Annonce

Annonce

Hestebønnernes rødder

Økologer skal dyrke blandingsafgrøder for at stabilisere udbyttet, ikke for at øge det. Det slår planterådgiver Erik Kristensen, ØkologiRådgivning Danmark, fast, da han præsenterer en række demoparceller med ærter, lupin og hestebønner i blanding med vårhvede for omkring 50 landmænd ved en markvandring hos økologisk mælkeproducent Alfred Kloster, Aulum. Foto: Karen Munk Nielsen

Hestebønner forærer kvælstof til hvede

Stabile udbytter, større diversitet, og en massiv overførsel af kvælstof – det er nogle af fordelene ved at blande korn og bælgsæd i samme mark.

Økologiske hestebønner og lupin er fortsat usikre afgrøder i renbestand.

"Udbyttet i økologiske hestebønner svinger i forsøg mellem 11 og 56 hkg/ha og i lupin mellem 5 og 45 hkg/ha. Det er voldsomt, men I kan snævre variationen ind ved at dyrke blandsæd. Nogle år får I et merudbytte i forhold til renbestand, andre år får I ikke – men I får stabilitet," konstaterer han.

Stabilitet er noget værd i sig selv, men der følger også andre positive effekter med. Bl.a. risikerer man ikke en stor opformering af ukrudt de år, hvor den rene bælgsædsafgrøde ikke lykkes. I et økologisk sædskifte er kombinationen af lavt udbytte og højt ukrudtstryk giftigt.

På et hvidt klapbord foran Erik Kristensen ligger opgravede planter fra parcellerne, for rodnettet i en blandingsafgrøde er en del af forklaringen på stabiliteten.

"Hestebønner og lupin har pælerødder og hveden har trevlerødder, og tilsammen udnytter de rodzonen bedre, både når det gælder vand og næringsstoffer" forklarer Erik Kristensen.

Når korn og bælgsæd vokser op sammen, sker der desuden en udveksling af kvælstof fra bælgplantens rødder til kornets. Engelske forsøg med mærket kvælstof viser, at helt op til 65 procent af det kvælstof, som hvede i blanding med hestebønner optog, først havde været en tur igennem de omkringstående hestebønne-planter.

Blandsæd er økologisk disciplin

93 procent af blandsæd til modenhed dyrkes på økologiske bedrifter, viser Landbrugsstyrelsens opgørelse af afgrødefordelingen i 2019. For bælgsæd i renbestand udgør økologernes andel af arealet:

  • Ært, 35 pct.

  • Hestebønne, 51 pct.

  • Sødlupin, 87 pct.

"Den effekt er mulig, når de to planters rødder er vævet sammen i jorden. Derfor skal man blande frøene, og ikke for eksempel dyrke dem rækkevis," uddyber Erik Kristensen.

Den større variation både over og under jorden i en blandingsafgrøde giver basis for et mere varieret mikroliv. Om det kan dæmpe risikoen for sædskiftesygdomme, er usikkert, men det er muligt.

"Vi kender landmænd, der slipper afsted med at dyrke blandsæd hvert andet år, men vi anbefaler det ikke. Anbefalingen er samme afstand mellem bælgsæd i blanding som i renbestand," siger Erik Kristensen.

Udsædsmængden i blandsæd er traditionelt 100 pct. I parcellerne i Aulum, som er udlagt i Økologisk Landsforenings projekt Bedste praksis er bæredygtig praksis og støttet af Promilleafgiftsfonden, er den imidlertid hævet til 120 pct. i forholdet 100 pct. bælgsæd + 20 pct. korn.

"I en blandingsafgrøde er der plads til flere planter pr. m2, og vi forventer, at man på denne måde kan høste fuldt udbytte af bælgsæden og få 20-40 procent korn oveni helt gratis, siger Erik Kristensen.


Flere artikler fra samme sektion

Støttepartier vil have stoppet, at statslige midler går til at fremme kødforbruget

Der skal ikke længere bruges offentlige midler på at markedsføre animalske fødevarer gennem landbrugets fonde, hvis det står til regeringens støttepartier.

19-01-2022 2 minutter Politik,   Forbrug

Forskere går i rette med benægtere: Biodiversiteten ér i krise

Et nyt studie har beregnet, at den 6. masseudryddelse sandsynligvis er påbegyndt og er forårsaget af mennesket. Forskerne påviser også, hvordan skeptikere i årevis har forsøgt at skabe tvivl om, hvorvidt der overhovedet ér en biodiversitetskrise.

19-01-2022 5 minutter Biodiversitet,   Forskning

Rasmus Prehn afviser obligatorisk klimamærke

Regeringen undersøger mulighederne for et frivilligt klimamærke på fødevarer, men udelukker, at det kan blive obligatorisk.

19-01-2022 2 minutter Forbrug,   Politik,   Klima