Annonce

Annonce

Høst af korn markarbejde

En ny form for etableringsstøtte til unge landmænd opgøres efter arbejdskraftbehov i stedet for arealstørrelse som i den nuværende ordning. Arkivfoto

Fra 2023 kan unge landmænd få 745.000 kr. i etableringsstøtte

Som en del af den nye landbrugsaftale ændres tilskuddet til unge, nyetablerede landbrugere fra 2023. Unge landmænd vil i stedet for den nuværende ordning kunne søge om et etableringstilskud.

Fra 2023 kan nyetablerede landmænd, som ikke er over 40 år, ansøge om tilsagn til en etableringsstøtte, der udbetales på én gang. Den nye ordning erstatter den nuværende, hvor man får støtte ud fra arealstørrelse fordelt over fem år.

Ændringen er en del af den nye landbrugsaftale. Det skriver Landbrugsstyrelsen. Fra perioden 2023-2027 afsættes 964 mio. kr. fra EU’s landbrugspolitik for i endnu højere grad at løfte unge landbrugeres muligheder for at etablere sig i landbruget. 

Hvis man som ung landmand er nyetableret på en heltidsbedrift, vil det faste engangsbeløb lyde på 745.000 kr., mens deltidsbedrifter kan opnå halvdelen af dette beløb med den nye ordning. Det vurderes ud fra arbejdskraftbehovet, om ansøgeren lever op til kravene for en heltids- eller deltidsbedrift.

Overgang fra nuværende ordning

De landmænd, som har søgt støtten fra 2019, vil ikke kunne fortsætte med at søge under nuværende ordning, selvom de ikke har fået udbetalt for alle fem år i 2023. De kan til gengæld også søge om at få etableringsstøtten, men vil få modregnet allerede udbetalt støtte under den nuværende ordning.

Der kommer blandt andet krav om, at ansøgere af etableringsstøtten skal have en fagrelevant uddannelse. Dette gælder også for ansøgere, som ellers har fået godkendt støtte under den nuværende ordning, der ikke stiller krav til uddannelse.

Den nuværende ordning har fungeret som et tillæg til grundbetalingen på op til 1.100 kr. pr. ha. med et loft på 90 ha. Ifølge Landbrugsstyrelsen har den gennemsnitlige ansøger af støtten modtaget ca. 50.000 kr. årligt.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud