Annonce

Annonce

Thomas Roland på Nordic Organic Food Fair

Under sit besøg på Nordic Organic Food Fair gav Thomas Roland, CSR-chef i Coop, udtryk for sin undren over, at Salling Group nu tilsyneladende er blevet tilhænger af en klimamærkning. Foto: Jens Panduro

Coop undrer sig over Salling Groups kovending

Mens Salling Group i sidste uge åbner døren for en klimamærkning, fastholder Coop, at det på kort sigt er urealistisk at lave en klimamærkning, som giver et reelt billede af de enkelte produkters klimabelastning.

En klimamærkning af fødevarer har aldrig har været Coops livret. Men ifølge Thomas Roland, CSR-chef hos Coop, skyldes det ikke, at dagligvarekoncernen ikke ønsker at medvirke til at dreje forbruget i en mere klimavenlig retning. Snarere tværtimod.

Coop vurderer nemlig, at det ganske enkelt er så komplekst og dyrt at lave nøjagtige beregninger af klimabelastningen på vareniveau, at det i praksis er umuligt at etablere en retvisende mærkning, som kan bidrage til at gøre kundernes indkøb grønnere.

Af samme grund har Coop været kritisk over for tankerne om den klimamærkning, som blev lanceret af den tidligere borgerlige regering i efteråret 2018 som en del af udspillet ‘Sammen om en grønnere fremtid’.

Der blev derfor heller ikke grædt mange tårer i Coops hovedkontor i Albertslund, da den daværende klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), i foråret 2019 lagde tanken om en klimamærkning på is. 

Det skete efter pres fra en række aktører fra fødevarebranchen og detailhandlen, blandt andre Coop og Salling Group, og dermed forventede Coop, at mærkningstankerene var blevet placeret i bunden af værktøjskassen med klimaredskaber.

Jeg undrer mig meget over Salling Groups kovending. Jeg troede, at vi var enige om, at klimamærkning var en gordisk knude, som var meget vanskelig at løse op, og jeg tør ikke gætte på, hvad der fik dem til at ændre mening.

— Thomas Roland

Derfor kom det bag på Thomas Roland, da Salling Group i sidste uge opfordrede dagligvarebranchen til at gå sammen om at udvikle en fælles klimamærkning.

“Jeg undrer mig meget over Salling Groups kovending. Jeg troede, at vi var enige om, at klimamærkning var en gordisk knude, som var meget vanskelig at løse op, og jeg tør ikke gætte på, hvad der fik dem til at ændre mening,” siger Thomas Roland.

Kasper Reggelsen mener ikke, at der er tale om en kovending:

“Vi har egentlig ikke ændret holdning, for vi har konsekvent anerkendt ambitionerne og ønsket om at gøre det nemmere for forbrugerne at købe klimavenlige fødevarer. Tidligere har vi blot haft forbehold for de løsninger, vi er blevet præsenteret for, og vi mener stadig ikke, at vi uden forbehold kan anprise enkelte fødevareprodukter som klimavenlige. For vi skal have en konsensus om formen og beregningerne. Derfor vil vi nu indlede og arbejde aktivt for en fælles klimamærkning – som er reel, velfunderet og baseret på forskning og fælles standarder for klimaaftryk,” oplyser Kasper Reggelsen, pressechef hos Salling Group.

Helt konkret har Salling Groups direktør Per Bang peget på en klimamærkningsordning, som i første omgang kunne gå ud på at rangordne varerne i forskellige varekategorier som kød eller morgenmadsprodukter efter deres klimapåvirkning. Den model er Thomas Roland ikke tilhænger af.

Han mener, at det vil give forbrugerne et helt misvisende billede, hvis eksempelvis noget oksekød bliver ratet som mere klimavenligt end andet oksekød. Når det er hele kategorien af kød fra drøvtyggere, som har et højt aftryk.

“Så går proportionerne helt fløjten, når vi nu ved, at grøntsager og plantebaserede produkter er langt bedre for klimaet end stærkt forarbejdede varer og kød,” siger Thomas Roland.

Han tror, det bliver utroligt vanskeligt at skabe konsensus om, hvilket aftryk de enkelte varer har, da det afhænger af en stribe lokale forhold, som varierer hen over året, og han forudser et kæmpe slagsmål mellem producenterne om, hvem der har de mest klimavenlige produkter.

Hvis man har politisk ambition om at gøre vores kost mere klimavenlig, bør det første skridt være at fastsætte nogle fælles mål for, hvilke ændringer man ønsker at lave i folks indkøbsvaner, og så må man derefter se på, hvilke redskaber der er nødvendige for at nå derhen,” siger han.

Samtidig sår Thomas Roland tvivl om, hvorvidt en mærkningsordning får den forventede effekt. Han minder om, at det har taget 30-40 år at ændre danskernes indkøbsvaner, så de i dag køber 13 pct. økologi.

“Så længe kan vi ikke vente på et skift til et mere klimavenligt forbrug. Der skal nogle helt andre redskaber til, og vi vil gerne spille med for at se, om der er noget, som kan lade sig gøre,” siger Thomas Roland.

“Vi ved godt, at det bliver svært, men vi er alle enige om ambitionen om, at vi skal gøre noget ved klimaet, så lad os nu prøve at finde en løsning i fællesskab,” siger Kasper Reggelsen.

Flere artikler fra samme sektion

Eksporten af økologiske fødevarer tog sit første dyk i mange år

Mens importen af økologiske fødevarer sidste år steg med 15 pct., tog den danske eksport sit første dyk i 13 år med et fald på 2 pct. Dermed voksede underskuddet i udenrigshandlen med økologi til 1,5 mia. kr.

06-12-2019 3 minutter Eksport

Økologiske folkeaktier skal skaffe penge til at opkøbe og omlægge flere danske landbrug til økologi

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond sælger Folkeaktier gennem Coop Crowdfunding for at skaffe kapital til opkøb af mere landbrugsjord.

05-12-2019 3 minutter OmlægningFinansiering

Aarstidernes CO2-regnskab skal være i balance i 2020

Alle snakker om klima, og et af de selskaber, som sætter handling bag ordene, er Aarstiderne, som nu melder klart ud, at selskabet vil skabe balance i sin CO2-emission allerede til næste år.

04-12-2019 6 minutter Klima