Annonce

GreenF-september.png

Annonce

Daka_oktober-compressed.jpg

Annonce

NOFF_DAN-okt-nov.jpg
En dreng drikker vand af et glas

Ifølge tal fra den uafhængige forskningsinstitution Geus er andelen af målinger med indhold af pesticidrester steget fra godt 25 pct. i 2016 til knap 52 pct. i 2020, mens overskridelsen af grænseværdierne i samme periode er steget fra knap 3 pct. til 12 pct. Foto: Colourbox

Efter flere pesticidfund: Danskernes drikkevand nærmer sig fremtid, hvor det skal renses først

Der er en stigende frygt for, at det danske drikkevand fremover må renses, før det sendes ud i vandhanerne. Pesticidfundene er så omfattende, at det kan blive svært at skaffe rent drikkevand i fremtiden.

Der bliver nu fundet så mange pesticidrester i drikkevandet, at det urensede danske drikkevand kan blive en saga blot.

Sådan lyder advarslen fra Bo Lindhard, vicedirektør og vandchef hos vandselskabet Novafos efter nye fund i drikkevandet. Det skriver jp.dk.

»Vi er presset og meget sårbare og kan blive nødt til at lukke boringer eller hele vandværker. Men vi kan ikke bare bore ned et nyt sted og pumpe rent vand op, fordi vi finder giftrester overalt. Vi ser ind i en verden, hvor vi langt hen ad vejen må til at rense vandet,« siger Bo Lindhardt til jp.dk.

For godt tre måneder siden skrev fem af de største vandselskaber sammen med DTU et brev til Miljøministeriet om, at op mod 90 pct. af drikkevandet fra de største forsyninger hos de store vandselskaber indeholder rester af pesticider. Der er tale om selskaber, der leverer vand til hovedstads- og Odense-området.

De seneste år er det især fund af nedbrydningsproduktet DMS, der bl.a. tidligere har været brugt i bærproduktion og i midler til træbeskyttelse, samt DPC, der stammer fra chloridazon, som man tidligere har brugt mod ukrudt i produktionen af sukkerroer, rødbeder og løg.

Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU er medunderskriver på brevet. Han betragter sagen som alvorlig og fortæller, at vandforsyningerne nu må fortynde vandet fra de forurenede kilder for at kunne holde indholdet af pesticider under grænseværdien.

Dykker man ned i de enkelte kommuner, er der i flere tilfælde pesticidrester i 100 pct. af boringerne. I Københavns Kommune har man de seneste fem år undersøgt to boringer - begge havde rester af pesticider, og begge overskred grænseværdien. Hopper man sydvestpå til Ærø er tallet for fund på knap 97 pct. Her har man de seneste fem år undersøgt 31 boringer, blot én var uden rester. 14 af fundene var tilmed over grænseværdien.

Årsagen til de højere tal er, at man er begyndt at teste for flere sprøjtegifte end tidligere og dermed finder flere rester i drikkevandet. Ifølge tal fra den uafhængige forskningsinstitution Geus er andelen af drikkevandsboringer med fund af pesticidrester steget fra godt 25 pct. i 2016 til knap 52 pct. i 2020, mens overskridelsen af grænseværdierne i samme periode er steget fra knap 3 pct. til 12 pct.

Ifølge Claus Vangsgård fra vandselskabernes forening, Danva, er der behov for særlig beskyttelse af store landbrugsarealer, hvor der er indvindingsområder.

"Hvis tendensen fortsætter, så kigger vi ind i, at vi ikke længere kan forsyne alle danskere med rent drikkevand, uden at vi skal i gang med kemisk at rense det. Det betyder, at vi så har sat en unik dansk ressource over styr," siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

Foreningen mener, at der bør laves et forbud mod at bruge sprøjtegifte i de sårbare områder, hvor drikkevandet dannes og udvindes.

"Det er helt oplagt at forbyde brug af gift oven på de jorde. Her kan vi så skabe mere vild natur eller lade dyrkning af jorden overgå til økologi. Det burde være helt indlysende, at man selvfølgelig ikke anvender gift lige oven på en unik ressource som vores grundvand," siger Maria Reumert Gjerding.

Flere artikler fra samme sektion

Fugleinfluenza igen på vej til Danmark

Fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Vadehavet tyder på, at en ny sæson for fugleinfluenza står for døren. Fødevarestyrelsen opfordrer borgere til at tippe om fund af døde fugle, og beder fjerkræejere om at have ekstra fokus på smittebeskyttelse.

22-10-2021 3 minutter Æg og fjerkræ

Kok serverede blomkålsstænger til kødglade mænd: »Det er stadig den ret, de snakker om«

Kok Torben Kiel Hviid ser med bekymring på det, han betegner som dalende kvalitet af vores mad samt overforbruget af kød og råvarer fløjet hertil fra fjerne dele af verden. Som ejer af øko-cateren Groft prioriterer han at bruge grønt i sæson, små mængder kød og råvarer uden tilsætningsstoffer.

22-10-2021 13 minutter Gastronomi,   Forbrug,   Bæredygtighed

Stigende tendens til fjerpilning i økologiske etagesystemer skal stoppes

KRONIK: De seneste tre til fem år er der i økologien set en stigende forekomst af fjerpilning i høneflokkene, herunder også i de populære etagesystemer. Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil sammen med producenterne finde veje til at forebygge det allerede i opstartsperioden.

21-10-2021 3 minutter Kronik,   Æg og fjerkræ,   Dyrevelfærd