Annonce

Annonce

Et nærbillede af kløvergræs

Kløvergræsmarkerne, hvor der tages mange slæt i vækstsæsonen, er særligt udsatte for at få reducerede udbytter, hvis der køres ustruktureret på markerne. Foto: Colourbox

Kløvergræs er følsomt over for trafik på marken

Faste kørespor gavner udbytterne i kløvermarken. Det slog teknik- og energirådgiver Kurt S. Mortensen fra Bygge & Teknik I/S fast på ØkologiRådgivning Danmarks Next Step-møde i Billund.

Kontrolleret trafik i marken kan påvirke udbytterne positivt.

Sådan lød budskabet fra teknik- og energirådgiver Kurt S. Mortensen fra Bygge & Teknik I/S  på ØkologiRådgivning Danmarks Next Step-møde i Billund. I sit indlæg forklarede han både idéen med kontrolleret trafik i form af faste kørespor og gav gode råd til, hvordan den enkelte landmand selv kan komme i gang med faste kørespor.

"Idéen er, at man kun kører så få steder på marken som muligt, og helst kun dér, hvor man i forvejen har kørt," sagde Kurt Mortensen.

Det kræver fokus på sporbredden på eget grej og maskinstationens grej.

"Kløvergræsmarkerne, hvor der tages mange slæt i vækstsæsonen, er særligt udsatte for at få reducerede udbytter, hvis der køres ustruktureret på markerne. Samtidig er kløvergræs generelt meget sårbar over for trafik, fordi det knuser stængler, blade og rødder. Til gengæld er kløvergræsset mindre sårbart over for strukturskaderne i jorden," sagde Kurt Mortensen.

Han anbefalede, at opsamleren skal køre bag ved snitteren, når der tages slæt på kløvergræsmarkerne.

"Det kræver en traktor med adaptiv fartpilot, som kan sikre, at snitteren og opsamleren holder samme fart. Alternativt skal opsamleren køre i et parallelt fast kørespor; men det vil kræve en meget lang tud på snitteren," sagde Kurt Mortensen.

Tre regler

Luftfotografier dokumenterer, at rigtigt mange marker bliver udsat for ukontrolleret trafik, hvilket marken kvitterer for med lavere udbytter.

"Hvis man tager udgangspunkt i, at man ikke skal køre mere på marken, end der er behov for, kan man komme i gang med faste kørespor relativt nemt, man skal blot tage højde for tre forhold: Man skal kun køre i marken, når der er noget at køre efter, man skal tilstræbe kun at køre, når det er tørt, fordi våd jord er meget mere modtagelig for skader end tør jord er, og endelig skal man undlade at køre på tværs af såretningen," sagde Kurt Mortensen.

Fast arbejdsbredde og sporvidder på alle redskaber og kompatibelt gps-udstyr på alle maskiner kan derudover være gavnlige, hvis man ønsker at reducere trafikken på markerne mest muligt.

Merudbytter

Kontrolleret trafik kræver investeringer, som kan tjenes ind igen, fordi faste kørespor øger udbytterne - især i græsafgrøderne. Det er ligeledes lettere og enklere at bearbejde jorden, når der skal laves et nyt såbed.

Kurt Mortensen præsenterede en simulering udviklet af Ole Green fra Aarhus Universitet, som illustrerede afgrødetabet på slætmarker. Ole Green har beregnet, at tabet i gennemsnit er 20,2 pct. i kløvergræsmarker med fem slæt og en lille arbejdsbredde og ukontrolleret trafik på slætmarkerne. Tilsvarende har Ole Green beregnet, at tabet kan reduceres til 3,7 pct., hvis der i stedet benyttes kontrolleret trafik og faste kørespor.

"Omregnet i kroner og ører svarer tabet på 20,2 pct. til 2.121 kr. pr. ha; mens den kontrollerede trafik reducerer tabet til 388 kr. pr. ha," fortalte Kurt Mortensen.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud