Annonce

Annonce

Fødevareminister Rasmus Prehn (S)

Danmark kommer ikke til at udskyde kravet til landmændene om, at de skal udlægge fire pct. af deres bedrift til natur, selvom fødevareminister Rasmus Prehn (S) havde åbnet for muligheden. Foto: Jakob Brandt

Støttepartier har bremset regeringens U-vending

Regeringen var villig til at udsætte et naturkrav til landmændene, men flere partier modsatte sig. Økologisk Landsforening glæder sig over beslutningen, mens Landbrug & Fødevarer ærgrer sig.

Danmark fastholder kravet om, at fire pct. af landmændenes markareal fra næste år skal tages ud af produktionen for at give plads til natur, selvom regeringen havde åbnet for at udsætte det.

Kravet om fire pct. ny natur på bedriften er en del af EU's landbrugsreform, men invasionen af Ukraine og problemer med fødevareforsyningen fik før sommer EU-politikerne til at beslutte, at de enkelte medlemslande selv må vælge, om de vil udsætte kravet, så landmændene fortsat kunne producere på disse arealer, som ellers skulle være småbiotoper.

Efter et møde torsdag står det ifølge Landbrugsavisen klart, at kravet består, fordi flere af forligspartierne bag den hjemlige landbrugsaftale afviser at udsætte det. Det vækker glæde hos Økologisk Landsforening (ØL).

"Det er ikke nogen hemmelighed, vi ikke er helt enige med Landbrugsstyrelsen om gennemførelsen af dette krav. Vi vil gerne have, at eksisterende småbiotoper, der i dag ligger uden for markblokken, kan tælle med, men det er alligevel godt, støttepartierne afværgede en udsættelse. Småbiotoper er en del af et robust dyrkningslandskab. Hvis man udsætter det med henvisning til krigen og høje fødevarepriser, der giver forsyningsudfordringer, så skaber man et indtryk af, at plads til natur er et overskudsgode. Det er det ikke, og vi har tilsidesat nødvendigheden af småbiotoper i det åbne land længe nok," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.

L&F undrer sig

Landbrug & Fødevarer (L&F) havde derimod gerne set, at arealerne fortsat kunne dyrkes næste år.

"De nye arealer, som skal braklægges for at opfylde EU’s kommende braklægningskrav, er arealer, som i dag bliver dyrket, og det er typisk god landbrugsjord. Landbrugsjord, der kunne bidrage til at afbøde en mulig fødevaremangel i verden. Danmark er et landbrugsland og kunne have været med til at afbøde konsekvenserne. Desværre startede denne her debat skævt. Det blev på et tidspunkt udlagt, som om at eksisterende brakmarker skulle pløjes op, selvom vi har sagt klart og tydeligt, at det handler om at udskyde noget ekstra braklægning i ét år," skriver Søren Søndergaard, formand for L&F, i en mail til Økologisk nu.

Oprindeligt lød meldingen fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), at Danmark ville stå fast på kravet, men i løbet af sommeren ændrede tonen sig. Regeringen gik derfor til møde i denne uge med partierne bag det hjemlige landbrugsforlig med et forslag til en model, hvor arealerne alligevel kunne dyrkes på visse betingelser. Inden mødet havde Rasmus Prehn foreslået, at en betingelse kunne være, at der på arealerne skal dyrkes mad til mennesker og ikke foder, men både SF og Enhedslisten havde varslet, at de ikke ville gå med til en udskydelse.

Delt i to lejre

EU's forslag om en udskydelse skabte da også heftig debat i foråret, hvor argumentet for at udsætte kravet lyder, at vi grundet den usædvanlige situation på verdensmarkedet er nødt til at øge fødevareproduktionen.

"Det russiske angreb på Ukraine har skabt en global fødevarekrise. De to lande producerer en tredjedel af verdens hvede (ifølge FAO er det rigtige tal 11,5 pct., red) samt ikke at forglemme andre korn og oliefrø. Når en stor del af den produktion bliver fjernet fra de globale markeder, vil det være de fattigste, som lider først. Europa er en nettoeksportør af fødevarer, men vi er nødt til at gøre vores bedste for at øge vores produktion," har Herbert Dorfmann, talsperson for den største politiske gruppe i EU-Parlamentet, EPP, udtalt.

Tilhængere af at fastholde kravet har derimod argumenteret for, at de arealer, som landmændene udlægger som småbiotoper typisk er de mindst produktive og derfor alligevel er bedre udnyttede som natur. Bl.a. skrev 198 forskere inden for fødevarer og bæredygtighed et fælles åbent brev til EU-politikerne, hvor de rådede politikerne til at stå fast på kravet og i stedet fokusere på at skære ned på den animalske produktion for at frigøre plads til at dyrke mere mad direkte til mennesker.

"Den globale fødevareusikkerhed er ikke forårsaget af mangel på føde, men en ulige distribution. Der er mere end nok mad til at brødføde verden - også nu under krigen. Men hvede bruges til som foder til dyr, som biobrændsel eller ender som madspild frem for at brødføde sultne mennesker," sagde en af forfatterne til brevet Sabine Gabrysch fra tyske Potsdam Institute for Climate Impact Research.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik