Annonce

Annonce

Fødevareminister Rasmus Prehn (S)

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) glæder sig over borgernes interesse for de nye kostråd, og han håber, at de vil inspirere flere danskere til at lave mad med flere grøntsager og mindre kød. Foto: Jakob Brandt

To ud af tre danskere kender de nye kostråd

Et halvt år efter lanceringen har mange danske kendskab til de nye kostråd, men ifølge fødevareminister Rasmus Prehn er det ikke nok at kende anbefalingerne.

Spis planterigt, flere bælgfrugter og mindre kød. Sådan lyder nogle af hovedingredienserne i Danmarks nye kostråd, der blev lanceret lige efter nytår. Og noget tyder på, at de mere klimavenlige kostråd har indprentet sig hos mange danskere, oplyser Fødevareministeriet på baggrund af en undersøgelse fra Epinion.

Undersøgelsen viser, at to ud af tre danskere kender til kostrådene. Blandt de danskere, der kender kostrådene, svarer 42 pct., at de ugentligt eller hver dag spiser mere planterigt og varieret, mens 28 pct. svarer, at de spiser mindre kød ugentligt eller hver dag.

"Det er hamrende stærkt, at de nye kostråd er kommet ud til danskerne, og at flere også følger dem. Det er godt for os selv, vores livrem og klimaet. Det betyder ikke, at man aldrig må spise kød. Jeg elsker selv en god bøf eller et saftigt stykke flæskesteg. Og det skal der være plads til. Men planterige måltider kan smage sindssygt godt, og jeg bliver inspireret på daglig basis til at lave mad med flere grøntsager, fisk og mindre kød. Det håber jeg også, at danskerne vil blive ved med," siger fødevareminister Rasmus Prehn.

Tal fra undersøgelsen:

  • 2.076 respondenter har deltaget i Epinions undersøgelse
  • 66 procent oplyser, at de har hørt om de nye officielle kostråd - heraf 70 pct. af kvinderne og 61 pct. af mændene
  • Blandt de danskere, der kender kostrådene, svarer 42 procent, at de spiser planterigt, varieret og ikke for meget "hver dag" eller "de fleste dage om ugen

Han hæfter sig desuden ved, at 74 pct. i undersøgelsen svarer, at de at slukker tørsten i vand hver dag eller de fleste dage om ugen, mens 55 pct. svarer, at de spiser flere frugter og grønt hver dag eller de fleste dage om ugen.

Ifølge fødeministeren er det er fine tal, men han er også godt klar over, at der er et stykke vej fra at få kendskab til de nye kostråd til at implementere dem i den daglige madlavning, og erfaringerne viser, at det ikke er så let at ændre vaner, bare fordi der er kommet nogle nye anbefalinger:

"Kostrådene er fortsat nye, og jeg tager også selv små skridt hver eneste dag. Og der er ikke tale om løftede pegefingre. Men kostrådene viser, hvordan vi kan sammensætte vores måltider til gavn for vores egen og klodens sundhed. Og derfor er det ekstra vigtigt at huske os selv og hinanden på, at selv små skridt gør en forskel. Om så det er en ugentlig fiskedag eller en dag uden kød," siger Rasmus Prehn.

Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer via det, vi spiser, og seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt. Følges kostrådene reducerer det klimaaftrykket fra fødevarer mellem 20-35 pct, viser tal fra DTU.

De officielle Kostråd

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage