Annonce

GreenF-september.png

Annonce

NOFF_DAN-okt-nov.jpg

Annonce

Daka_oktober-compressed.jpg
Køer på græs

Især mælkeproducenter vil kunne mærke, at kravet om betalingsrettighederne frafalder, da de indtil nu har fået ekstra hektarstøtte som følge af betalingsrettigheder med tillæg. Foto: Karen Munk Nielsen

Landbrugsaftalen medfører markant ændring i landbrugsstøtten

Næste år er sidste gang, at landmændene skal holde styr på betalingsrettigheder, når de søger om landbrugsstøtte. Afskaffelsen af betalingsrettigheder medfører samtidig en omfordeling af støttekronerne, som især rammer mælkeproducenter.

Betalingsrettigheder skal afskaffes fra og med 2023 ifølge den nye landbrugsaftale, der netop er indgået af et bredt politisk flertal.

Det er formentlig en god nyhed for de landmænd, der har mange forpagtninger og hvert år bøvler med at få overdraget betalingsrettigheder, så antallet stemmer med det ansøgte areal.

Til gengæld bevirker det også, at landmænd, der i dag har betalingsrettigheder med tillæg, mister en del af EU-støtten fra 2023 og frem. Afskaffelsen af betalingsrettigheder og dertilhørende tillæg betyder nemlig, at støtten omfordeles, så alle ansøgere får det samme beløb i grundbetaling.

Det vil især mælkeproducenter kunne mærke, da de indtil nu har fået ekstra hektarstøtte som følge af betalingsrettigheder med tillæg: Der er blevet tildelt et såkaldt mælketillæg på baggrund af mælkekvoterne i 2005, mens et kvægtillæg bl.a. blev tildelt landmænd, der havde slagtet kreaturer i perioden 2000-2002.

Sådan fungerer betalingsrettigheder

  • Betalingsrettigheder blev tildelt ansøgere af landbrugsstøtte i 2005 tilsvarende det ansøgte antal hektar det år.
  • Betalingsrettigheder har forskellig værdi, f.eks. har nogle særlige tillæg, der afhang af, hvem der ansøgte i 2005.
  • Man kan kun få hektarstøtte til det antal hektar, som man har betalingsrettigheder til.
  • Betalingsrettigheder kan overdrages til andre ved bortforpagtning/salg og handles også mellem landmænd.

Det svarer til, at man med tillæggene rundt regnet typisk har kunnet få det dobbelte i hektarstøtte, og fordi tillæggene tager udgangspunkt i ens produktionsforhold i de førnævnte årstal, har man som landmand haft ret til tillægget, uanset om man har kvæg i dag eller ej.

Selvom tillægget altså bortfalder, så er det helt fint at ensarte støtten, mener Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.

”Det giver ikke mening, at støtten er påvirket af, om man havde kvæg for 20 år siden,” siger han.

Nyt tilskud kan afbøde tabet

Finn Tang peger på, at mælkeproducenter i stedet kan se frem til en ny tilskudsordning, der kan være med til at afbøde tabet af tillæggene. Den nye landbrugsaftale indeholder nemlig også en etårig tilskudsordning til miljø- og klimavenligt græs fra 2023. Tilskuddet er målrettet græsmarker, hvor der har været græs i mindst to forudgående år. Man forpligter sig til ikke at omlægge græsset i det år, man søger tilskuddet.

Ifølge økologirådgiver Carsten Markussen, ØkologiRådgivning Danmark, er det et tilskud, som mange økologiske landmænd kan få glæde af, både på slæt- og afgræsningsmarker.

”Det vil helt sikkert også være med til at øge levetiden generelt for græsmarkerne,” siger Carsten Markussen.

Tilskuddets formål er at opnå højere kulstofbinding med længerevarende græsmarker.

Tilskuddet kan ikke opnås på §3-arealer eller for arealer med høj naturværdi (HNV over fem). Det er foreneligt med økologisk arealtilskud og forventes at blive på 1.500 kr. pr. hektar. Tilskudsordningen for miljø- og klimavenligt græs samt afskaffelsen af betalingsrettigheder, som er en del af den danske CAP-plan 2023-27, forventes endeligt vedtaget efter høringsfristen 6. oktober.

Annonce

Okologisk-Inspirationsdag-2021-(A2).png

Flere artikler fra samme sektion

Fugleinfluenza igen på vej til Danmark

Fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Vadehavet tyder på, at en ny sæson for fugleinfluenza står for døren. Fødevarestyrelsen opfordrer borgere til at tippe om fund af døde fugle, og beder fjerkræejere om at have ekstra fokus på smittebeskyttelse.

22-10-2021 3 minutter Æg og fjerkræ

Kok serverede blomkålsstænger til kødglade mænd: »Det er stadig den ret, de snakker om«

Kok Torben Kiel Hviid ser med bekymring på det, han betegner som dalende kvalitet af vores mad samt overforbruget af kød og råvarer fløjet hertil fra fjerne dele af verden. Som ejer af øko-cateren Groft prioriterer han at bruge grønt i sæson, små mængder kød og råvarer uden tilsætningsstoffer.

22-10-2021 13 minutter Gastronomi,   Forbrug,   Bæredygtighed

Stigende tendens til fjerpilning i økologiske etagesystemer skal stoppes

KRONIK: De seneste tre til fem år er der i økologien set en stigende forekomst af fjerpilning i høneflokkene, herunder også i de populære etagesystemer. Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil sammen med producenterne finde veje til at forebygge det allerede i opstartsperioden.

21-10-2021 3 minutter Kronik,   Æg og fjerkræ,   Dyrevelfærd