Annonce

Annonce

EU-politikere sidder i parlamentet

EU-Parlamentet Europa politik. Foto: Edda Dietrich/flickr/CC BY SA-2.0

Grønne stemmer dumper ny landbrugspolitik: I dag er en trist dag

EU-Parlamentet har netop stemt for den kommende fælles landbrugspolitik. Men adskillige grønne organisationer kritiserer aftalen, som ifølge dem gør de store landbrug større og bidrager alt for lidt til EU's grønne målsætninger.

"I dag er en trist dag for fremtiden for europæiske landmænd, vores miljø og vores demokrati."

Sådan indleder den agro-økologiske organisation Agroecology Europe sin kommentar til den nye fælleseuropæiske landbrugspolitik (CAP), som netop er stemt igennem i Europa-Parlamentet.

Organisationen vurderer, at politikken vil fortsætte tendensen med, at det er de største landbrug, der får langt det meste af landbrugsstøtten, og at landbrugene i hele EU fortsat vil blive større og koncentreret på færre hænder på bekostning af de små landbrug.

Derudover mener organisationen ikke, at CAP'en kan opfylde de grønne målsætninger, der er fremsat i EU's Green Deal.

"Miljømæssigt talt er det videnskabeligt dokumenteret og anerkendt af EU-Kommissionen selv i den europæiske Green Deal, at praksis i intensive og industrielle landbrug fører til tab af biodiversitet og resulterer i forurening af luft, vand og jord, hvilket samlet set igangsætter store klimaændringer. At stemme for den nuværende CAP-reform er en skizofren handling, der fuldstændig benægter de miljømålsætninger, der er beskrevet i biodiversitets- og 'Farm to Fork'-strategierne," skriver Agroecology Europe, der mener, at parlamentsmedlemmerne burde have nedstemte CAP-forslaget, så EU-Kommissionen havde været tvunget til at revidere eller udarbejde et helt nyt oplæg.

Vi har alle vores ambitioner, men det handler om at nå frem til et kompromis.

— Pekka Pesonen, generalsekretær i Copa-Cogeca

Den 30-årige økolog Tijs Boelen fra Belgien er en af dem, der skulle komme til at mærke, at CAP'en øremærker 10 pct. til de små og mellemstore landbrug. Han giver dog ikke meget for aftalen, siger han til worldnewstime.com.

"Den nye CAP-reform er business as usual. Den gør de store større end før. Vi giver penge til de rige med denne CAP," siger han til mediet.

"Halve løsninger"

En af dem, der faktisk stemte imod, var Enhedslistens parlamentsmedlem Nikolai Villumsen. Han mener heller ikke, at CAP'en lever op til EU-Kommissionens egne grønne strategier.

"Vi har kun 10 år til at levere de helt nødvendige CO2-reduktioner for at nå i mål med Paris-aftalen. Alligevel vil EU nu lade landbruget gå fri frem til 2027, selvom landbruget står for hele 10 pct. af EU’s udledninger. Vi har altså ikke råd til halve løsninger og status quo i grøn forklædning. Dét er desværre bare, hvad landbrugsreformen reelt er," siger han og tilføjer:

"Jeg frygter, at de nye eco-schemes kommer til at levere præcis lige så mange natur- og klimafordele som grønningstiltagene i den nuværende landbrugsreform - nemlig ingen. Hele modellen for eco-schemes er bevidst hullet som en si og giver frit spil for kreativ bogføring, hvor tiltag, som intet har med klima og natur at gøre, og som kan være direkte skadelige, tælles med. Det var i forvejen alt for uambitiøst kun at øremærke 25 pct. til grønne tiltag, men det reelle tal kan vise sig at blive meget lavere."

CAP'en i hovedtræk

  • Hvert land skal udarbejde en CAP-plan, og klima- og miljøtiltagene skal være på et højere ambitionsniveau end under den tidligere CAP.
  • Mindst 25 pct. af den direkte landbrugsstøtte skal øremærkes grønne tiltag, der betegnes 'eco-schemes', herunder økologi.
  • Mindst 40 pct. af CAP-budgettet skal være "klimarelevant".
  • Mindst 10 pct. af hvert lands direkte landbrugsstøtte skal omfordeles, så de mindre landbrug understøttes, og mindst 3 pct. af støtten skal gå til unge landmænd for at hjælpe dem ind i erhvervet.

CAP'en har fået kritik for at være for vag i sine definitioner på, hvad der er grønne tiltag, ikke forpligte landene til at opnå bestemte drivhusgasreduktioner og stadig øremærke for meget af landbrugsstøtten til den direkte arealstøtte. Det betyder, at det fortsat vil være de store landbrug, der får relativt mest støtte.

Også NGO'erne BirdLife International og Greenpeace samt den økologiske paraplyorganisation Ifoam Organics Europe vender tommelfingeren nedad over for CAP'en.

BirdLife International kalder CAP'en for "business as usual" og en massefinansiering af "naturødelæggelse", mens Greenpeace mener, at den tilgodeser de i forvejen storindustrielle landbrug og lader de små i stikken, og at den ikke tackler miljø- og klimaaftrykket.

Fra Ifoams præsident, Jan Plagge lyder det, at den kommende fælles landbrugspolitik ikke i sig selv vil gøre europæisk landbrug grønnere.

"Direkte betalinger er stadig stort set baseret på antallet af hektar og vil ikke prioritere at belønne landbrugspraksisser, der giver de fleste miljømæssige fordele," siger Jan Plagge.

Han tilføjer, at det nu bliver op til de enkelte medlemslande selv at sikre, at der er incitament nok til at implementere bæredygtige tiltag på bedriften.

ØL: Vigtigt hvad landene gør

Ifølge Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, afhænger meget af, hvordan de enkelte lande vælger at udmønte CAP'en på nationalt niveau.

"Intentionerne er gode, men det står og falder med, at regeringerne også griber muligheden, og dertil kommer, at på trods af Kommissionens overordnede intention viser de bagvedliggende EU-regler sig alligevel at være fyldt med snubletråde, så vi ikke kan forvente mere natur med denne reform end tidligere. Når det kommer til klima, så er der ikke noget eksplicit krav, og det er helt rigtigt, at der ikke afsættes flere penge til klima og natur end tidligere," siger Sybille Kyed.

Aftalen er grøn, fleksibel og konkurrencedygtig. Faktisk er det den grønneste landbrugsreform nogensinde.

— Asger Christensen, EU-parlamentsmedlem (V)

Hun mener, at den bedste vej vil være helt at afskaffe den direkte landbrugsstøtte.

"En del af det sparede budget kan vi bruge til at betale landmændene for at fungere som aktive naturforvaltere. Og så bør vi skærpe krav til klima, natur, miljø, drikkevandsbeskyttelse og dyrevelfærd. Det vil spare landmænd og samfund for både frustrationer og rigtig mange penge til administration, og det kan medvirke til, at vi får en mere korrekt prisdannelse på fødevarer, hvis reglerne ellers skrues rigtig sammen. New Zealand gik forrest tilbage i 1996, nu er tiden inde til at EU følger trop," siger hun.

Der er også ros

Venstres EU-parlamentsmedlem Asger Christensen kalder derimod vedtagelsen af den nye CAP for "en god nyhed", og han mener, at den lægger fundamentet for fremtidens fælles landbrugspolitik.

"Aftalen er grøn, fleksibel og konkurrencedygtig. Faktisk er det den grønneste landbrugsreform nogensinde," skriver han på Facebook og nævner som eksempel, at 40 pct. af landbrugsstøtten skal gå til klima- og miljøtiltag.

Et af de kritikpunkter, der har været fremsat, har dog været definitionen af, hvad der er klima- og miljøtiltag, og at mange penge ender med at gå til tiltag, der er grønne på papiret, men ikke i praksis.

Janusz Wojciechowski, der er EU-kommissær for landbruget, ser dog ligesom Asger Christensen positivt på den kommende fælles landbrugspolitik.

"Den vil frembringe en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor, der kan understøtte landmændenes indtjening og sikre sunde og bæredygtige fødevarer til samfundet, samtidig med at man leverer markant mere på miljø- og klimafronten," siger han ifølge dw.com.

EU's største landbrugsorganisation, Copa-Cogeca, mener, at CAP'en er et godt kompromis mellem mange interesser.

"Det er aldrig nok, når du spørger de forskellige interesseorganisationer. Vi har alle vores ambitioner, men det handler om at nå frem til et kompromis. Vi får ikke alt til Europas landbrug. Det er et kompromis, vi må leve med," siger Copa-Cogecas generalsekretær, Pekka Pesonen, ifølge worldnewstimes.com, og tilføjer:

"Vi betragter den som et godt kompromis, hvor der er taget hånd om de fleste punkter, og vi er engageret i den."

Flere artikler fra samme sektion

Flere økologer kan se frem til tilskud til ny teknologi

Der er stor efterspørgsel på tilskud til ny teknologi, og nu afsætter fødevareministeren ekstra penge til Økologisk investeringsstøtte i 2021. Derudover får ansøgerne et halvt år ekstra til at afslutte deres projekt.

02-12-2021 2 minutter Tilskud

Snart bliver engelske landmænd belønnet for at passe på deres jord

Engelske landmænd vil fra 2022 modtage betaling, hvis de aktivt værner om jordens frugtbarhed og sundhed. Flere naturorganisationer er dog skuffede over ordningen.

02-12-2021 4 minutter Udland,   Politik,   Jordfrugtbarhed

Ny kampagne skal gøre det nemt at spise grønnere i januar

I januar 2022 sætter Dansk Vegetarisk Forening for første gang den landsdækkende kampagne Grøn Januar i gang. Grøn Januar har deltagelse af flere store kæder og skal sætte fokus på at spise grønnere ved at synliggøre udbuddet af veganske muligheder i landets butikker samt på spisesteder og i kantiner.

02-12-2021 4 minutter Forbrug,   Detailhandel,   Plantebaserede fødevarer