Annonce

Annonce

Billede af vikke

Vikken på billedet er sået den 10. aug., hvilket er helt efter bogen, hvad angår kløvergræsudlægget, og i det her tilfælde mangler der ingen vikker. Foto: Lisbeth Knudsen/ØkologiRådgivning Danmark

Vikke eller ikke?

FAGLIGT TALT: Vikken gror godt til i foråret og kan derfor være med til at øge proteinindholdet i første slæt og formentlig også give et højere udbytte - men kun første slæt for vikken skyder ikke igen.

Indkøbt proteinfoder er blevet meget dyrt. Derfor skal der være endnu mere fokus på, at der avles mest muligt protein i kløvergræsmarkerne.

Generelt ser vi en høj fordøjelighed i første slæt, mens proteinindholdet ligger til den lave side. I forsøg på at hæve proteinindholdet prøver flere tilmed at blande ca. 10 kg vintervikke i frøblandingen, når de udlægger kløvergræs i sensommeren. Vikken gror godt til i foråret og kan derfor være med til at øge proteinindholdet i første slæt og formentlig også give et højere udbytte - men kun første slæt for vikken skyder ikke igen.

Hvis de 10 kg vikke lykkes, så bliver det meget tæt, som det kan ses på billedet. For at holde en god fordøjelighed må det ikke tages for sent. Er det meget tæt, så begynder det at også blive gult i bunden af marken.

Erfaringer fra dette forår er, at der er stor forskel på hvor meget vikke, der rent faktisk er at finde i markerne i maj. I nogle marker står den fint og meget tæt, mens den andre steder stor set er forsvundet i løbet af vinteren.

Forklaringen på forskellen i overvintring har vi ikke, men diskussionen går på, om vintervikken er mindre vinterfast, hvis den er blevet for stor i efteråret, og det bliver den måske, hvis kløvergræsset sås rettidigt. Og rettidig såning af kløvergræsudlæg i sensommeren er i første halvdel af august.

Vikken på billedet er sået den 10. aug., hvilket er helt efter bogen, hvad angår kløvergræsudlægget, og i det her tilfælde mangler der ingen vikker. Så måske kan der også være sortsforskelle med hensyn til vinterfasthed for vintervikkesorterne, og det skal vi have fulgt op på.

Det er positivt, hvis vikken kan være med til at give proteinindholdet et løft, men så snart vi har med en bælgplante at gøre, kan der også følge begrænsninger med.

I overvejelserne om vikke eller ikke, skal det ønskede sædskiftet tages med ind i overvejelserne. Vikkens slægtskab med ærter og hestebønner kan på sigt give problemer med sygdomme.

Anbefalingerne er minimum fem frie år og gerne flere mellem vikke og ærter/hestebønner, mens to-tre frie år mellem vikke og lupiner vurderes at være tilstrækkeligt.

Anbefalingen af frie år mellem vikke og vikke er også minimum fem år. Så hvis man ønsker et sædskifte, hvor der indgår ærter og hestebønner, så skal vikke ikke med.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet