Annonce

Annonce

Annonce

Rådet for Grøn Omstilling præsenterede denne illustration på webinaret. Den viser, hvordan rådet ser fremtidens landbrug for sig: med færre husdyr, et mindre foderareal, mere vedvarende græs og økologisk drevet. Illustration: Rådet for Grøn Omstilling

Fosforproblemet kan løses med økologi

Rådet for Grøn Omstillings bud på at løse fosforproblemet i landbruget er recirkulering på alle niveauer og balance mellem jord og husdyrproduktion. Det ligner visionen for et økologisk Danmark.

Økologi spiller en fremtrædende rolle i løsningen af landbrugets fosforproblem, hvis man skal tro Rådet for Grøn Omstilling (RGO).

Rådet præsenterede i februar et fosforscenarie ved en konference, som inviterede fagfolk til at gennemgå en række af de problemstillinger, der knytter sig til landbrugets behov for fosfor og de løsninger, der skal findes, inden verdens fosforminer løber tør for råstof om 50-100 år.

Hvis scenariet føres ud i livet, vil dansk landbrug i 2050 se noget anderledes ud end i dag. Vi vil ikke længere importere fosfor i kunstgødning og foder, der er 40 pct. færre husdyr, og proteinet i deres foder udvindes af kløvergræs.

Alt organisk affald recirkuleres som gødning til landbruget primært via biogasanlæg, og en stor del af planteproduktionen er omlagt fra foderafgrøder til fødevarer. Det mindre husdyrhold er en simpel konsekvens af, at der ikke længere importeres foder, som i dag udgør 60 pct. af P-importen.

Græsbaseret produktion

Landbruget er desuden økologisk, for i 2050 er økologi mainstream, lød det fra Leif Bach Jørgensen og Annika Lund Gade, der præsenterede resultatet af RGO’s arbejde med fosforscenariet for 140 deltagere på konferencen.

»Lokal produktion, cirkulær økonomi og græsbaseret husdyrproduktion passer som fod i hose med den økologiske ide og principperne om bæredygtig produktion,« indledte Erik Fog, Seges, sin præsentation om udvinding af protein af kløvergræs.

Teknologien er ny, men de første anlæg er etableret og begynder produktionen i år.

»En hektar kløvergræs kan blive til 1,5 ton proteinkoncentrat. Presseresten har et stort gaspotentiale og vil egne sig til energiproduktion i biogasanlæg eller returneres og anvendes som foder i kvægbruget. For nuværende er prisen på græsprotein højere end på sojaprotein, men der er et stort potentiale for yderligere udvikling af både de processer og de forretningsmuligheder, som teknologien afføder,« vurderede Erik Fog.

En mønt med to sider

Recirkulering er helt centralt i scenariet, når import af foder og gødning standser. Alle organiske restprodukter skal behandles og returneres til landbruget, hvis fosfor skal holdes i kredsløb. Det gælder også fosfor i spildevandsslam, som i dag ikke kan udbringes på økologisk jord.

»Recirkulering er en mønt med to sider,« sagde Torkild Birkmose, Seges, og fortsatte:

»Recirkulering er tilbageførsel af næringsstoffer, men der er også en risiko for, at landbruget bliver losseplads for byernes skrald, og hvis landmænd skal se mere positivt på at modtage recirkulerede produkter, skal der tages hånd om denne risiko.«

Torkild Birkmose pegede på bedre kildesortering, forbehandling, ekstraktion, bioforgasning, separering og pyrolyse som nogle af de metoder, der skal gøre affaldet mere ’spiseligt’ for landmænd.

Pisk og gulerod

Spørgsmålet om, hvordan udviklingen fra den nuværende landbrugsstruktur til et fosforforbrug i balance i 2050 skal ske, blev adresseret af RGO’s seniorkonsulent, Christian Ege, og Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Christian Ege pegede på en blanding af afgifter og regulering, så virkemidlerne er målrettet regulering der, hvor der er størst risiko for forurening, afgifter på fosfor, klimaafgifter, der begrænser husdyrproduktionen, udtagning af jord til skovrejsning og græs samt en omprioritering af EU-støtten til landbruget.

Sybille Kyed slog til lyd for et klimaloft og et marknaturindeks i EU’s landbrugsordninger. Opfylder landmanden ikke kravene, udløser det træk i støtten. Overopfylder landmanden kravene, udløser det en merbetaling.

»Dette vil fremme bæredygtige fødevaresystemer via markedskræfterne, fordi de mest belastende produkter bliver de dyreste at fremstille. Vi får den sande pris på varen frem, og landmanden får fleksibilitet og undgår en masse regler og regulering”, argumenterede Sybille Kyed i sit indlæg.

Fosforscenariet er et af fem scenarier, som er beskrevet i projektet ’Fremtidens Landbrug’, der ser på mulighederne for en bæredygtig udvikling af dansk landbrug frem mod år 2050. Alle udgivelser fra projektet kan findes på www.fremtidenslandbrug.dk.

Flere artikler fra samme sektion

Thise Mejeri vil låne penge til at beskytte "Jordens lunger"

Som led i ambitionen om at udfase brugen af soja i foderet, beder Thise Mejeri om et crowdfundinglån på en mio. kr.

12-04-2021 5 minutter Klima,   Mejeriproduktion

Økologiske grise får sjældent antibiotika

Forbruget af antibiotika til økologiske fravænningsgrise er meget lavt og udgør 6,2 pct. af forbruget i den konventionelle smågriseproduktion, viser nye data.

11-04-2021 4 minutter Foder,   Svineproduktion,   Dyrevelfærd

Danmarks største landbrugsmesse har fundet ny dato

Agromek skulle oprindeligt være afholdt i oktober sidste år, så blev messen skubbet til januar i år, og nu er en ny dato fastlagt i 2022.

09-04-2021 2 minutter Messer