Annonce

Annonce

Mænd i stald

Nogle kvinder føler, de ved for lidt om, hvad der sker i mændenes verden. Arkivfoto

Kvinder – der vil vide mere!

FAGLIGT TALT: Går det lidt stærkt i hverdagen? Bruger din mand lidt for megen tid i stalden eller marken? Er det svært at jonglere børn, mand og evt. arbejde? Mangler du engang i mellem også lidt faglig indsigt i det, din mand/samlever laver?

Af: Louise Kjær Hilligsøe, ØkologiRådgivning Danmark


Har du også spørgsmål som:

  • Hvorfor får den økologiske so færre smågrise end den konventionelle?

  • Hvorfor skal afgrøderne strigles, er det ikke noget, man gør med en hest?

  • Hvorfor skal den økologiske ko have så mange folde at afgræsse?

  • Hvad er et godt sædskifte, og hvorfor er efterafgrøder vigtigt?

  • Hvordan kan selvforsyning til de økologiske malkekøer sikres?

  • Er det god ide/forretning at afsætte selv?

  • Kan jeg lave en gårdbutik, og hvordan gør jeg?

Louise Kjær Hilligsøe

Spørgsmålene er mange og med rette. At få større faglig indsigt i hinandens arbejde øger forståelsen og arbejdsglæden. Måske det kan komme dertil, at I kan give hinanden sparring i hverdagens udfordringer, i mark, stald og ledelse?

Nu har du chancen for at koble lidt af, komme af med frustrationerne og dele glæderne ved at snakke med andre ligesindede landmænds partnere. ØkologiRådgivning Danmark starter nemlig en gruppe op for kvinder til økologer, som gerne vil vide mere og have større indsigt i økologien som driftsform og forretning.

Vi tilbyder en erfa-gruppe for koner/kærester/partnere til økologiske landmænd. Det er en gruppe, hvor vi kan drøfte såvel familielivet som alle faglige emner.

Emnerne kan være livet i stalden, familielivet, markarbejdet, koen, grisen, egen afsætning eller udflugter til slagterier, mejerier eller andet.

Emner og kommende møder besluttes på vores første møde. Jeg tænker, møderne som udgangspunkt vil være én gang i kvartalet, I bestemmer tidspunktet på dagen.

Det er meningen, at I har fuld medbestemmelse over programmet, ligesom vi tager en snak om, om det skal være på skift hjemme ved jer, eller hvor det nu giver mening. Alt efter antallet af tilmeldte vil I nok blive delt op i grupper, der passer geografisk.

Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og høre jeres mange spørgsmål, som vi skal finde svarene på – du er altid velkommen til og kontakte mig på nedenstående nummer eller mail og høre mere.

Vi er så småt ved at starte op og planlægge første møde i juni – så skynd dig at blive meldt til.

Kontakt Louise Kjær Hilligsøe på 21 36 37 24 eller på mail lkh@oerd.dk og hør mere om konceptet, mødedato, pris m.m.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud