Annonce

Annonce

Smør

Prisen på smør er steget mere i Danmark end i udlandet. Det får nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at undersøge prisstigningerne nærmere. Foto: Colourbox

Styrelse vil undersøge store prisstigninger på smør

En overvågning af de stigende priser på bl.a. dagligvarer fører nu til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal undersøge smørprisen nærmere.

Måske har de danske smørproducenter smurt lidt for tykt på, når deres produkter skulle prissættes. En skærpet overvågning af prisstigningerne har i hvert fald ført til, at bl.a. smørprisen nu kommer under yderligere lup hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

De seneste måneder har de danske husholdninger og virksomheder været ramt af store prisstigninger på alt fra dagligvarer til energi. For at sikre at prisstigningerne har reelle årsager bag sig, satte erhvervsminister Simon Kollerup (S) i august gang i en skærpet overvågning af prisstigningerne. 

Det er på baggrund af den overvågning, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu skal undersøge prisstigningerne på visse produktgrupper nærmere, herunder for gas og smør. Sidstnævnte skyldes, at prisen på smør er steget mere i Danmark end i udlandet.

”Når vi kan se, at prisen stiger mere på visse produktgrupper i Danmark end i udlandet, så er vi nødt til at finde ud af hvorfor. Derfor sætter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu gang i en endnu mere dybdegående undersøgelse, så vi kan komme til bunds i prisstigningerne,” siger Simon Kollerup i pressemeddelelsen. 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen holder samtidig øje med, om priserne på forskellige produkter falder igen, hvis de bliver billigere at producere.

”Den seneste tid har vi fulgt udviklingen i priserne på blandt andet dagligvarer og energi tæt. Vi kan se, at der er produktområder, hvor priserne stiger mere end i sammenlignelige lande, og som vi derfor gerne vil undersøge nærmere. Fremover vil vi også være optaget af, at forbrugerpriserne reduceres, når de høje energi- og råvarepriser på et tidspunkt falder igen,” siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik