Annonce

Annonce

Annonce

Et nærbillede af kløvergræs

Kløvergræsmarkerne, hvor der tages mange slæt i vækstsæsonen, er særligt udsatte for at få reducerede udbytter, hvis der køres ustruktureret på markerne. Foto: Colourbox

Kløvergræs er følsomt over for trafik på marken

Faste kørespor gavner udbytterne i kløvermarken. Det slog teknik- og energirådgiver Kurt S. Mortensen fra Bygge & Teknik I/S fast på ØkologiRådgivning Danmarks Next Step-møde i Billund.

Kontrolleret trafik i marken kan påvirke udbytterne positivt.

Sådan lød budskabet fra teknik- og energirådgiver Kurt S. Mortensen fra Bygge & Teknik I/S  på ØkologiRådgivning Danmarks Next Step-møde i Billund. I sit indlæg forklarede han både idéen med kontrolleret trafik i form af faste kørespor og gav gode råd til, hvordan den enkelte landmand selv kan komme i gang med faste kørespor.

“Idéen er, at man kun kører så få steder på marken som muligt, og helst kun dér, hvor man i forvejen har kørt,” sagde Kurt Mortensen.

Det kræver fokus på sporbredden på eget grej og maskinstationens grej.

“Kløvergræsmarkerne, hvor der tages mange slæt i vækstsæsonen, er særligt udsatte for at få reducerede udbytter, hvis der køres ustruktureret på markerne. Samtidig er kløvergræs generelt meget sårbar over for trafik, fordi det knuser stængler, blade og rødder. Til gengæld er kløvergræsset mindre sårbart over for strukturskaderne i jorden,” sagde Kurt Mortensen.

Han anbefalede, at opsamleren skal køre bag ved snitteren, når der tages slæt på kløvergræsmarkerne.

“Det kræver en traktor med adaptiv fartpilot, som kan sikre, at snitteren og opsamleren holder samme fart. Alternativt skal opsamleren køre i et parallelt fast kørespor; men det vil kræve en meget lang tud på snitteren,” sagde Kurt Mortensen.

Tre regler

Luftfotografier dokumenterer, at rigtigt mange marker bliver udsat for ukontrolleret trafik, hvilket marken kvitterer for med lavere udbytter.

“Hvis man tager udgangspunkt i, at man ikke skal køre mere på marken, end der er behov for, kan man komme i gang med faste kørespor relativt nemt, man skal blot tage højde for tre forhold: Man skal kun køre i marken, når der er noget at køre efter, man skal tilstræbe kun at køre, når det er tørt, fordi våd jord er meget mere modtagelig for skader end tør jord er, og endelig skal man undlade at køre på tværs af såretningen,” sagde Kurt Mortensen.

Fast arbejdsbredde og sporvidder på alle redskaber og kompatibelt gps-udstyr på alle maskiner kan derudover være gavnlige, hvis man ønsker at reducere trafikken på markerne mest muligt.

Merudbytter

Kontrolleret trafik kræver investeringer, som kan tjenes ind igen, fordi faste kørespor øger udbytterne - især i græsafgrøderne. Det er ligeledes lettere og enklere at bearbejde jorden, når der skal laves et nyt såbed.

Kurt Mortensen præsenterede en simulering udviklet af Ole Green fra Aarhus Universitet, som illustrerede afgrødetabet på slætmarker. Ole Green har beregnet, at tabet i gennemsnit er 20,2 pct. i kløvergræsmarker med fem slæt og en lille arbejdsbredde og ukontrolleret trafik på slætmarkerne. Tilsvarende har Ole Green beregnet, at tabet kan reduceres til 3,7 pct., hvis der i stedet benyttes kontrolleret trafik og faste kørespor.

“Omregnet i kroner og ører svarer tabet på 20,2 pct. til 2.121 kr. pr. ha; mens den kontrollerede trafik reducerer tabet til 388 kr. pr. ha,” fortalte Kurt Mortensen.

Annonce

Flere artikler fra samme sektion

500.000 hektar dansk græs kan erstatte soja-import

Dansk græs kan i fremtiden levere det foderprotein, som landbruget i dag importerer i form af soja. Det vil være godt for miljøet både her og der.

27-05-2020 2 minutter Bæredygtighed,   Foder,   Planteavl

Dansk hamp kan få en vigtig rolle i fremtiden, men et problem lurer

I fremtiden kan tekstil-, byggematerialer og emballage være lavet bæredygtigt af dansk hamp. Der dog en væsentlig udfordring.

27-05-2020 2 minutter Bæredygtighed,   Emballage,   Planteavl

»Vi skal passe på i et effektivt landbrug, at vi ikke glemmer naturen«

Michael Nielsens vestjyske bedrift er et godt eksempel på, hvordan man kan balancere mælkeproduktion og sikre gode vilkår for agerlandets vilde plante- og dyreliv.

27-05-2020 6 minutter Natur,   Biodiversitet