Annonce

Annonce

Svend Schou Borch ser frem til at overtage tøjlerne hos Thise Mejeri, der er bygget op omkring ”nogle meget stærke værdier og en brændende økologisk vision".

Thise Mejeri sætter navn på ny adm. direktør

Det bliver den 52-årige Svend Schou Borch, som senere i år overtager posten som administrerende direktør på Thise Mejeri, når Poul Pedersen går på pension.

Mange har gættet på, hvem der er klar til at udfylde hullet efter Thise Mejeris adm. direktør Poul Pedersen, som tidligere i år meddelte, at han i løbet af efteråret fratræder stillingen for at gå på pension. Den nøjagtige skiftedato er endnu ikke fastsat, men allerede nu er mejeriet klar til at sætte navn på den kommende direktør.

Valget er faldet på Svend Schou Borch, som de seneste fem år har været direktør for Atria Danmark i Horsens med kendte brands som 3-Stjernet og Aalbæk Specialiteter i porteføljen. Han kommer også med erfaringer som direktør for kyllingeslagteriet HK Scan i Vinderup og medbringer over 20 års ledelseserfaring fra den danske og internationale fødevarebranche.

”Jeg har haft fem fantastiske år hos Atria Danmark og det har været et privilegium, at stå i spidsen for et fantastisk hold af kompetente og engagerede kollegaer. Derfor bliver det også med stort vemod, når jeg i efteråret forlader virksomheden. Men da muligheden for at blive en del af Thise Mejeri og overtage roret efter Poul Pedersen opstod, var jeg ikke i tvivl om, at dette var et perfekt match,” siger Svend Schou Borch, som ser frem til at stå i spidsen for Thise Mejeri, der er bygget op omkring ”nogle meget stærke værdier og en brændende økologisk vision.”

Bonus efter langt rekrutteringsforløb

I sin nye rolle kan han trække på solide erfaringer med andelsejede virksomheder fra sin tid hos Tican Amba, og han medbringer desuden international erfaring fra syv år hos Carlsberg Breweries i København og Vietnam.

”Jeg glæder mig utroligt meget til at møde andelshaverne, medarbejderne og blive en del af Thise-kulturen. Thise Mejeri har under Poul Pedersens ledelse gennemgået en enestående udvikling og det bliver derfor nogle store sko at skulle udfylde, men jeg ser frem til at komme i gang med opgaven.”

Bestyrelsesformand for Thise Mejeri, Arne Bisgaard glæder sig over at have landet en aftale med Svend Schou Borch:

”Vi er meget glade for at have ansat Svend Schou Borch. Vi har været gennem et længere rekrutteringsforløb med mange gode kandidater, og mener vi har valgt den absolut stærkeste. Svends kompetencer, meritter og ikke mindst personlige egenskaber gør, at vi er overbeviste og trygge ved at lade ham tage over, efter Poul Pedersen mangeårige virke på sammen post,” siger Arne Bisgaard.

Flere artikler fra samme sektion

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel