Annonce

Annonce

Udsigten over skovlandbruget og de omgivende marker

Udsigten over skovlandbruget og de omgivende marker viser kontrasten mellem det traditionelle, økologiske landbrug på Svanholm Gods og permakulturskovlandbruget i Skovvirke. Foto: Irene Brandt-Møller

Forældet lovgivning bremser udbredelsen af permakultur

På Skovvirke er den bare mark blevet tilplantet med træer i et diverst permakultur-landbrug - og samtidig forsvandt al landbrugsstøtte fra jorden.

Folkene bag Skovvirke finder det åbenlyst uheldigt, at man straffes økonomisk for at lave et landbrug, der modvirker klimaforandringerne og understøtter biodiversiteten.

»Når vi har valgt at arbejde med permakultur-landbrug, så skyldes det blandt andet, at vi er bekymrede for, om der overhovedet er en beboelig jord til vores efterkommere,« siger Mira Illeris, der sammen med Esben Schultz er initiativtager til Permakulturfællesskabet Skovvirke, der på godset Svanholms jord er i fuld gang med at etablere seks små familiebrug baseret på idéerne bag permakultur.

Historien har vist, at landbrug baseret på etårige afgrøder nedbryder jordens frugtbarhed, og efter århundreders udpining af jorden står landbrugerne tilbage med en ørken og en konsekvens af denne nedbrydning er samtidig en enorm CO2 udledning.

»Vi opfordrer politikerne til at tage initiativ til, at den danske landbrugsjord genopdyrkes som permakultur, for ad denne vej kan vi genopbygge naturen og modvirke klimaforandringerne,« siger Mira Illeris.

Esben Schultz supplerer:

»Vi er en familie på fem, og i dag lagrer vores familie ca. 10 ton CO2 årligt, når udledningen ved forbrug er trukket fra … og noget lignende vil gælde for alle andre, der går i gang med permakulturskovlandbrug.«

Tvunget ind bag computeren

Familien har nok at tage sig til på de 1½ ha, som er blevet tilplantet med mere end 70 forskellige træ- og busk-arter samt et meget stort antal flerårige urter. Dertil kommer arbejdet med at bygge familiens kommende bolig: et off grid halmhus på 68 kvm., som primært opføres i lokale materialer.

Permakultur

Permakultursystemerne er inspireret af den naturlige skov og produktiv i forhold til menneskets behov. Dette opnås gennem design af fødevareproducerende skove, kaldet skovlandbrug og skovhaver, der producerer frugt, bær, nødder, flerårige grønsager, svampe, æg og kød fra fjerkræ. Samtidig vil der være en biproduktion af træ fra beskæring, tynding eller egentlig energiskovområder mv., som kan bruges til energiformål. Træer, buske og grønsager indgår i komplekse blandingskulturer, som gør, at de tilsammen udnytter sollys, vand og næringsstoffer bedre end monokulturer. Alt dette gør samlet set, at der opnås et større udbytte med lavere ressourceforbrug.

»Men vi er tvunget til at sidde en del bag computeren, for på mange områder er vi foregangsprojekt for genopdyrkningsarbejdet på landbrugsjord,« fortæller Esben Schultz.

Og udfordringerne for Skovvirke berører forskellige lovgivninger, som parret har måttet sætte sig grundigt ind i for at komme igennem med deres planer om et permakulturskovlandbrug. Tilladelsen til at opføre de seks boliger til Skovvirkes beboere har krævet en dispensation fra loven, som Frederikssund Kommune gav. Dertil kommer reglerne for landskabsbeskyttelse, som skal sikre, at landskabskarakteren ikke ændres - og det gør den, når åbne marker med monokultur pludselig forvandles til et tredimensionelt skovlandbrug - også her endte det med en dispensation til Skovvirke. Reglerne for landbrugsstøtte er til gengæld ikke til at ændre med en ansøgning.

»Vi burde have et regelsæt for landbruget i EU, som konsekvent sætter klimaet øverst. Det sker ikke i dag. Tværtimod,« siger Mira Illeris.

Parret har arbejdet for at få ændret regelsættet i den kommende EU- landbrugsstøttereform, så permakulturskovlandbrug ikke straffes økonomisk. Og deres forslag har fået støtte fra ni permakulturskovlandbrug i Danmark, der alle er startet siden 2016, foreningen Permakultur Danmark og Økologisk Landsforening. De har henvendt sig til Landbrugsstyrelsen med en række forslag til, hvordan permakulturskovlandbrug kan støttes af samfundet.

Fem eksempler på den økonomiske straf

I det nyeste nummer af Tidsskrift om Permakultur, som Mira Illeris og Esben Schultz udgiver, har parret skrevet en artikel om denne henvendelse, og om det svar, samarbejdspartnerne efterfølgende har modtaget fra Landbrugsstyrelsen.

I artikel peger de på fem eksempler, hvor permakulturskovlandbrug straffes økonomisk for denne type landbrugs bæredygtige produktion. Nogle af eksemplerne er medtaget, fordi Landbrugsstyrelsen har henvist til at, permakulturskovlandbrugene kunne justere deres produktion og derefter få adgang til støtte via EU landbrugsstøtteordninger:

  1. Et permakulturskovlandbrug er meget produktivt pr. ha og samtidig meget arbejdskrævende. En familie på fem kan sagtens leve af 1½ ha og samtidig have overskydende produktion af salgsafgrøder og æg, men i EU skal et landbrug være på minimum 2 ha for at være støtteberettiget.
  2. Hvis et permakulturskovlandbrug ønsker støtte efter reglerne for frugtplantager, som Landbrugsstyrelsen anbefaler, at permakulturlandbrugene kan tilpasse produktionen til, kræver dette, at træerne plantes på lige rækker, hvilket af flere grunde ikke er hensigtsmæssigt i en permakultur.
  3. Udover disse krav skal der være et frugttræ for hver 25 m2, hvilket kræver frugttræer, der er podet på svagt-voksende grundstammer, og disse træer har en kort levetid. Derfor benyttes der ofte stærke grundstammer i permakulturskovlandbrug, og disse vil fuldt udvoksede kræve det dobbelte areal.
  4. Grundbetaling kan gives til en blandet grøntsagsproduktion med maksimum 100 træer pr. ha. Og også denne ordning anbefaler Landbrugsstyrelsen, at permakulturlandbrugene tilpasser deres produktion efter; men alle planter, der er mere end én meter høje, medregnes i kvoten på 100 træer - det vil sige at for eksempel alle skovlandbrugets solbærbuske tæller med, og i så fald vil der i et permakulturskovlandbrug ofte være betydeligt flere ’træer’.
  5. Landbrugsstyrelsen anbefaler også i sit svar, at permakulturlandbrugene overvejer at benytte ordningen for poppellavskov, der åbner op for op til 400 andre træer og buske pr. ha.

»Med dette plantetal vil der være et poppeltræ pr. 10 m2. Poppel er et stærkt konkurrerende træ i forhold til vand og næringsstoffer og bliver af denne grund sjældent anvendt i blandingskulturer med for eksempel frugt- og nøddetræer, og det vil være vanskeligt at lave et velfungerende og produktivt permakulturskovlandbrug,« konstaterer Mira Illeris og Esben Schultz.

Flere artikler fra samme sektion

Opmærksomhed på køernes sundhed skaber resultater

Et projekt hjælper landmændene med at finde nye veje til sundhed i besætningen. En deltager i projektet har nedbragt dødeligheden blandt sine køer markant.

28-09-2020 4 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg

Mælkeproducent fortryder, at han ikke lod kalven gå med sin mor eller en ammetante

Da Gert og Anne Glob Lassen for over 20 år siden etablerede sig som mælkeproducenter på Ellinglund nord for Silkeborg, overtalte rådgiverne dem til at droppe deres ønske om at lade ammetanter passe kalvene, til de var fravænnet.

28-09-2020 3 minutter Dyrevelfærd,   Mejeri,   Kvæg

Landmanden behøver ikke en højere afregning for Ad Libitum-mælken

Thise Mejeri har ikke regnet på forretningen bag Ad Libitum-mælken, men samlet vurderer Poul Pedersen, at der er tale om en god forretning for mejeriet.

28-09-2020 3 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd