Annonce

Annonce

Annonce

Mælkeproducent Preben Lauridsen følger klimadebatten og har selv ændret kostvaner de senere år, hvor det grønne har fået mere plads på tallerkenen. Han savner dog nuancer i diskussionen om drøvtyggernes klimaaftryk. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Økolog efterlyser nuancer i debatten om køers klimaaftryk

Preben Lauridsen er økologisk mælkeproducent med tro på drøvtyggernes rolle i fremtidens klimavenlige landbrug. Men han er bekymret over sagligheden eller mangel på samme i den offentlige debat om køernes klimaaftryk.

»Se hende der med det lille horn. Det er vores kæleko. Hun er holdt op med at producere, men vi har hende, fordi det skal vi bare. På den måde er vi sgu lidt uambitiøse,« siger Preben Lauridsen og slår et stort grin op, mens vi går i dybstrøelsesstalden på Sønderhøjgaard I/S lidt nord for Varde.

Preben er økologisk mælkeproducent med 500 køer, næstformand for Økologisk Landsforening (ØL), og optaget af, hvordan landbruget kan og skal udvikle sig i en mere klimavenlig retning.

Debatten om oksekød og klima har raset i en del år, og Preben Lauridsen har fulgt nøje med – og det er i stigende grad med rynkede bryn.

»Det bekymrer mig, at den kommunikation og information, der foregår omkring grøn omstilling for tiden, ender med at sætte et CO2-lighedstegn mellem en flyvetur til Paris og en mørbrad. Det har jo intet med virkeligheden at gøre,« siger Preben Lauridsen, der savner helhedssyn og helhedsregnestykker i klimadebatten.

»Det er klart, at koen taber totalt, hvis ikke man regner græsset med. Hvis vi i stedet ser på fødevaresystemet fra helikopterperspektiv, så mener jeg helt afgjort, at drøvtyggerne har deres plads i en cirkulær bioproces omkring vores landbrug og fødevareproduktion. Så jeg vil gerne have, at debatten falder lidt til ro, og så får vi som samfund lige styr på vores regnestykker, og så tager vi debatten bagefter. Det kunne jeg godt tænke mig,« fortsætter han.

Markedet skal styre det

Han har det fint med det øgede fokus på mere vegetabilsk og mindre animalsk kost og produktion, men ønsker sig, at det er markedet, der skal styre det.

»Jeg ser ikke nogen problemer i det her med, at markedet bevæger sig mod mere grønt. Som selvstændig kan man aldrig fornægte, at man skal tilpasse sig markedet, men jeg er bekymret for den politiske del af det – hvor meget styring, man vil tage?« spørger han.

Preben forventer, at landbruget kan se frem til klimaafgifter af den ene eller anden art. Men han tror ikke på klimaeffekten af afgift på oksekød.

»Der kommer nogle klimafgifter, og det kan også give mening, men det er et fejlskud at gøre det på det enkelte kilo oksekød med komplicerede afgiftsmodeller, der reelt udfaser den danske produktion, og kødet i stedet importeres fra et andet land. Hvis man laver en afgift, som ender med at straffe økologer ud af erhvervet, så favoriserer man jo den industrielle mad, og det kan jo ikke være meningen, at man opstiller store bureaukratiske udfordringer, i stedet for at fokusere på at vi skal den økologiske vej med den her omstilling,« siger Preben Lauridsen.

Preben Lauridsen investerede for år tilbage i vindmøllerne i baggrunden. I øjeblikket er han med i et samarbejde om etablering af 160 hektar solceller.
Preben Lauridsen investerede for år tilbage i vindmøllerne i baggrunden. I øjeblikket er han med i et samarbejde om etablering af 160 hektar solceller.. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

I stedet ønsker han sig enkle afgifter, som fører til reel klimahandling i landbruget.

»Det er vigtigt, at afgifter har et præcist mål, som er til at forstå. Køerne har ikke skabt det her problem, det har menneskeheden. Vi har igennem hundrede år ophobet CO2 i atmosfæren, fordi vi har brændt sort energi af. Keep it simple. Man kunne jo fjerne ejendomsbeskatningen, som er fuldstændig passiv, og i stedet føre den afgift over på fossil brændstof og derved give landbruget en kæmpe motivation for at tænke anderledes på energiforbruget,« siger Preben Lauridsen og tilføjer:

»Det gode ved klimatiltag er, at de fleste fremskridt også er positive på bundlinjen.«

Fortrænger fossil energi

Mens vi går rundt på gården kan vi et stykke ude på markerne mod øst se syv vindmøller. Møller, som Preben Lauridsen i sin tid var med til at sætte op og investere i.

Et par kilometer fra gården ligger den nyeste, større investering, som han har foretaget. Sammen med fire naboer har han bygget og driver nu Outrup Biogas med en leverance på 22.000 kubikmeter renset gas i døgnet til naturgasnettet samt afgasset biogasgylle og tørstofgødning til leverandøerne og andre økologiske landmænd.

Anlæggets råstof er 70 pct. gylle og 30 pct. tørstof som fx dybstrøelse, græs- og majsensilage, som kommer fra i alt 30 leverandører i området. Anlægget har nu været i drift i halvandet år.

»I dag ser jeg det som en klima­investering. Oprindeligt så jeg det som et projekt til at optimere gødningen og samtidig fjerne generne ved gylle. Og så skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg også ser biogassen som en ekstra indtjeningskilde, som er med til at sprede risikoen, hvilket jeg tror der bliver mere behov for i fremtiden,« siger Preben Lauridsen.

Svært at etablere anlæg

Derfor er han også kritisk over for, at manglende tilskudsordninger i øjeblikket gør det svært at etablere biogasanlæg, og han ser yderligere faretegn for klimainvesteringer i landbruget ved den fortsatte snak om afgifter.

I dag kan jeg finde på at spise en pandekage med salat i – jeg synes, det smager godt. Det kunne jeg ikke for 10 år siden. Da skulle der noget brun sovs og en ordentlig bøf til.

— Preben Lauridsen, økologisk mælkeproducent og næstformand i Økologisk Landsforening

»Skal vi udvikle økologien med biogas, er det nødvendigt at arbejde på en ny ordning, som holder hånden under etablering af biogasanlæg. Som det er nu er det ikke en mulighed at få nye anlæg finansieret og drive dem med overskud,« siger Preben Lauridsen og fortsætter:

»Der skal jo penge til udvikling, og det får man jo ikke, hvis man fjerner pengene fra erhvervet med afgifter. Derfor skal en eventuel afgift være motiverende for denne omstilling og ikke være præget af, om vi kan flyve til Paris for en mørbrad eller ej. Vi kan sagtens nytænke - i særdeleshed hvis vi forholder os til valide data. Det er vigtigt, at vi opfinder simple løsninger, som ikke stjæler vores tid til papirarbejde og udgifter til rådgivere, men har fokus på økologisk udvikling for bedre klima og biodiversitet.«

Som det seneste er han involveret i og skal levere noget af jorden til et 160 hektar stort solcelleanlæg, som skal stå under vindmøller og på forholdsvis dårlig jord. Arealet er udpeget til indvinding af vand, og der arbejdes på, at arealet stadig kan benyttes til afgræsning.

Klimaet fylder mere

Preben Lauridsen har syv børn, og i den generation er klimaet og mere grønt noget, der fylder. Han, der efter eget udsagn elsker kød, har da også mærket påvirkningen på egen tallerken.

Har dit eget kostvalg ændret sig i de senere år?

»Ja, det har det. Fra ekstremt meget kød til meget kød vil nogen nok sige. I dag kan jeg finde på at spise en pandekage med salat i – jeg synes, det smager godt. Det kunne jeg ikke for 10 år siden. Da skulle der noget brun sovs og en ordentlig bøf til. Vi har også en anden arbejdsdag i landbruget i dag, som er mindre fysisk præget end tidligere, så en kostændring giver også mening i den henseende,« siger Preben Lauridsen.

Flere artikler fra samme sektion

Thise Mejeri vil låne penge til at beskytte "Jordens lunger"

Som led i ambitionen om at udfase brugen af soja i foderet, beder Thise Mejeri om et crowdfundinglån på en mio. kr.

12-04-2021 5 minutter Klima,   Mejeriproduktion

Økologiske grise får sjældent antibiotika

Forbruget af antibiotika til økologiske fravænningsgrise er meget lavt og udgør 6,2 pct. af forbruget i den konventionelle smågriseproduktion, viser nye data.

11-04-2021 4 minutter Foder,   Svineproduktion,   Dyrevelfærd

Danmarks største landbrugsmesse har fundet ny dato

Agromek skulle oprindeligt være afholdt i oktober sidste år, så blev messen skubbet til januar i år, og nu er en ny dato fastlagt i 2022.

09-04-2021 2 minutter Messer