Annonce
Annonce
Spidskål blev plantet d. 29. maj og høstet d. 26. juli. Hestebønnerne blev sået d. 17. maj og høstet i perioden 31. juli-16. august. Foto: Hanne L. Kristensen/AU FOOD
Samdyrkning af spidskål og hestebønner – et godt match
Et forsøg med samdyrkning i rækker af spidskål og hestebønner har vist gode takter, når det gælder næringsstofudnyttelse og samlet udbytte. Friske hestebønner dyrket som grønsag har potentiale til at blive et højværdi-produkt. Hestebønne kan samtidig være gavnlig på flere måder i økologiske systemer. Det kræver dog, at udfordringer eksempelvis omkring høst løses
Af Camilla Mathiesen, kommunikationsmedarbejder, ICROFS
Hanne Lakkenborg Kristensen, forskergruppeleder ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet (AU), og Ph.d.-studerende Sindhuja Shanmugam har i regi af Core Organic Cofund projektet SureVeg gennemført forsøg med samdyrkning af spidskål og hestebønner til frisk konsum. Det foregik i 2018 ved AU’s forsøgsfaciliteter i Årslev.
De to arter viste sig at komplimentere hinanden godt i forhold til vækstsæson, næringsstofudnyttelse og rodudbredelse. Hestebønnerne efterlod meget nitrat i jorden, som kålen så ”samlede op”, og kålens rødder var i stand til at vokse ind under hestebønnernes rødder, så det samlede rodsystem blev styrket. På udbyttesiden var resultatet også positivt:
»Udbyttet pr. række blev 28 pct. bedre for kålen i samdyrkningssystemet en ved dyrkning i monokultur. Hestebønnen blev lidt trykket i samdyrkning, men kun i mindre grad. Kålens fremgang og hestebønnernes lille tilbagegang taget i betragtning fik vi et større samlet udbytte i samdyrkningssystemet end i monokulturerne, « fortæller Hanne L. Kristensen.
Høst er en udfordring
Hestebønner, der er en udbredt spise i blandt andet Sydeuropa, har også potentialet til at vinde større udbredelse herhjemme. Det kræver dog videreudvikling af både sorter og nye tekniske løsninger i forbindelse med høst.
Dorrit Andersen er konsulent ved en af landets største økologiske grøntsagsproducenter Axel Månsson A/S, der har dyrket hestebønner til konsum i mindre skala. Hun siger:
»Hestebønner er et lækkert og attraktivt produkt, og Interessen er der – både fra private og fra køkkenprofessionelle. Det vil dog være nødvendigt at høste med maskine, hvis udbredelsen af hestebønner til frisk konsum skal vokse. Desuden er der behov for et større udvalg af sorter for at sikre egnethed til humant konsum, det danske klima, forskellige høsttidspunkter og økologisk dyrkning.«
Se mere om SureVeg-projektet her: https://projects.au.dk/coreorganiccofund/core-organic-cofund-projects/sureveg/.
To yderligere Organic RDD 6-projekter er desuden netop opstartet: ’GrainLegsGo’, der undersøger friske hestebønner til konsum, og ’StripCrop’, der ar fokus på stribedyrkning.
Flere artikler fra samme sektion
Økologi er en drivkraft i udviklingen af et bæredygtigt fødevaresystem
DEBAT: Med et økologisk landbrug bliver klimabelastningen i dansk landbrug mindre, drikkevandet er ikke længere i risiko for at blive forurenet med sprøjtegifte, risikoen for antibiotikaresistens vil falde dramatisk, og de vilde plante- og dyrearter, som landbruget skal dele arealer med, vil få bedre muligheder.
Økologiske arealer og økologiske idealer
LEDER: I stedet for at måle landmænds dygtighed i, hvem der kan producere billigst, eller priskrige på billig rødkål og flæskesteg til jul, skal vores målestok være produktion af næringsrige, højværdiprodukter.
Replik til Fie Graugaard: Arealeffektiv fødevareproduktion gavner klima, miljø og natur
DEBAT: Det er ikke korrekt, når Fie Graugaard hævder, at arealeffektiv produktion ifølge Concito kun kan opnås med brug af pesticider. Der er selvfølgelig flere veje hertil, ikke mindst en kostomlægning til mere planterig kost.