Annonce

Annonce

En mejetærsker på en mark

Forskerne bag det nye studie anerkender, at der er miljømæssige gevinster ved de økologiske metoder, men de lavere udbytter koster. Det er dog for unuanceret at se sådan på det, lyder kritikken. Foto: Colourbox

Studie, der konkluderer, at mere økologi øger klimaaftrykket, møder kritik fra flere sider

Der er flere mangler, lyder kritikken af et nyt studie, der konkluderer, at en fuld omlægning til økologi i England og Wales vil øge landbrugets udledningen af drivhusgasser.

Den gode nyhed: Udledningen af drivhusgasser fra landbrug i England og Wales vil falde med 20 pct. for afgrøder og 4 pct. for husdyr, hvis de bliver 100 pct. økologiske. 

Den dårlige nyhed: Udbyttet vil samtidig falde med op mod 40 pct. og dermed føre til mere import. Det vil øge udledningen af drivhusgasser, så klimaaftrykket sammenlagt bliver 21 pct. større ved en 100 pct. økologisk omlægning i de to lande.

Det er konklusionen i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature.

“Selvom brugen af ressourcer kan forbedres i økologien, er der behov for at vurdere den potentielle effekt i arealforbruget. I et scenario med 100 pct. økologisk omlægning i England og Wales kan en nettoreduktion i drivhusgasser kun opnås, hvis der sker en markant udbyttestigning i økologien eller vidtrækkende nationale kostomlægninger,” siger en af studiets forfattere dr. Laurence Smith i en pressemeddelelse fra Cranfield University.

Studiets konklusion møder imidlertid kritik på flere områder.

“Det er for snævert at tage afsæt i høstudbytter og lave en 1:1-fremskrivning og deraf konkludere, at økologi fører til højere klimabelastning. Hvis vi skal have et mere bæredygtigt landbrug, så skal vi have fat i en større omstilling,” siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL).

“Dernæst er det også helt forkert at tage udgangspunkt i, at økologi giver meget lavere udbytter. Hvis der kommer samme fokus på at udvikle økologien, som det konventionelle landbrug har fået, og vi får reetableret næringsstofkredsløbet, så ville det være meget sært, hvis vi ikke får meget højere udbytter i økologien,” tilføjer hun.

Hun ærgrer sig samtidig over, at debatten om landbrugets klimabelastning stadig centrerer om at sammenligne produktionsformerne:

“Vi står over for meget store udfordringer, så kræfterne skal bruges på omstilling fremfor på sammenligninger. Omstillinger i landbruget og omstillinger i de private husholdninger.”

Den velgørende organisation Sustainable Food Trust (SFT), der arbejder for at gøre fødevaresystemet bæredygtigt, har lavet en længere liste med kritikpunkter af studiet, men fremhæver særligt to punkter: Det ene er, at forskerne bag det nye studie antager, at det konventionelle system også fremover kan fortsætte som hidtil, selvom det er nødt til at ændre sig for at blive bæredygtigt.

‘Adskillige studier peger på, at de fleste landbrugssystemer er ubæredygtige, når det kommer til nedbrydning af jorden, tab af biodiversitet, vandforbrug, højt kvælstofforbrug og mere. Som konsekvens heraf er det bredt accepteret, at en ændring er nødvendig for at overholde de planetære grænser på en række områder, ikke bare global opvarmning’, skriver SFT’s politiske leder, Richard Young, og nævner, at netop økologien forsøger at finde et svar på så mange af de udfordringer som muligt.

En pointe, der i øvrigt er i tråd med budskabet fra ØL’s formand, Per Kølster, der savner en holistisk tilgang i studiet:

“Dette er en diskussion om fremtidens fødevaresystemer, som må og skal rumme den alsidighed af løsninger, som bæredygtighed handler om. Og her kan økologien være det stærkeste værktøj, fordi vi har en tilgang, der bunder i fire principper; sundhedsprincippet, økologiprincippet, retfærdighedsprincippet og forsigtighedsprincippet.” siger Per Kølster.

Det andet væsentlige kritikpunkt ifølge SFT’s Richard Young er, at forskerne overser den udvikling, der allerede er i gang i det konventionelle landbrug, hvor flere forbud mod visse pesticider kan reducere udbytterne, hyppigere tørke tvinger landmændene til at kopiere økologiske metoder, da økologisk jord holder bedre på vandet, og de stigende problemer med herbicid-resistent ukrudt.

Han finder det samtidig udokumenteret, at det overhovedet kan lade sig gøre at opretholde de samme kostvaner ved en 100 pct. økologisk omlægning, da omlægningen vil betyde en lavere produktion af kød, og det ikke nødvendigvis kan lade sig gøre at importere så meget kød, at forbruget kan opretholdes. 

Han henviser til, at Holland - en stor eksportør af svinekød til briterne - overvejer at reducere sin produktion, og argumenterer for, at en økologisk omlægning lige så vel kan betyde, at udbuddet af kød falder, hvorefter priserne stiger, hvilket fører til et fald i kødforbruget og udledningen af drivhusgasser.

Organic Center, en amerikansk NGO, der samarbejder med forskere inden for fødevarer og landbrug, peger også på, at studiet mangler nuancer om udbytter i økologien.

‘Økologiske udbytter er steget det seneste årti på trods af manglende finansiering i økologiforskningen (for eksempel er 95 pct. af de nuværende afgrødevarianter udviklet til et højinput konventionelt system og er ikke nødvendigvis de bedste i et økologisk) takket være det begrænsede antal studier, der har håndteret udfordringerne på bedriften hos økologiske landmænd’, skriver NGO’en. 

Den henviser desuden til et metastudie fra University of California, Berkeley, der fandt, at udbytteforskellen mellem økologi og konventionelt landbrug kan sænkes til 8-9 pct., hvis alle økologer implementerede de bedste metoder.

Rob Percival, chef for fødevarepolitik hos den økologiske organisation Soil Association, kritiserer, at studiet forudsætter, at kosten ikke ændres til mere plantebaseret mad og mindre kød i forbindelse med en omlægning.

“Vi har i årevis vidst, at en kostændring - et skifte til ‘mere og bedre’ grønt og ‘mindre, men bedre’ kød - vil gavne folkesundheden og frigøre landområder, hvilket gør et økologisk scenario muligt,” siger han til branchemediet publicsectorcatering.co.uk.

Han henviser til et nyligt studie fra den franske tænketank IDDRI, der fandt, at Europa kunne omlægge landbruget til 100 pct. agroøkologisk og stadig brødføde en voksende befolkning på en bæredygtig og klimavenlig måde. Selvom agroøkologi ikke er det samme som økologi, hænger de to systemer tæt sammen i deres principper.

Hos den internationale sammenslutning af økologiske organisationer, Ifoam, hæfter man sig også ved, at studiet antager, at den nuværende produktion med en høj andel af kød fortsætter som hidtil. 

Ifoam fremhæver i øvrigt et afsnit fra forskernes studie, hvori de skriver, at der er fordele for lokalsamfundet ved at omlægge til økologi, da det øger kulstoflagringen, hjælper biodiversiteten og reducerer eksponeringen af pesticider.

‘Desværre stjæler studiet overskrifter, der fokuserer på det ene problem med drivhusgasser. Det ser ikke på det holistiske perspektiv i, hvad der er nødvendigt for fundamentalt at omlægge vores fødevaresystemer til at blive bæredygtige’, skriver Ifoam.

Guy Kirk, der er professor i jordsystemer ved Cranfield University og medforfatter på studiet, anerkender, at der “uden tvivl” er miljømæssige fordele ved økologisk landbrug, men at det samtidig bør ses, i forhold til at man er nødt til at øge produktionen andetsteds.

Adrian Williams, der er lektor i jordbrugs samspil med miljøet på Cranfield University og ligeledes bidrog til studiet, medgiver, at kosten kan være afgørende for, hvordan det kommer til at se ud i virkeligheden for et potentielt fuldt økologisk landbrug:

“Nutidens økologiske forbrugere er en nichegruppe og ikke typisk for hele nationen. Hvorvidt en anden national kost kan blive produceret på det samme areal med et 100 pct. økologisk landbrug er et helt andet studie. Det her studie skal skabe en forståelse for de begrænsninger, som produktionen har. Studiet er baseret på stringente modeller, som skal fremvise de biofysiske grænser, der er i dyrkningen af afgrøder uden kunstgødning.”

Flere artikler fra samme sektion

Forsker: Klimafokus må ikke gøre os blinde over for andre udfordringer

Mindre kød og madspild er vigtigt for at mindske landbrugets klimabelastning, men vi må ikke glemme de andre problemer, siger forsker.

20-11-2019 2 minutter Økologikongres 2019Bæredygtighed

Økologikongres tiltrækker rekordmange deltagere

Over 1.000 økologer og økologi-interesserede er til økologikongres i Vejle. Det er det største deltagerantal nogensinde.

20-11-2019 2 minutter Økologikongres 2019KlimaBæredygtighed

Økologisk Landsforening er blevet forfremmet

ØL er blevet udnævnt til såkaldt programorganisation på ulandsområdet. Det medfører et endnu tættere samarbejde med partnere i Uganda og Tanzania om økologi.

19-11-2019 3 minutter UlandsarbejdeUdlandØkologisk Landsforening