Annonce

Annonce

Skåle med danske bælgfrugter

Salget af bælgfrugter i løs vægt har øget salget, og Meny-kæden overvejer at lave bland-selv-boder i flere butikker. Foto: Meyers

Meyers og Meny tester ”bland-selv”-bælgfrugtbod

Nyt pilotprojekt tester salg af økologiske bælgfrugter i løs vægt i københavnsk Meny-butik, som vil inspirere kunderne til at spise flere bønner, linser og ærter.

Hver fredag er der trængsel rundt om supermarkedernes boder med bland-selv-slik, og nu vil Meny-kæden i samarbejde med Meyers forsøge om det også er muligt at få kunderne til at flokkes om bland-selv bælgfrugter.

For selv om bælgfrugter, som en af de mest klimavenlige råvarer, udgør en vigtig del af de officielle kostråd, viser nye tal, at salget er faldet 10 pct. siden 2020. Det skal et nyt samarbejde mellem Meyers og Meny forsøge at ændre.

Derfor har de sammen lanceret en vej-selv-bod, hvor kunderne både kan fylde poser med et bredt udvalg af danske, økologiske bælgfrugter og få inspiration til at bruge dem derhjemme.

I første omgang er der tale om en testbod, som er indrettet i Meny på Borups Allé på Frederiksberg, men ifølge Jesper Bjerring, kommerciel direktør i Meny, er det tanken at brede konceptet ud til flere butikker:

Allerede efter kort tid kan vi se, at det vækker nysgerrighed hos kunderne, når ærterne ligger fremme i store skåle i stedet for at være gemt væk på en hylde, for det at kunne røre dem giver en stærkere forbindelse fra jord til bord.

— Jesper Bjerring, kommerciel direktør i Meny

"I Meny vil vi gerne tage ansvar som et supermarked, der viser danskerne vejen til nye produkter. Det kan vi ikke gøre alene, men sammen med producenter og leverandører. Vi har allerede taget en række tiltag mod flere bæredygtige fødevarer, og derfor er det slet ikke tilfældigt, at vi nu tager fat i samarbejdet om bælgfrugter i løs vægt. Vores salg af bælgfrugter er steget med 10-12 procent i år, og vi håber, at endnu flere kunder vil tage rigtig godt imod, at de nu kan købe dem i løs vægt. Måske kan det her initiativ få flere til at prøve bælgfrugterne af som et indhold i deres mad," siger Jesper Bjerring i en pressemeddelelse.

Bland-selv-bælgfrugter

Meyers har opsat sin først ”vej-selv”-bælgfrugtbod i Meny på Borups Allé i København med seks typer bælgfrugter, der alle er økologiske og dyrket i Danmark. De seks varianter er:

  • Nakskov brunært,
  • Lollandske rosiner
  • Bornholmske belugalinser
  • Siriusærter fra Vestsjælland
  • Gule flækærter fra Lolland
  • Gotlandslinser dyrket tæt på Mariager

Gennem de senere år har Meyers gjort sig bemærket med en række initiativer med ærter, linser og bønner som omdrejningspunkt. De spænder fra udgivelsen af kogebogen ”Grønne Proteiner” til dyrkning af oprindelige ærtesorter på Lolland-Falster.

“Vi har nu rundet den milepæl i opformeringsarbejdet, at vi har ærter nok til også at kunne sælge dem til forbrugerne. Meny var hurtigt med på idéen om en vej-selv-bælgfrugtbod, og det er rent ud sagt en glæde at kunne gøre lige præcis de her bælgfrugter tilgængelige for flere,” siger Jonas Astrup, der er Udviklings- og Innovationschef i Meyers.

Dyrkningen af bælgfrugter er sket i en tæt dialog med Frøsamlerne og andre inkarnerede planteforkæmpere, der i samarbejde med en række landmænd arbejder for at bevare landets gamle bælgfrugtsorter. De er velegnede til dyrkning i det danske klima og med de danske jordbundsforhold, samtidig med, at de besidder store smagsmæssige kvaliteter og er kulinarisk alsidige”, siger Jonas Astrup.

Vi har allerede fået virkelig gode tilbagemeldinger og flot salg i boden, så vi håber at kunne åbne flere vej-selv-boder på andre lokationer.

— Jesper Bjerring, kommerciel direktør i Meny

I starten af oktober kunne Meyers åbne den første pop-up-bælgfrugtbod i Meny på Borups Allé på Frederiksberg, og boden byder på seks forskellige slags økologiske linser, ærter og ’rosiner’, der alle er dyrket i Danmark.

Jesper Bjerring, kommerciel direktør i Meny oplyser, at butikkens salg af bælgfrugter er steget med 10-12 pct. i år, og han håber, at endnu flere kunder vil tage rigtig godt imod, at de nu kan købe dem i løs vægt.

Han forlod i 2022 postens som direktør for SuperBrugsen for at tiltræde en nyoprettet stilling som kommerciel direktør i Meny, hvor han skal være med til at realisere kædens ønsker at udvikle sin position som Danmarks madmarked, hvor bælgfrugterne kan komme til at spille en større rolle.

”Allerede efter kort tid kan vi se, at det vækker nysgerrighed hos kunderne, når ærterne ligger fremme i store skåle i stedet for at være gemt væk på en hylde, for det at kunne røre dem giver en stærkere forbindelse fra jord til bord. Desuden er vores oplevelse, at vores kunder virkelig gerne vil lære at bruge bælgfrugterne i deres egen madlavning. Så det handler også om at guide dem i forhold til tilberedning og til hvilken type bælgfrugt, man bruger til hvad,” siger Jesper Bjerring.

Meyer er klar med inspiration

For at inspirere kunderne har Meyers planlagt at rykke ind i butikken med egne bælgfrugteksperter, der på udvalgte dage vil bemande bælgfrugtboden og rådgive kunderne om, hvordan de kan lave nye livretter med linser, bønner og ærter, og det virker oplyser Jesper Bjerring.

”Når der står en kok og kan fortælle kunderne, hvordan de får bælgfrugterne ind i køkkenrutinerne og kan inspirere med nye opskrifter, så giver det mere lyst til at kaste sig ud i det derhjemme. Og vi har allerede fået virkelig gode tilbagemeldinger og flot salg i boden, så vi håber at kunne åbne flere vej-selv-boder på andre lokationer,” siger han.

Flere artikler fra samme sektion

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel