Annonce

Annonce

Jordbær vises frem på planten, og de første bær er snart modne

Der er flere nyttedyr i den økologiske jordbærmark. Det skyldes mere varieret vegetation og fravær af sprøjtegifte, konstaterer forskere bag nyt studie af spindemider. Foto: Karen Munk Nielsen

Økologiske jordbær klarer sig bedst mod skadedyr

Økologiske jordbærmarker har en mere jævn fordeling af skade- og nyttedyr end den konventionelle pendant. Det viser resultater fra et nyt dansk studie fra KU.

Det er ikke så let at være spindemide i en økologisk jordbærmark som i en konventionel. Risikoen for at møde en rovmide er betragteligt større i den økologiske mark, viser et studie i fem økologiske og fem konventionelle jordbærmarker, som Københavns Universitet står bag.

Spindemider forårsager skader i en lang række forskellige afgrøder, blandt andet i jordbær. 

Forskerne har undersøgt, hvilke og hvor mange insekter og spindlere der er i markerne. De fandt blandt andet, at antallet af spindemider pr. blad var ti gange højere i de konventionelle marker end i de økologiske, men antallet af nyttedyr var ikke tilsvarende højt.

"I de økologiske marker fandt vi færre spindemider end i de konventionelle, og det betød, at der totalt set var flere rovmider per spindemider i de økologiske marker sammenlignet med de konventionelle marker, og på den måde opnås en bedre naturlig skadedyrsregulering," forklarer Stine Kramer Jacobsen, der er postdoc på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Nælder og tidsler gør godt

I kanten af de økologiske marker fandt forskerne cirka én rovmide pr. 15 spindemider, og i midten af de økologiske marker fandt man én rovmide pr. 40 spindemider. Til sammenligning var der i midten af de konventionelle marker én rovmide pr. 200 spindemider. 

De mange rovmider i de økologiske jordbær skyldes bl.a. en varieret vegetation omkring marken. Et varieret plantemiljø skaber gode forhold for både overvintring og reproduktion for nyttedyr. Stor nælde, vild kørvel og agertidsel ser ud til at være gode til rovmider. Mere end 80 pct. af de indsamlede rovmider fra markernes omkringliggende areal blev fundet på disse planter. 

Men de konventionelle markers relativt høje indhold af spindemider pr. rovmide kan også skyldes brugen af sprøjtegifte, forklarer Stine Kramer Jacobsen: 

"Sprøjtegifte kan have en direkte effekt på antallet af nyttedyr, fordi de ikke kan tåle insekticidet. Men sprøjtegiftene kan også have en indirekte effekt på antallet af nyttedyr, fordi nyttedyrenes føde i form af skadedyr udryddes ved at sprøjte. Derfor ser vi som regel flere nyttedyr i de økologiske marker og dermed en bedre naturlig regulering," siger hun i KU's omtale af studiet

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg