Annonce

Annonce

Mennesker mellem træladerne på BaneGaarden

I weekenden går det løs med spiseligt plantemarked, blomstermarked, farmers market, spisehus, madboder med mere på Københavns nye økologiske fyrtårn, BaneGaarden, som er indrettet på DSBs baneterræn i København i ni gamle trælader fra 1909. Foto: Michael Dahl

Økologisk oase åbner på DSB's gamle baneterræn midt i København

Ambitionen med BaneGaarden er at opbygge et grønt åndehul fyldt med sanselighed og magi, oplyser initiativtagerne. De vil gøre bæredygtighed, sundhed, planter, smagsoplevelser og naturlig sanselighed til nogle af de vigtigste omdrejningspunkter.

Landets grønne megafon. Et økologisk fyrtårn eller et eksperimentarium for bæredygtig mad og byggeri. Det er vanskeligt helt præcis at beskrive indholdet af Københavns nye grønne oase, BaneGaarden, som holder til i ni gamle trælader på DSB’s gamle baneterræn i hjertet af København.

Men når initiativtagerne bag projektet i denne weekend officielt åbner for gæster, får københavnerne og byens mange gæster et unikt, økologisk pejlemærke, som dog langt fra er færdigudviklet, og nok aldrig bliver det.

Den hidsige lyd fra skruemaskiner blander sig med dumpe drøn fra håndværkernes sømpistol på den flisbelagte plads mellem de 110 år gamle trælader, da Økologisk Nu besøger BaneGaarden i ugen op til åbningen, hvor der er masser af aktivitet både inde og ude.

Fra Spisehuset har gæsterne udsigt til 'urskoven', som er vokset op, siden DSB stoppede med at benytte laderne til tørring af træ i 1950'erne
Fra Spisehuset har gæsterne udsigt til 'urskoven', som er vokset op, siden DSB stoppede med at benytte laderne til tørring af træ i 1950'erne. Foto: Michael Dahl

I løbet af sommeren er der allerede blevet gennemført flere arrangementer i de rustikke trælader, som DSB byggede tilbage i 1909 som tørrelader for det træ, der helt frem til 50’erne blev brugt til at bygge togvogne af. 

Siden har laderne levet deres eget liv, og der var vokset et vildnis af træer og buske op rundt om dem, da projekt BaneGaarden fik en lejekontrakt på området for to år siden, og begyndte en nænsom restaurering af de forsømte bygninger.

I dag fylder restauranten Spisehuset en af de færdigrestaurerede lader. I køkkenet har de ansatte har travlt med at finpudse rutinerne og menuen til åbningsdagen, og de udstråler et stort engagement, mens de forbereder frokosten til de håndværkere, som bl.a. er i færd med at færdiggøre taget på en af laderne.

Jeg er grebet af det her projekt, fordi jeg kan være med til at gøre en forskel.

— Kenn Husted, kok og restauratør

Forventningsglæden er dog tilsat en pæn portion utålmodighed, da restauranten har ventet længe på de sidste tilladelser fra myndighederne. 

Det gælder ikke mindst hos den erfarne kok og madentreprenør Kenn Husted, som står i spidsen for Spisehuset. Han driver i forvejen seks restauranter andre steder i København, men da han fik mulighed for at blive en del af BaneGaarden, kunne han ikke sige nej.

“Jeg er grebet af det her projekt, fordi jeg her kan være med til at gøre en forskel, og i øjeblikket bruger jeg 95 pct.af min tid her,” siger han om Spisehuset, som på det tidspunkt stadig ventede på en såkaldt ibrugtagningstilladelse. Den er nødvendig for at sælge alkohol og drive restauranten.

“Vi havde prøvesmagning af vores menu i går, og det gik rigtig godt,” siger han og sender et blik i retningen af køkkenet, hvor kokkene ser frem til, at der snart bliver fyldt med gæster ved bordene.

Håndværkere og køkkenpersonalet har haft travlt med at gøre klar til åbningen af BaneGaarden, som bliver istandsat med brug af bæredygtige genbrugsmaterialer
Håndværkere og køkkenpersonalet har haft travlt med at gøre klar til åbningen af BaneGaarden, som bliver istandsat med brug af bæredygtige genbrugsmaterialer. Foto: Jakob Brandt

Vi har vilde planer. Der bliver noget for alle, og hvis bare halvdelen af vores planer bliver realiseret, bliver det fantastisk. Vi er klar til at åbne, men alt er ikke klart endnu.

— Søren Ejlersen, medstifter af BaneGaarden

“Vi skal have folk til at tænke anderledes, og vi skal lære dem, at grøntsager smager godt, men vi er ikke hellige og serverer både fisk og kød - men mest grønt,” siger den københavnske kok.

Han planlægger at servere en færdig menu til 300 kr., hvor gæsterne ikke på forhånd ved, hvad de får, og han forklarer, at gæsterne selv blive involveret i madlavningen på forskellige måder.

“Hvis de skal have ærtemos, kan vi finde på at servere hele ærter, som de selv skal mose ved bordet,” nævner han som eksempel.

På den måde tapper restauranten ind i filosofien om at engagere gæsterne mest muligt i den mad, de spiser.

“Vi er 40 ansatte i Spisehuset, og vi troede, at vi allerede skulle have åbnet for et par måneder siden, så vi er klar,” pointerer Kenn Husted og hilser velkommen til Søren Ejlersen og Thomas Nordahl, som netop er ankommet til restauranten, hvor de er klar til at sætte nogle flere ord på, hvorfor de sammen med to medinvestorer har taget initiativ til BaneGaarden, og hvilke perspektiver de ser i stedet.

“Vi har vilde planer”

Søren Ejlersen er medstifter af Aarstiderne, og han har altid været drevet af et grønt iværksættergen. 

Det har overbevist ham om, at København har brug for et sted, hvor mennesker, planter, gastronomi og bæredygtigt iværksætteri kan spire og udfolde sig, og han nærmest bobler over med ideer til, hvordan BaneGaarden skal udvikle sig og inspirere gæsterne til at tænke i grønne baner.

Vi har ikke nogen færdig masterplan. Vi finder vej, mens vi kører.

— Søren Ejlersen, medstifter af BaneGaarden

Han beskriver BaneGaarden som Københavns grønne Narnia med klare referencer til en magisk eventyrverden, hvor kun fantasien sætter grænser.

“Vi har vilde planer. Der bliver noget for alle, og hvis bare halvdelen af vores planer bliver realiseret, bliver det fantastisk. Vi er klar til at åbne, men alt er ikke klart endnu,” siger smiler han, inden det er tid til en rundtur på det ca. halvanden ha store areal.

Søren Ejlersen på loftet af en temmelig faldefærdig trælade, som indtil videre kun bliver brugt til lager af genbrugsbyggematerialer
Søren Ejlersen på loftet af en temmelig faldefærdig trælade, som indtil videre kun bliver brugt til lager af genbrugsbyggematerialer. Foto: Jakob Brandt

Ud over Aarstidernes egen gårdbutik, farmes market, en cocktailbar og Spisehuset, bringer den os forbi ‘Kulturladen’ og et undervisningskøkken, hvor gæsterne kan arbejde med økologiske grøntsager, en lille planteskole med eget komposteringsanlæg, som i løbet af halvanden måned er i stand til at forvandle grøntaffald til næringsrig kompost. 

Nogle af laderne er fyldt med gamle vinduer og andre byggematerialer, som BaneGaarden har opsporet rundt om i København.

“Vi har lavet en aftale med Aurion, som kommer hele november og laver bageworkshops – måske bliver de længere. Vi skal have kurser i fermentering og kombucha, og alle, som har nogle bæredygtige ideer, er velkomne til at kigge forbi, så kan vi se, om vi kan finde ud af at lave noget sammen,” siger Søren Ejlersen, som driver BaneGaarden samme med tre medstiftere.

Rundt om BaneGaarden

  • BaneGaarden er indrettet på 1,5 ha jord ved Otto Bussesvej, ca. halvanden km sydvest for hovedbanegården i København, hvor der i løbet af de kommende år bliver bygget et helt nyt boligområde, hvis beboere kan se frem til at blive nabo til en grøn midtbyoase.
  • "Vi vil skabe et nyt fællesskabsfremmende miljø, hvor fødevareiværksættere, bæredygtige start ups og lokale mødes. Det handler ikke blot om at skabe et sted hvor folk kan bo, men i langt højere grad om at skabe et sted, hvor folk kan leve," hedder det i beskrivelsen af BaneGaarden, som har fået fem mio. kr. i støtte fra Real Dania.
  • Initiativtagerne til BaneGaarden er: Søren Ejlersen, kok og medstifter af Aarstiderne A/S, Thomas Harttung, økologisk landmand og medstifter af Aarstiderne A/S samt Thomas Nordahl og Janne Axelsen, begge medejer af Sandbjerg Gruppen A/S og Optoglas ApS.

Kvartetten bag projektet har allerede investeret et tocifret millionbeløb i istandsættelsen og indretningen, og når alle laderne står færdige, håber de, at bygningerne bliver hjemsted for bæredygtige fødevare-startups, mikroproducenter og diverse pop up kurser, som folk kan komme ind og deltage i lige fra gaden.

Bæredygtighed og økologi er ikke kun pejlemærker for de mange aktiviteter, som med til skal fylde BaneGaarden med liv. I arbejdet med at indrette hele området og restaurere de gamle lader er der blevet brugt bæredygtige bygningsmaterialer og genbrugsmaterialer, som skal være med til at sikre den lavest mulige CO2-udledning.

I den del af arbejdet er medstifterne Thomas Nordahl og hustruen Janne Axelsen på hjemmebane. Som medejere af Sandbjerg Gruppen A/S og Optoglas ApS har de begge arbejdet med ejendomsudvikling, men BaneGaarden krævede nye løsninger.

Søren Ejlersen, Kenn Husted og Thomas Nordahl i udkanten af den vilde natur som omkranser Spisehuset og resten af BaneGaarden
Søren Ejlersen, Kenn Husted og Thomas Nordahl i udkanten af den vilde natur som omkranser Spisehuset og resten af BaneGaarden. Foto: Jakob Brandt

“Min hovedopgave har været at finde ting, der kunne genbruges og samtidig er med til at skabe den rigtige stemning,” siger Thomas Nordahl, som længe har forsøgt at hejse flaget for brug af mere bæredygtige byggematerialer over for en byggebranche, hvis rutiner er støbt i beton, som ikke just er det mest klimavenlige materiale.

Som belægning under træflisen på ‘gårdspladsen’ er der genbrugt knust beton fra ombygningen af Statens Naturhistoriske Museum, og BaneGaarden har også reddet flere af museets vinduer og to store 100 år gamle drivhuse fra at blive jævnet med jorden. Nu får de nyt liv på baneterrænet.

Laderne er isoleret med trægranulat og væggene bliver indvendigt pudset med lerpuds, som bidrager til et bedre indeklima.

“Det er en fed måde at bygge på, men det danske bygningsreglement har ikke fundet ud af, at det er muligt at bygge af træ,” siger Thor Nordahl, som undervejs er løbet ind i flere benspænd fra myndighederne, som ofte tænker meget traditionelt.

På spørgsmålet om, hvornår BaneGaarden står helt færdig, svarer Søren Ejlersen:

“Det bliver den aldrig. Den vil blive ved med at udvikle sig, men fordelen ved projektet er, at det sker for vores egen risiko. Så vi kan selv styre processen, og vi har ikke nogen færdig masterplan. Vi finder vej, mens vi kører.”

Flere artikler fra samme sektion

EAT Grim sælger grimme grøntsager

To iværksættere har fået så megen succes med at begrænse madspild ved at sælge økologiske frugt- og grøntkasse, der udelukkende er fyldt med tilsyneladende uperfekte varer, at de snart retter blikket mod udlandet.

23-09-2020 6 minutter Madspild,   Virksomheder

Comeback til sønderjysk saftproducent

Søgaard Saft trykkede på pauseknappen i foråret, men nu er de ansatte genansat og produktionen af økologiske drikkevarer genoptaget.

22-09-2020 2 minutter Virksomheder,   Foodservice

Friland barberer toppen af øko-tillægget

Trods nyt fald i tillægget på økologisk svinekød oplever Friland stadig, at der er en god balance på markedet.

18-09-2020 2 minutter Svineproduktion