Annonce

Annonce

Køer sluppet fri hos Laust Krejberg

Laust Krejbergs køer har været sendt på græs i generationer siden 1998 - men i år sker det måske for sidste gang. Gården skal sælges, og Arla tillader ikke et generationsskifte. Gården risikerer derfor at blive omlagt til konventionel drift. Foto: Uffe Bregendahl

Arlas nedjustering af økologien sætter stop for generationsskifte og laver indhug i det økologiske areal

Arlas beslutning om at reducere produktionen af økologisk mælk med 100 mio. kg om året gør nu indhug i det samlede økologiske areal og betyder samtidig stop for generationsskifter med økologiske bedrifter, som Arla-økolog Laust Krejberg netop står over for. I år lukker han måske køerne på græs for sidste gang

Lydene og duften af forår begynder at trække i de 150 jerseymalkekøer hos økolog Laust Krejberg. De brøler fra stalden, for de ved, at temperaturforandringerne og årstidens lyde og lugte betyder, at de snart skal ud på græs, som de er kommet det gennem generationer siden 1998.

Men måske kommer de i år på græs for sidste gang - som du kan se på denne video.

Gården ved Nørager øst for Aars har leveret økologisk mælk til Arla siden 1998, og den er nu sat til salg for 61 mio. kr. Laust Krejberg har allerede købt drømmehuset i Rødding ved Viborg. Han ser helst, at hans og hans kones livsværk fortsætter i økologien, men lige nu udelukker Arla, at nye ejere kan fortsætte med at levere økologisk mælk, fordi koncernen ikke længere tillader generationsskifte for økologer. Som det ser ud nu, skal en køber derfor omlægge til konventionelt landbrug, blive planteavler eller håbe på plads hos en konkurrent.

”Bliver det økologer, der overtager gården, vil jeg meget gerne hjælpe dem godt i gang. Men jeg har lidt svært ved at se mig selv gå ind i et længere omlægningsprojekt, der skal føre det tilbage til konventionelt,” siger Laust Krejberg.

I dag tyvstartede Laust Krejberg og lukkede køerne på græs en dag før den officielle økodag
I dag tyvstartede Laust Krejberg og lukkede køerne på græs en dag før den officielle økodag. Foto: Uffe Bregendahl

Arlas stop for generationsskifte sker som følge af beslutningen om at skære den økologiske produktion ned med 100 mio. kg mælk om året. Det bidrager dermed til tilbagegangen i de danske økologiske arealer fra 2022 til 2023 – en tilbagegang der vil fortsætte ind i 2024. Arla er endnu ikke nået i mål.

Jeg mener heller ikke, at Arla har gjort en tilstrækkelig indsats for at sælge mere økologi til danskerne, og jeg tror på, at man kunne have undgået en stor del af reduktion, der nu føres ud i livet.

— Laust Krejberg, økologisk mælkeproducent hos Arla

Fra øko-jord til konventionelt

Hvis alle Arla-leverandører, der ikke længere skal levere økologisk mælk, konverterede til konventionel Arla-produktion, viser et groft regnestykke, at reduktionen med 100 mio. kg årligt ville føre til en nedgang i det økologiske areal på omkring 20.000 ha. (forudsat at en økologisk malkeko yder 10.000 kg mælk årligt, og at en ko i bedriften kræver to ha. til afgræsning og foderproduktion).

”Mange af mine kollegers gårde fortsætter med at levere til Arla, men altså ikke som økologer. Og derfor er der selvfølgelig mange af Arla-leverandørernes arealer, der nu bliver konventionelle, og relativt meget af jorden bliver altså konverteret, og det er jo meget ærgerligt,” mener Laust Krejberg.

Køer fra Laust Krejbergs besætning kæmper om at blive de første, der når græsarealerne
Køer fra Laust Krejbergs besætning kæmper om at blive de første, der når græsarealerne. Foto: Uffe Bregendahl

Arla oplyser til økonu.dk, at det nu er lykkedes at skære 85 mio. kg. væk i koncernens økologiske mælkeproduktion. Omkring halvdelen, 42 mio. kg, er fra Arla-økologer, der nu har konverteret deres bedrifter tilbage til konventionel dyrkning, mens ni mio. kg er gået til konkurrenter som Thise Mejeri.

Ifølge landbrugsstyrelsens nye årsopgørelse faldt det økologiske areal fra 2022 til 2023 med 6.400 ha eller 2 pct. – og en del af tilbagegangen kan altså tilskrives Arlas tilbagelægning til konventionel drift. Alene de 42. mio liter der nu er omlagt til konventionel drift, betyder groft regnet en tilbagegang med 8.400 ha. fra økologien, hvoraf mange ha først tæller i næste års arealopgørelse.

”Den tilbagegang har langt fra toppet, for rigtig mange af mine kollegers omlægninger skete efter 1. juni, og deres arealer, der ikke længere er økologiske, slår altså først ud i næste års statistik,” siger Laust Krejberg, der selv dyrker 350 ha.

Arla oplyser at 33 mio. kg. mælk var taget ud 1. juni 2023, som Landbrugsstyrelsens årsopgørelse netop går til. Reduceringen med de sidste 67 mio. kg. økologisk Arla-mælk tæller altså først med i de næste års opgørelser.

Selv om Laust Krejberg synes, at det er ærgerligt, glæder han sig over, at mange tidligere Arla-økologer fortsætter med to ud af tre hjerter i det statskontrollerede mærke for bedre dyrevelfærd; det betyder, at dyrene stadig skal på sommergræs, selv om de er blevet konventionelle.

Men markerne er altså ikke længere økologiske, landmanden kan igen bruge pesticider, når der skal dyrkes foder til dyrene, ligesom importeret foder heller ikke længere behøver være økologisk. Blandt konventionelle mælkeproducenter er det for eksempel almindelig praksis at dyrke majs, der sprøjtes med pesticider som Tocalis, Mais Ter og glyphosatholdig Roundup.

Har ikke opgivet håbet

Hos Laust Krejberg har dyrevelfærden fået tre hjerter, og han håber stadig, at gården kan drives videre økologisk. Han har derfor udtænkt en model, der kan udskyde generationsskiftet, til Arla igen tillader det.

Desuden forventer han et rentefald, der kan hjælpe den kommende køber, som samtidig har brug for at få klarhed om kommende CO2-afgifter, før han går i banken. Unge økologer har allerede vist interesse for bedriften.

”Når vi flytter i det nye hus, skal der bo en driftsleder i gårdens stuehus, og så kan de afprøve arbejdet med driften af gården og få føling med, om det er noget for dem. Det er en sund bedrift, og der kan godt laves penge,” forsikrer Laust Krejberg, der også er villig til at give køb på prisen, hvis den forbliver økologisk.

I år var det kun en lille skare af familie og venner der var med, da køerne blev sluppet fri
I år var det kun en lille skare af familie og venner der var med, da køerne blev sluppet fri. Foto: Uffe Bregendahl

Bedriften er fordelt over flere ejendomme, og han ser også muligheder for en fremtid, hvor to økologer deles om af drive ejendommen, hvor den ene måske driver planteavl i samarbejde med mælkeproduktionen.

”Vi kigger også på en model, hvor jeg sammen med min kone kan beholde nogle af de hjørner, der er besværlige at dyrke. Dem kan vi måske plante til med træer, der kan hjælpe på nye køberes CO2-regnskab,” siger han.

”Men skal vi gå ind i den slags samarbejde, skal det fortsætte økologisk, som vi kan se os selv arbejde lidt videre med,” fastslår han, og åbner også for lempeligere økonomiske vilkår for en ny generation af økologer, når økonomien i ejerskiftet skal på plads.

Nogle er kommet i klemme i den knibtangsmanøvre det er at nægte ejerskifte eller et generationsskifte.

— Laust Krejberg, økologisk mælkeproducent hos Arla

Ingen promovering af økologien

Laust Krejberg har i mange år siddet i Arlas økologiudvalg og i repræsentantskabet, og han mener, at de store nedskæringer i økologien kunne være undgået, hvis der var gjort en større indsats. I dag leverer økologerne cirka 10 pct. af Arlas mælk.

”Arlas top har haft fokus på en række store udfordringer, som har fyldt meget på andelshavernes dagsorden – selvfølgelig ikke mindst forhandlingerne om CO2. Og her er der gjort en stor indsats. Men det har også gjort, at økologerne er kommet i klemme. Klimaspørgsmålet har skubbet arbejdet med biodiversitet, dyrevelfærd og rent drikkevand i baggrunden,” siger Laust Krejberg.

