af økologi i Danmark,” siger Jais Valeur til Fødevarewatch.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage