Annonce

Annonce

"En hjerne, der er under udvikling, er meget sårbar. I fosterstadiet, de første leveår, ja helt frem til teenageårene, sker der en masse biokemiske processer i hjernen, som gør den sårbar for påvirkninger," siger Helle Raun Andersen, lektor og ph.d. i miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Professor anbefaler økologi for at beskytte hjernen

Danskernes intelligens er stagneret. Professor i miljømedicin kobler flere kemiske midler sammen med en risiko for lavere intelligens.

Ønsker man at mindske sin hjernes eksponering mod skadelige stoffer, har Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, én tommelfingerregel:

“Spis økologisk, så udsætter du dig selv for færre skadelige stoffer. Økologisk er jo den naturlige måde at dyrke på, som vi har gjort i århundreder. Det er det konventionelle landbrug, der har tilført en masse kemiske stoffer og sprøjtemidler i forhold til for bare 100 år siden,” siger han til Samvirke.

Anledningen til interviewet er, at Samvirke i sit aktuelle nummer har fokus på den stagnerende intelligens i befolkningen. I årtier steg danskernes intelligens, men omkring år 2000 gik udviklingen i stå, når man måler ud fra den standardiserede IQ-test, som forsvaret bruger.

Der er imidlertid ikke noget entydigt svar på årsagen. Forklaringen kan være, at vi ikke længere uddanner os mere end vores forældre, men eksperter peger også på vores eksponering af farlige stoffer i miljøet som en mulig forklaring.

Philippe Grandjean har samlet en liste over 12 stoffer, der med overvejende evidens skader hjernen, bl.a. kviksølv, alkohol og to sprøjtegifte, som godt nok ikke bruges i Danmark, men kan findes på fødevarer produceret i udlandet. 

"Spis økologisk, så udsætter du dig selv for færre skadelige stoffer," siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin. Foto: Peter Nordholm Andersen

Han mistænker dog op mod 200 andre stoffer for at have en skadelig effekt på hjernen og nervesystemet. Yderligere 1.000 stoffer, som mennesket kommer i kontakt med i hverdagen, har i dyreforsøg haft en målbar effekt på rottehjerner, fortæller han.

Helle Raun Andersen, der er lektor og ph.d. i miljømedicin ved Syddansk Universitet, forklarer, at det særligt er i de unge år, at hjernen er sårbar:

“En hjerne, der er under udvikling, er meget sårbar. I fosterstadiet, de første leveår, ja helt frem til teenageårene, sker der en masse biokemiske processer i hjernen, som gør den sårbar for påvirkninger,” siger hun.

Et konkret eksempel med et problematisk pesticid er chlorpyrifos. Midlet bruges til at dræbe insekter og orme, men det kædes sammen med en øget risiko for at udvikle ADHD, autisme og lavere IQ. 

Selvom det er forbudt at bruge i Danmark, er det udbredt i udlandet, og derfor har både Salling Group og Coop valgt at skille sig af med konventionelle bananer og udelukkende sælge økologiske.

Opdatering 20/02: Efter puliceringen af denne artikel har Landsforeningen Autisme kontaktet redaktionen og bedt om en rettelse. Den har vi imidlertid ikke kunnet imødekomme. Forklaring følger.

Foreningen skriver bl.a. i en mail: “Artiklen indeholder desværre en formulering, der bunder i en udbredt misforståelse omkring autisme – nemlig at det skulle være en sygdom, der kan opstå på grund af udefrakommende faktorer. Autisme er ikke en sygdom, men derimod et medfødt neurologisk og kognitivt handicap. Det er genetisk betinget og meget arveligt. 

I artiklen får du skrevet: ‘Et konkret eksempel med et problematisk pesticid er chlorpyrifos. Midlet bruges til at dræbe insekter og orme, men det kædes sammen med en øget risiko for at udvikle ADHD, autisme og lavere IQ.’

Det er en uheldig videreformidling urigtige oplysninger, som desværre bliver spredt meget på nettet i disse fake news tider.”

Og endvidere:

“Når jeg på vegne af Landsforeningen Autisme skriver til dig, er det med håb om at du vil slette formuleringen i artiklen, eller lave en rettelse, så det ikke kommer til at fremstå som om, der skulle videnskabeligt belæg for at sammenkæde pesticider og autisme.

Vi har som forening en interesse i at vores medlemmers handicap altid bliver fremstillet korrekt, og et ansvar for at urigtige oplysninger ikke videreformidles.”

Herunder følger redaktionens svar til foreningen:

Formuleringen kommer på baggrund af forskning og udtalelser fra bl.a. professor i miljømedicin Philippe Grandjean, der er kilde til den pågældende artikel. Eksempelvis har han og en kollega undersøgt sammenhængen mellem autisme og eksponeringen for visse miljøskadelige kemikalier, herunder et pesticid som chlorpyrifos, i dette studie publiceret i The Lancet: https://www.thelancet.com/journals/laneur/article/PIIS1474-4422(13)70278-3/fulltext

Her skriver de:

“The root causes of the present global pandemic of neurodevelopmental disorders are only partly understood. Although genetic factors have a role, they cannot explain recent increases in reported prevalence, and none of the genes discovered so far seem to be responsible for more than a small proportion of cases. Overall, genetic factors seem to account for no more than perhaps 30–40% of all cases of neurodevelopmental disorders. Thus, non-genetic, environmental exposures are involved in causation, in some cases probably by interacting with genetically inherited predispositions.”

Her i et interview med Grandjean fra videnskab.dk: https://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-alarm-ukontrollerede-kemikalier-hjerneskader-born

”Den manglende kontrol med kemikalierne har ifølge professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet medført en epidemi af neurologiske skader, der blandt andet kommer til udtryk som ADHD, autisme og nedsat intelligens blandt børn.

»Vi må konkludere, at vi ikke kontrollerer disse kemikalier godt nok, når det gælder om at beskytte vores børn. Specielt deres hjerner kan tage skade af de giftige kemikalier,« siger han.

»Konsekvensen er, at næste generation bliver langsommere i opfattelsen, klarer sig dårligere i skolen, og antallet af børn med udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD bliver ved med at stige, hvis vi ikke gør noget ved det nu.«”

Og her fra Ehrenstein et al. 2019: https://www.bmj.com/content/364/bmj.l962

“Findings suggest that an offspring’s risk of autism spectrum disorder increases following prenatal exposure to ambient pesticides within 2000 m of their mother’s residence during pregnancy, compared with offspring of women from the same agricultural region without such exposure. Infant exposure could further increase risks for autism spectrum disorder with comorbid intellectual disability.”

Aragao et al. fra 2018:

“Environmental exposures may increase the risk of ASD. (..) Thus, we can conclude that exposures to agricultural pesticides such as chlorpyrifos, through the uterine pathway are related to autism and that there is strong evidence that contact with pesticides may influence the development of autism spectrum disorder.”

http://www.imedpub.com/proceedings/potential-role-of-organophosphate-insecticide-chlorpyrifos-in-autism-spectrum-disorder-asd-3288.html

Og D’Amelio et al. fra 2005: https://www.nature.com/articles/4001714

”These results are consistent with our model and provide further support for the hypothesis that concurrent genetic vulnerability and environmental OP (organophosphate) exposure may possibly contribute to autism pathogenesis.”

Som det også nævnes i disse studier, samt en række andre på området, er autisme ikke udelukkende genetisk betinget.

Der er altså en del, der tyder på, at miljømæssige påvirkninger kan spille en rolle i udviklingen af ASD, og på baggrund af det vurderer jeg ikke, at der er belæg for at fjerne formuleringen i artiklen.

Flere artikler fra samme sektion

Det bliver nemmere at være småskalaproducent

Nye regler vil forbedre indtjeningsmulighederne for landets småskalaproducenter med direkte salg af æg og kyllinger .

03-07-2020 2 minutter Æg og fjerkræ

EU-politikere enige om at forlænge CAP'en

Forhandlingerne trækker ud, så politikerne er blevet enige om at forlænge den nuværende CAP - EU's fælles landbrugspolitik - med to år.

01-07-2020 1 minutter CAP,   EU,   Politik,   Tilskud

Fødevareminister: Vi kan godt betale nogle få ører mere for vores kød

Ny rapport fra Københavns Universitet viser, at brug af ansvarlig og afskovningsfri soja kun vil gøre kød- og mejeriprodukter marginalt dyrere end alternativet.

29-06-2020 2 minutter Foder,   Bæredygtighed