Laust Krejbergs bedrift er nu sat til salg for 61 mio. kr.
Laust Krejbergs bedrift er nu sat til salg for 61 mio. kr.. Foto: Uffe Bregendahl

Eksporteventyr udeblev

Det var oprindeligt forventninger om et økologisk eksporteventyr i Kina, der fik Arla til at opskalere øko-produktionen. Men den kinesiske efterspørgsel udeblev, og det er også en af Arlas begrundelser for at skære i økologien. Den præmis køber Laust Krejberg også.

”Men jeg mener heller ikke, at Arla har gjort en tilstrækkelig indsats for at sælge mere økologi til danskerne, og jeg tror på, at man kunne have undgået en stor del af reduktion, der nu føres ud i livet,” siger han.

Forholdt kritikken svarer Arla til økonu.dk, at "Arla er verdens største økologiske mejeriproducent, og vi har arbejdet intenst med at udvikle og innovere økologi som kategori. Og det bliver vi ved med at gøre. Reduktionen er nødvendig for at afspejle den nuværende efterspørgsel, vi som et andelsselskab selvfølgelig bliver nødt til at forholde os til."

Langt hen ad vejen er omstillingen i Arla forløbet ad frivillighedens vej.

”Ingen økologer er blevet smidt ud af Arla – de fleste er konverteret frivilligt og har nok også kunnet se en økonomisk fordel i det. Men nogle er kommet i klemme i den knibtangsmanøvre det er at nægte ejerskifte eller et generationsskifte. Og det bryder jeg mig ikke om,” siger Laust Krejberg, der også understreger, at Arla ikke juridisk er forpligtet til at lade nye ejere og nye generationer fortsætte.

”Men det er da også ærgerligt, at vi som selskab har lagt mange penge i omstillinger, og så sender økologer gratis i favnen på vore konkurrenter.”

Køerne smager den friske græs for første gang i år
Køerne smager den friske græs for første gang i år. Foto: Uffe Bregendahl

Skifte til konkurrenter

Flere af Arlas leverandører har nemlig forsøgt at skifte til konkurrenterne – som Naturmælk og Thise Mejeri.

”Vi har fået tre nye, hvor forældre eller svigerforældre tidligere har leveret til Arla Foods. De har fået nej til at kunne generationsskifte, og så har de ringet og spurgt, om de kan levere til os,” siger formanden for Thise Mejeri, Arne Bisgaard, til AgriWatch.

Også Naturmælk har fået forespørgsler fra Arla-økologer, der er kommet i klemme, men her er det endnu ikke helt afklaret, om de kommer ind.

Arla erkender i et skriftligt svar til AgriWatch, at nye ejere kun kan levere konventionel mælk.

”Vi har lavet en aftale, til gavn for både virksomhed og vores økologiske andelshavere, om at reducere den økologiske mælkemængde med 100 mio. kg. Det skal vi for at kunne balancere udbud med efterspørgsel, så vi kan sikre en fair pris til vores økologer, og det gælder selvfølgelig også for den næste generation. Når vi når det mål, åbner vi op for generationsskifter igen, og det glæder vi os naturligvis til,” lyder det i et skriftligt citat fra Poul Pettersson, direktør i Medlemsservice i Arla Danmark.

Arla bekræfter over for økonu.dk at de åbner for generationsskifter, når målet med de 100 mio. kg-reduktionen er nået.

Laust Krejberg sætter sin lid til, at det sker i tide, så han snart kan komme videre med salget af sin bedrift. Men han håber også, at økologien vil fylde mere på dagsordenen, når klimaafgiften er plads, og der bliver overskud til at fokusere på andre værdier i fremtidens Arla.

”Vi kan håbe, at forbrugerne også begynder at sige fra over for, at konventionelle landmænd skal fodre dyrene med kemi som Bovaer, og at forbrugerne vil kræve mere fokus på biodiversitet. Jeg tror, at efterspørgslen med tiden vil tvinge Arla til at tage økologien mere seriøst og trække produktionen i en mindre industriel og mere bæredygtig retning.”

Muuuuh, siger den lille pige til en ko. Økologernes tradition med at invitere gæster til køernes store dag, har gennem 20 år bragt forbrugerne tættere på økologien
Muuuuh, siger den lille pige til en ko. Økologernes tradition med at invitere gæster til køernes store dag, har gennem 20 år bragt forbrugerne tættere på økologien. Foto: Uffe Bregendahl

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet