Annonce

Annonce

Nærbillede af en halmstak

Mængden af halm bliver reduceret på grund af tørken. Anvendelse af alternative strøelseskilder afhænger af staldsystemet. De fleste alternativer kan anvendes i både sengebåse og dybstrøelsesstalde. Sugeevnen er den afgørende egenskab. Foto: Colourbox

Sådan kan du få strøelse nok i en tørkeperiode

KRONIK: I et år med halmmangel, kan det blive nødvendigt at afsøge alle muligheder. Snitning, pelletering og ekstrudering er behandlinger, der fordyrer produktet, men også øger sugeevnen til op mod det dobbelte.

Af: Sven Hermansen, chefkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Uanset hvordan vejret arter sig resten af sommeren, må vi slå fast, at der bliver bjerget mindre halm, både økologisk og konventionelt, end normalt. Især i vårsæden kan vi se, at udbytterne bliver væsentligt lavere.

Der vil blive høstet marker til helsæd, som var planlagt at stå til modenhed, hvilket reducerer den samlede halmmængde yderligere.

Samtidig ligger der kontrakter til halmvarmeværker, biogasanlæg, champignondyrkere osv., hvor aftagerne vil sikre sig forsyninger af kvalitetshalm til deres forretningsområder. Mindre udbud af økologisk og konventionel halm betyder, at det skal sikres, at så meget halm som muligt bliver bjerget frem for at blive nedmuldet. Derfor er det nødvendigt, at du kontakter de landmandskolleger, der normalt nedmulder deres halm i høst.

Du kan også kontakte dine rådgivere eller tjekke deres hjemmesider for at se, om der findes en lokal foder- og halmbørs. Der er flere af dem, og det ser ud til, at der flere steder findes halm på lager fra høsten 2022, hvor udbytterne var rigtigt fine.

De gældende regler for strøelse på økologiske ejendomme er suppleret med en brancheanbefaling, der i praksis betyder, at økologiske mælke- og kødproducenter skal anvende minimum 50 pct. økologisk halm til strøelse. Det bliver diskuteret i anbefalingskredsen, om der skal justeres på anbefalingerne. Nyheder fra det arbejde vil blive formidlet løbende.

I 2020 blev den økologiske halmproduktion opgjort af DLBR Dansk Økologi i notatet ’Alternative strøelseskilder til økologiske kvægbrug’. Her viser beregninger, at der i et normalt vækstår, med den afgrødefordeling og det husdyrhold, der var økologisk i 2019/20, var tilstrækkeligt med kornarealer til at kunne dække det totale halmforbrug til strøelse.

Fordelingen af produktion og forbrug er som forventet uensartet: balance eller underskud hvor malkekøerne findes, og pæne overskud østpå hvor planteavlerne er i overtal.

Du kan finde alternativer til kornhalm, men de vil typisk være enten dyrere eller mindre effektive.

I et år med halmmangel, kan det blive nødvendigt at afsøge alle muligheder. Snitning, pelletering og ekstrudering er behandlinger, der fordyrer produktet, men også øger sugeevnen til op mod det dobbelte.

Anvendelse af alternative strøelseskilder afhænger af staldsystemet. De fleste alternativer kan anvendes i både sengebåse og dybstrøelsesstalde. Sugeevnen er den afgørende egenskab.

  • Frøgræshalm – kan med fordel snittes,

  • Pelletering – pillerne kan være hårde/skarpe at ligge på. Kan evt. knuses,

  • Havre- og speltskaller – dyrene vil æde af strøelsen,

  • Savsmuld, flis og træspåner,

  • Recirkulerede fibre – kan øge risiko for mastitis hos køerne.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet