Annonce

null

Mælkeproducent har set fordelen ved skovlandbrug midt i hedebølgen

Økolog Mads Helms har gennem de seneste år øget mængden af skovlandbrug på sin ejendom, og det nyder hans kvæg godt af, især når temperaturen stiger.

18. august 2020
Læsetid: 3 minutter
To kalve i skov

Mads Helms malkekøer har adgang til rigeligt med skygge på hans skovlandbrug. Foto: Marendine Krainert Ladegaard.

Pas på dyrene i varmen. Sådan lyder det simple, men vigtige råd fra Økologirådgivning Danmark, som i løbet af de varmeste sommerdage foreslog at vende rundt på kvægets døgnrytme ved at lade dem græsse om natten og blive stalden om dagen for at undgå den kraftige sol.

Et fornuftigt forslag, men slet ikke relevant for økologisk landmand Mads Helms, der har 800 malkekøer. Hans køer har nemlig adgang til rigeligt med skygge på hans landbrug, der både har læhegn, eksisterende skov og nyetableret skovlandbrug, hvoraf sidstnævnte dog endnu ikke er vokset op.

Og træernes skygge er køerne vel undt.

”En ko skal præstere det samme som en Tour De France-rytter hver dag, og så kan man tænke over, hvor mange vandflasker de skal have hældt over sig,” siger Mads Helms.

”Så lidt simpel skygge må være et minimum”, tilføjer Mads Helms, som i efteråret 2019 plantede rødel, morbær, hvidpil og energipil på sin ejendom:

”Køerne trives bedre i skyggen, og hvis en ko trives, så giver den mælk. Så simpelt er det.”

Forberedelse er vigtig

Udover fordelen ved skygge giver træerne køerne mulighed for at bevæge sig i mere naturlige omgivelser:

Mads Helms plantede sidste år rødel, morbær, hvidpil og energipil på sin ejendom. Arkivfoto: Jakob Brandt

"De seneste år er vi begyndt at lade køerne gå ind i læhegnene, og særligt i 2018 oplevede vi, at de langt hellere ville være der end i skygge i stalden. Kvæg og træer hører sammen," sagde Mads Helms i et interview med Økologisk Nu sidste år.

Og øget dyrevelfærd er netop en af de mange potentielle fordele ved at etablere et skovlandbrug. Ifølge Økologirådgivning Danmark er skygge næsten lige så vigtigt for køerne som adgang til vand. Selvom skovlandbrug er et forholdsvist ukendt dyrkningssytem i Danmark, tyder erfaringer fra udlandet på, at danske landbrug kunne drage nytte af det.

Mads Helms ser masser af muligheder i skovlandbruget og opfordrer alle til at starte, men understreger samtidig at grundig forberedelse er nødvendig.

”Det kræver tid og ressourcer og det kan hurtigt blive en byrde, hvis man ikke har tid til det," siger han og anbefaler, at man får sat tid af til at få det gennemført eller eventuelt får hjælp, hvis det skal hegnes eller rengøres.

Han havde selv problemer med at få hegnet sine træer i tide pga. udfordrende vejrforhold, men håber dog ikke, at det vil afholde folk fra at give skovlandbruget en chance.

Udover buske og træer, så har Mads Helms også anlagt læhegn som giver dyrene skygge.

Rettelse kl. 13.38, 19/08/2020: I en tidligere version af artiklen, fremgik det ikke klart, at en del af Mads Helms skovlandbrug består af eksisterende skov og læhegn, og at det nyetablerede skovområde ikke er vokset op endnu. Der stod desuden, at det nye område var plantet i 2018, men det skete først i 2019.

Flere artikler fra samme sektion

Virksomhed fjerner klimaskadeligt spagnum fra sit sortiment og erstatter det med et økologisk produkt

Det ødelægger biodiversiteten og udleder CO2 i store mængder, når spagnum graves op. Derfor vælger Materialepladsen nu at fjerne produktet fra alle pladser og erstatte det med økologisk pilekompost. Ifølge direktøren er det et spørgsmål om tid, før et forbud mod spagnum rammer Danmark.

10-04-2025 5 minutter Klima,   Miljø,   Biodiversitet,   Næringsstoffer,   Kompostering

Regenerativt jordbrug: Tre bud på hvordan man forstyrrer jorden mindst muligt

FAGLIGT TALT: Her er tre bud på, hvordan økologer kan bearbejde jorden efter de regenerative principper med minimal forstyrrelse og samtidig opnå kontrol med rodukrudt.

Innovationscenter vil dokumentere klimaaftrykket fra økologiske husdyr

Økologisk husdyrproduktion er kendetegnet ved mere græs og flere efterafgrøder i sædskiftet, færre dyr pr. hektar, en lavere mængde tildelt gødning, mindre foderimport og dyr på græs. Alle disse forhold kan have betydning for klimabelastningen fra produktionen.

09-04-2025 3 minutter Klima