Annonce

Annonce

Køer på græs

Statens dyrevelfærdsmærke skal efter planen udbredes til mejeriprodukter samt kalve- og oksekød fra 2020. Mærket deler dog vandene i branchen. Foto: Karen Munk Nielsen

Minister vil udbrede statens dyrevelfærdsmærke

Fra næste år skal forbrugerne kunne købe mælk og endnu mere kød udstyret med statens omdiskuterede dyrevelfærdsmærke.

Det begyndte med svinekød i 2017. Året efter kom kyllingekødet. 2020 tegner nu til at blive året, hvor både mejeriprodukter samt kalve- og oksekød skal udstyres med statens dyrevelfærdsmærke, der på en skala fra 1-3 angiver niveauet af dyrevelfærd. Jo højere, jo bedre for dyrene.

“Vi ved fra undersøgelser, at mere end syv ud af ti forbrugere ønsker statskontrolleret dyrevelfærd. Lige præcis det leverer Dyrevelfærdsmærket. Ved at udvide mærkningsordningen bliver det muligt at bidrage til, at også køerne får bedre dyrevelfærd, når forbrugerne vil betale lidt mere for varerne. Initiativet sikrer blandt andet, at dyrene får mere plads, og at køerne får mere tid sammen med deres kalve,” siger fødevareminister Mogens Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Dyrevelfærdsmærket er et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, fødevarevirksomheder, landmænd og brancheorganisationer. Det er dog ikke alle aktører, der bakker op om det. 

I protest mod mærket introducerede Coop nemlig sit eget velfærdsmærke, der angiver fire niveauer af dyrevelfærd. Desuden har både Dyrenes Beskyttelse, Økologisk Landsforening og Forbrugerrådet Tænk kritiseret statens mærke for at sætte barren for lavt. 

Statens dyrevelfærdsmærke

  • Mærket findes indtil videre på grise- og kyllingekød.
  • Mærket er inddelt i tre niveauer. Niveau 1 for fjerkræ sikrer eksempelvis, at kyllingerne har mere plads og er af en langsommere voksende race. For grise sikrer niveau 1, at de ikke halekuperes, og at de har mere halm og plads.
  • Niveau 2 giver eksempelvis dyrene "endnu mere plads", grisene får endnu mere halm, og kyllingerne miljøberigelse.
  • Både frilands- og økologiproduktionen lever op til niveau 3, der eksempelvis giver dyrene "meget mere plads" og adgang til udeareal.
  • Se her mere om hvad niveauerne betyder.

“Det kan ende med at forringe dyrevelfærden, da forbrugerne i god tro vil vælge én stjerne frem for økologi og friland, som reelt er væsentlige forbedringer af dyrevelfærden,” lød det eksempelvis fra Coops koncerndirektør, Jens Visholm, da mærket blev præsenteret i 2016.

Og da det efterfølgende blev introduceret til kyllinger, kaldte formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, mærket for noget “makværk”.

“Det er svært at finde frem til kravene bag mærket, som efter min mening er mere vildledende end vejledende,” sagde han.

Argumentet fra den anden side lyder dog, at ordningen er med til at løfte dyrevelfærden lidt for de mange dyr frem for at løfte den meget for de få dyr.

‘Formålet med det statslige Dyrevelfærdsmærke er at forbedre dyrevelfærden for flest mulige køer, grise og slagtekyllinger gennem forbrugernes indkøb. Dyrevelfærdsmærket gør det muligt for forbrugerne at se, hvilke produkter der lever op til kravene om bedre dyrevelfærd’, skriver Miljø- og Fødevareministeriet på sin hjemmeside.

Det er enormt vigtigt, at mærket beholder sin troværdighed ved at sætte klare kriterier op, der kan håndhæves af myndighederne.

— Helle Slot, formand for kvægdyrlægerne i Den Danske Dyrlægeforening

Den Danske Dyrlægeforening bakker også op om initiativet og glæder sig over, at det bliver udvidet fra næste år.

“Forbrugerne får med mærkerne let ved at vælge dyrevelfærd til – og det bidrager til at højne dyrevelfærden både for dyrene i mærkebesætninger, men også i kvægbruget generelt. Det kan vi kun være yderst tilfredse med,” siger formand for Den Danske Dyrlægeforening Carsten Jensen.

Formanden for kvægdyrlægerne i foreningen, Helle Slot, peger dog på, at der er plads til forbedringer ved det mærke, der introduceres hos kvæg, da mange elementer er åbne for fortolkning og dermed mangler klare retningslinjer. Som eksempler nævnes kriterierne om afgræsning og mælkefodring.

“Det er enormt vigtigt, at mærket beholder sin troværdighed ved at sætte klare kriterier op, der kan håndhæves af myndighederne. Særligt er der behov for en klar definition af, hvordan dødeligheden i en besætning opgøres, og hvilket niveau der er acceptabelt i en mærkebesætning,” siger Helle Slot.

Den foreløbige bekendtgørelse for mærket viser for mælkeproduktionens vedkommende, at bedrifter ikke kan få mærket, hvis tyrekalve aflives systematisk, hvis kalvene opstaldes alene, når de er ældre end syv dage, eller hvis bedriften har en bindestald.

Flere artikler fra samme sektion

Flere pesticidfund bekymrer miljøministeren

Der er flere fund af sprøjtemidler i både drikkevand og grundvand end tidligere, viser en ny delrapport.

11-11-2019 3 minutter Pesticider

Organisationer trodser forskelle og går sammen for biodiversiteten

Syv organisationer, heriblandt ØL, har skrevet under på et fælles udspil, der skal redde den danske biodiversitet.

07-11-2019 2 minutter Politiske udspilNaturBiodiversitet

Studie, der konkluderer, at mere økologi øger klimaaftrykket, møder kritik fra flere sider

Der er flere mangler, lyder kritikken af et nyt studie, der konkluderer, at en fuld omlægning til økologi i England og Wales vil øge landbrugets udledningen af drivhusgasser.

07-11-2019 7 minutter ForskningKlima