Annonce

Annonce

I løbet af de kommende måneder skal Concito og andre eksperter analysere tilbagemeldinger fra Nettos kunder og eventuelle ændringer i indkøbsmønstrene i de to testbutikker, hvor fødevarerne bliver klimamærket. Foto: Netto

Netto tester Danmarks første klimamærkning

Som den første butikskæde i Danmark tester Netto en klimamærkning i to af kædens butikker. Initiativet skal efter planen være med til at bane vejen for en egentlig klimamærkning af fødevarer på tværs af alle dagligvarebutikker. 

For at hjælpe kunderne med at træffe mere klimabevidste valg har Netto nu igangsat en pilottest i to butikker, hvor skiltning og mærkning af produkterne guider kunderne til de mindre klimabelastende alternativer.

Ambitionen er, at det kan bidrage til en fælles klimamærkning på tværs af detailhandlen, som i fremtiden kan medvirke til at reducere Danmarks samlede CO2-udledning, oplyser Netto i en pressemeddelelse fra Salling Group, som ejer Netto.

Heraf fremgår det, at klimamærkningen tager afsæt i den klimadatabase, som den grønne tænketank Concito har udarbejdet. Her er klimaaftrykket fra 500 fødevarer kortlagt, så de kan sammenlignes på tværs af kategorier.

Der er ingen tvivl om, at det er komplekst, og det har desværre nok stået i vejen for de gode intentioner hos mange. Men netop derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang og lancerer en klimamærkning, der gør, at man kan træffe kvalificerede og bevidste valg.

— Michael Løve, direktør for Netto

Både Concito og en række andre eksperter har bistået Netto med udarbejdelsen af klimamærkningen, som Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, tidligere har kritiseret for at forsimple det komplekse, i en grad så man har svært ved at tage det alvorligt.

Michael Løve, der er direktør i Netto, erkender at klimamærkning er en kompleks størrelse, men han mener, at det er vigtigt, at dagligvarekæderne begynder at rådgive kunderne om, hvordan de kan mindske klimabelastningen fra deres indkøb.

"Vi har forsøgt at lave en klimamærkning, der er enkel at navigere efter. Og som alle, der vil handle mere klimavenligt og mindre klimabelastende, kan benytte. Der er ingen tvivl om, at det er komplekst, og det har desværre nok stået i vejen for de gode intentioner hos mange. Men netop derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang og lancerer en klimamærkning, der gør, at man kan træffe kvalificerede og bevidste valg, siger Michael Løve."

Netto-direktør Michael Løve erkender, at klimamærkning er en kompleks størrelse, og han efterlyser en fælles mærkningsordning på tværs af hele dagligvarebranchen
Netto-direktør Michael Løve erkender, at klimamærkning er en kompleks størrelse, og han efterlyser en fælles mærkningsordning på tværs af hele dagligvarebranchen

Han hæfter sig i den forbindelse ved, at mange danskere ønsker at gøre en forskel for klimaet og nedbringe deres klimaaftryk. To ud af tre danskere vil nemlig gerne spise mindre kød og mere grønt, ligesom hver tredje dansker forventer at spise mere klimavenligt indenfor de næste to år. Men samtidig efterspørger mange hjælp og vejledning, så de kan vælge de varer, der belaster klimaet mindst.

Test i København og Horsens

Til en start vil klimamærkning ske som en pilottest i to butikker i henholdsvis København og Horsens. Helt konkret betyder den nye ordning, at kunderne i de to butikker bliver præsenteret for nye skilte og mærker ved hylderne. Som kunde kan man derfor se, hvilke varer der har et lavt klimaftryk på tværs af alle varer i butikken, og hvilke der har et lavt klimaaftryk inden for den enkelte vares kategori. Samtidig bliver man bl.a. oplyst om, hvordan enkelte varetypers klimaaftryk er inden for frugt og grønt samt kød, fisk og fjerkræ.

Over de kommende måneder vil erfaringer, tilbagemeldinger fra kunder og de egentlige indkøbsmønstre blive analyseret for at se, om klimamærkningen rent faktisk bidrager til flere klima-venlige indkøb, oplyser Netto, som håber at dagligvarebranchen meget snart kan samles om en fælles, national klimamærkning.

"For vi tror, at det kan gøre en forskel. Men den findes ikke endnu, og derfor har vi valgt at lave et bud på en klimamærkning, hvor vi får nogle erfaringer og skubber til udviklingen," siger Michael Løve.

Test-klimamærkning i Netto

  • Klimamærkning i Netto kaldes Skyen og etableres til en start som en pilottest i to bu-tikker. Netto Kongelundsvej i København og den nye, bæredygtig butik i Bygholm Bakker, Horsens.

  • Det er tænketanken Concitos klimadatabase, der ligger til grund for mærkningen i Netto. I databasen har Concito kortlagt en lang række varers CO2-udledning (Målt pr. kg vare).

  • På samme måde som eksisterende anmærkningsordninger, som f.eks. Nøglehuls-mærket, foreslår vi at anprise varer positivt og dermed ikke fremhæve de valg, som er dårlige for klimaet.

Sådan kvalificerer en vare sig til at blive klimamærket:

  • Klimamærkningen findes i to forskellige udgaver med hver sin vejledende tekst. På den måde kan alle se hvilke varer, der har et lavt klimaaftryk – både i hele butikken og inden for den enkelte vares kategori.

  • De 25 pct. mindst udledende varetyper får betegnelsen ”Varetype med lavt klimaaftryk”.

  • I første omgang vil ordningen inkludere de dagligvarer, som gennemsnitsfamilierne køber allermest af, og hvor eksperter har tilstrækkelige data til at lave en fornuftig vejledning.

Følgende varekategorier indgår:

  • Frugt og grønt
  • Pålæg
  • Ost
  • Grisekød
  • Fjerkræ
  • Fisk og skaldyr
  • Færdigretter
  • Mejeri
  • Nødder, frø og kerner

Ordningen inkluder ikke produkter som slik, kage, energidrik og alkohol.

Kilde: Netto

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage