Populært borgerforslag afvises af blå blok

Selvom borgerforslaget om en mere ambitiøs klimalov hurtigt fik de nødvendige 50.000 underskrifter - og siden over 65.000 - bliver det næppe realiseret. 

Hverken regeringen eller Dansk Folkeparti vil nemlig lægge stemmer til det, og dermed er der ikke flertal for det, selvom en samlet opposition bakkede op.

Noget usædvanligt har klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i stedet valgt at iværksætte en høring af danskerne for at få deres indspark til en ny klimalov. For regeringen har i sinde at fremsætte sit eget forslag til en ny klimalov - bare ikke den, som var lagt frem i borgerforslaget.

• Læs også: Borgerforslag nåede i mål: Det er en opsang til regeringen
  

Lars Chr. Lilleholt oplyser i en pressemeddelelse fra ministeriet, at han mener, at borgerforslaget "flugter rigtig godt" med regeringens politik, og at man derfor vil se nærmere på elementerne i forslaget, når der skal udarbejdes en ny klimalov, der vil blive fremsat som forslag i den næste lovsamling - altså efter et folketingsvalg.

"Jeg vil allerede i de kommende uger og måneder starte dialogen med danskerne," siger Lars Chr. Lilleholt, der også nævner, at Danmarks mål om klimaneutralitet i 2050 skal skrives ind i loven.

Mangler konkrete initiativer

Det langsigtede mål får dog kritik for at være for vagt, fordi der p.t. mangler delmål.

"For mig at se svarer det lidt til, at man beslutter sig for, at om 30 år vil man købe et hus, og det vil man gøre kontant, men man gør sig ikke en plan for at spare op eller tælle pengene undervejs. Det er jo en temmelig latterlig måde at gå til så stort et spørgsmål på," sagde Pernille Skipper (EL) ifølge Politiken, da forslaget blev 1. behandlet i Folketinget tirsdag.

Lars Chr. Lilleholt meddelte dog i samme ombæring, at regeringen ikke "er afvisende" over for idéen om femårige delmål, som det foreslås i borgerforslaget.

Før debatten havde hver fløj udarbejdet sit forslag til en folketingsbeslutning, og her var tydelige forskelle på de to forslag. Troels Dam Christensen, der er sekretariatschef i NGO-sammenslutningen 92-Gruppen, som var en del af initiativtagerne til borgerforslaget, var skuffet over regeringens forslag, der ifølge ham ikke var konkret nok eller indeholdt de vigtigste elementer i borgerforslaget. 

Til gengæld havde oppositionen i sit forslag indskrevet både de femårige delmål, at klimaeffekter skal regnes ind i alle nye lovforslag, og at Klimarådet skal have sikret sin uafhængighed.

ØL-formand er ikke overrasket

Per Kølster, der er bestyrelsesformand i Økologisk Landsforening, har bakket op om borgerforslaget og opfordret sine følgere på Facebook til at skrive under på det. Han er ikke overrasket over regeringens manglende tilslutning til det.  

"Det er jo ikke regeringens eget forslag. Til gengæld kan jeg glæde mig over, at der er så stor opbakning hos oppositionen og befolkningen, for der er i dén grad behov for en mere overordnet klimapolitik," siger Per Kølster.

Selv så han gerne, at der blev lavet et grønt nationalregnskab, der ligesom et regnskab over pengebeholdningen giver et overblik over drivhusgasudledningerne:

"Det vil være et lige så vigtigt og nødvendigt regnskab som ét over pengene. Men så vidtgående kan jeg ikke forestille mig, at regeringen har tænkt sig være."

Utidssvarende klimalov

Danmarks nuværende klimalov er fra 2014 - altså året før klimaaftalen i Paris blev vedtaget - og loven får nu kritik for at være både vag og utidssvarende.

Sarah Louise Nash, forsker ved University of Natural Resources and Life Sciences i Wien, har undersøgt og sammenlignet samtlige europæiske landes klimalovgivning ifm. et igangværende studie, og hun er ikke imponeret over den danske lov på området.

Ifølge Altinget påpeger hun, at fordi loven er fra før Paris-aftalen, lever den ikke op til de internationale forpligtelser, som verdenslederne dengang blev enige om til klimatopmødet. Hun peger samtidig på, at loven ikke indeholder konkrete mål og derfor er nem at fortolke forskelligt af skiftende regeringer.

Hverken Venstre, Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance stemte dengang for loven.

Sarah Louise Nash roser til gengæld borgerforslaget, fordi det har konkrete delmål, der rækker mindst 15 år frem.

"Det har den fordel, at der stilles krav til fremtidige regeringer og ikke kun til den nuværende. Det giver også virksomheder og befolkningen en slags sikkerhed om, hvilken retning landet vil tage," siger hun ifølge Altinget.