Annonce

Annonce

Nyspiret havre

Mængden af udledning af lattergas og nitrat fra landbrug afgøres af, om afgrøder og efterafgrøder dyrkes på den rigtige måde, og om jorden bearbejdes korrekt på de rigtige tidspunkter. Foto: Jesper Fog-Petersen

Økologisk og konventionelt landbrug står stort set lige på to vigtige parametre

Økologisk og konventionel planteproduktion adskiller sig ikke mærkbart fra hinanden, når det handler om klimabelastning og kvælstofudvaskning, viser et nyt studie.

Selvom økologisk og konventionelle markerne dyrkes og passes på forskellig vis, er der ingen nævneværdig forskel i deres klimabelastning eller kvælstofudvaskning.

Det viser en gennemgang af den eksisterende litteratur, som forskere fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet har foretaget.

Helt konkret har forskerne fokuseret på lattergas, der er en potent drivhusgas, og nitratudvaskning, og selvom økologernes klima- og miljøaftryk er mindre per hektar, modregnes det af et lavere udbytte, så aftrykket per produceret enhed er nogenlunde ens på tværs af systemerne.

Traditionelt har man regnet med, at udledningen af lattergas fra marken afhænger af, hvor meget kvælstof, der tilføres, hvilket vil have været et plus for økologer, der har et lavere kvælstofinput, men sådan er det ikke nødvendigvis.

“Vi kan se, at der også kan være store mængder lattergas fra økologiske marker. Og det kan ikke kun være knyttet til mængden af tilført kvælstof, men snarere til de processer i jorden, som betinger udledning af lattergas. De betingelser er afhængige af, hvor stor aktiviteten af mikroorganismerne i jorden er, samt hvor stort et iltforbrug der er i jorden fra nedbrydning af det organiske materiale,” forklarer Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi, til universitetets hjemmeside

Med hensyn til kvælstofudvaskningen er det sparsomt med data, men de, der er tilgængelige, viser, at der ikke er systematiske forskelle i udvaskningen fra de to produktionssystemer. 

“Det er i virkeligheden nok, fordi kvælstofudvaskningen i højere grad er afhængig af, hvordan afgrøderne og efterafgrøderne i særdeleshed bliver håndteret i systemerne, end af mængden af tilført kvælstofgødning,” forklarer Jørgen E. Olesen. 

Det handler altså om at dyrke afgrøder og efterafgrøder på den rigtige måde, og i mindst ligeså høj grad at bearbejde jorden korrekt og på de rigtige tidspunkter. 

”Det er i virkeligheden andre forhold, der spiller ind, i forhold til hvor stor udvaskningen bliver. Efterafgrøder reducerer udvaskningen af kvælstof, men vi ser også, at de kan være med til at øge lattergasudledningen i nogle situationer. Derfor er det vigtigt, at efterafgrøderne håndteres og dyrkes korrekt,” siger Jørgen E. Olesen.

Forskerne konkluderer samtidig, at begge systemer kan sænke deres klima- og miljøaftryk ved hjælp af målrettede dyrkningsstrategier.

Flere artikler fra samme sektion

Kend din snegl

Pytsneglen er både lille og kræsen, alligevel er sneglen en frygtet beboer på græsgangene, for den er også vært for leverikterne.

30-09-2020 4 minutter Dyrevelfærd,   Klima

Klimaet overtrumfer høj dyrevelfærd

På trods af sit fokus på dyrevelfærd oplever studeopdrætter, at efterspørgslen fra restauranter er dalende.

30-09-2020 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima

Langsomt voksende kyllinger har bedre velfærd end turbokyllinger

Kyllinger, der vokser langsommere end den udbredte hurtigt voksende kylling, er både sundere og udviser mere positiv adfærd, viser ny forskning.

30-09-2020 5 minutter Dyrevelfærd,   Æg og fjerkræ,   Forskning