Annonce

Annonce

Fire bøtter med foderblandinger står på en bund af halm

Grisene i forsøget æder en af fire forskellige blandinger, hvor indholdet af græsprotein varierer. Jo mørkere farve, des højere er indholdet af græs. Foto: Økologisk Landsforening

Nu skal græsproteinet stå sin prøve i svinestalden

I et projekt får en gruppe grise serveret en kost, hvor en del af proteinet i foderet kommer fra kløvergræs. Håbet er at sænke importen af soja.

I Økohallen på Aarhus Universitet i Foulum indgår en gruppe grise i et stort projekt, hvor de får serveret en kost, hvor en del af proteinet i foderet kommer fra kløvergræs – og ikke fra traditionelle proteinkilder så som soja.

"Vi vil gerne vise, at det er muligt at udskifte en del af den importerede soja, vi bruger i standardblandingerne, med græsprotein. Og i den her 15 procents-blanding når vi faktisk at fjerne al soja. Der er kun danske produkter i blandingen," siger forsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, Lene Stødkilde-Jørgensen, i en pressemeddelelse.

Forsøget i Økohallen blev igangsat i november, hvor grisene blev fravænnet. De har siden fået en af fire foderblandinger, med forskelligt indhold af græsprotein. Og så skal de fodres, indtil de bliver slagtet i marts.

Alle fire blandinger er lavet, så de opfylder grisenes behov. Forskerne undersøger nu, om grisene vokser lige så godt, som de forventer. To måneder inde i forsøget er forskerne optimistiske, for de kan se, at alle fire grupper vokser og æder rigtig godt.

Derudover skal forskerne undersøge, hvad græsproteinet betyder for smagen, farven og strukturen, samt fedtsyre- og vitaminindhold i kødet og spækket. Tidligere studier i kyllinger har vist en sammenhæng mellem højt indhold af umættede fedtsyrer og vitaminer i kløvergræsproteinet og indholdet i kyllingekød.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg