Annonce

Annonce

Kaffe med et par bønner liggende på overfladen

Er den økologiske kaffe i virkeligheden konventionel? Det kan en ny teknologi hjælpe myndighederne med hurtigt at finde ud af. Foto: Colourbox

Ny teknologi kan lugte, om kaffen er økologisk

Forskere har udviklet en metode til at skelne økologisk kaffe fra konventionel kaffe alene ud fra duften.

Merprisen på økologisk kaffe kan friste producenter til at lyve deres konventionelle kaffe økologisk. Det bliver imidlertid noget sværere, efter at forskere ved det hollandske Wageningen University & Research har udviklet en maskine, der ud fra kaffens duft kan afgøre, om den er produceret økologisk eller ej.

Det oplyser universitetet på sin hjemmeside.

"Vores forskerhold leder efter de fingeraftryk, som helt naturligt kommer fra fødevarernes komponenter, der er karakteristiske for produktet, produktionsmetoden eller ophavet, og som så kan bruges til at verificere produktets autenticitet," siger Saskia van Ruth, der er professor i fødevareautenticitet og -integritet ved Wageningen Food Safety Research, som er en del af Wageningen University & Research.

Ved at analysere forskellige karakteristika i komponenterne fra flere typer kaffe har forskernes maskine således lært, hvordan økologisk kaffe dufter. Det kan hjælpe myndighederne med hurtigt at teste, om den certificerede kaffe nu også ér økologisk, eller om der er tale om svindel.

En EU-rapport fra 2013 har vist, at økologiske fødevarer var på tredjepladsen over de fødevareprodukter, der er i størst risiko for svindel, mens kaffe og te lå på syvendepladsen.  

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik