Annonce

Annonce

Mads Helms sidder ved siden af Per Kølster

Næstformanden i ØL, Mads Helms (t.v.), går af som næstformand, men fortsætter i bestyrelsen. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

ØL's næstformand træder tilbage

Økologisk Landsforenings bestyrelse har fået ikke bare én, men to nye næstformænd.

Den nye bestyrelse i Økologisk Landsforening har nu konstitueret sig efter årets generalforsamling i begyndelsen af marts.

Per Kølster er genvalgt som formand ifm. generalforsamlingen, og efter at næstformand Mads Helms har ønsket at træde tilbage for i stedet være menigt bestyrelsesmedlem, har bestyrelsen valgt at udpege to nye næstformænd: Brian Nybo, der er virksomhedsmedlem, og Preben Lauridsen, der er landmandsmedlem.

"På den måde har vi en større bredde i forhold til baglandet, fordi vi både har et virksomhedsmedlem og et landbrugsmedlem. Samtidig styrker det vores nære arbejde i det løbende formandskab," forklarer Per Kølster.

ØL's bestyrelse anno 2019. Fra venstre: Christina Udby Hansen, Karsten Kjærgaard, Per Kølster, Birte Brorson, Jørgen Skøtt Sønderby, Brian Nybo, Helle Huus Bjerge, Ole Sørensen, Preben Lauridsen, Kim Qvist, Martha Marie Jensen, Mads Helms og Tina Unger. Foto: Joachim Kjeldsen

Bestyrelsen anno 2019

  • Per Kølster, formand
  • Brian Nybo, næstformand
  • Preben Lauridsen, næstformand
  • Mads Helms
  • Kim Qvist
  • Birte Brorson
  • Karsten Kjærgaard
  • Helle Huus Bjerge
  • Ole Sørensen
  • Christina Udby Hansen
  • Tina Unger
  • Martha Marie Jensen
  • Jørgen Skøtt Sønderby

Suppleanter:

  • Kenneth Højgaard, 1.
  • Michael Svane, 2.

Da de to nye næstformænd var de eneste kandidater til posterne, foregik valget også ganske udramatisk. De er begge sidestillede, og det vurderes derfor løbende, hvem der tager hvilke opgaver.

Per Kølster mener dog stadig, at bestyrelsens demokratiske sammensætning kan forbedres, idet den primært udgøres af landmænd, selvom foreningen også repræsenterer forbrugere, køkkener og virksomheder.

"Vores mål er at arbejde hen i den demokratiske retning, men det kræver jo flere ting. Som det er nu, er det de medlemmer, der deltager på generalforsamlingen, der beslutter, hvem der kommer ind i bestyrelsen, og det afhænger også af, hvem der vælger at stille op," siger han.

Adspurgt om hvad bestyrelsens fokusområde det kommende år bliver, svarer Per Kølster:

"Det bliver især at følge op på foreningens nye strategi og økonomien som helhed. Derudover kommer vi til at arbejde med den demokratiske struktur. Den politiske del spiller selvfølgelig også en stor rolle, men det vedtages jo i den politiske handlingsplan, og derefter er arbejdet ikke mindst op til medarbejderne."

Den afgåede næstformand, Mads Helms, forklarer, at han har valgt at træde tilbage for at få mere tid til sit arbejde som mælkeproducent og bestyrelsesarbejdet i Them Mejeri.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik