Der er rift om Coops kørekort til detailhandlen

Coop ønsker flere lokale varer i butikkerne, men erfaringerne viser, at det ofte er vanskeligt for små producenter at leve op til kravene for at levere via Coops centrale lagre.

Derfor har dagligvarekoncernen de seneste par år åbnet et par nye døre, som er målrettet landets mange små fødevareproducenter. Det gælder både Irmas samarbejde med Greater Copenhagen Food Startup samt et partnerskab med online-markedspladsen Råhandel. De har begge det tilfælles, at de ønsker at hjælpe landets fødevareiværksættere med at udvikle deres forretning, og at de kan fungere som en genvej til Coops butikker.

Det samme gælder portalen Coop Crowdfundning, der løser flere opgaver for producenten, som både får mulighed for at skaffe finansiering og sparring til udvikling af nye produkter og samtidig får markedsført både virksomhed og produkter via crowdfund-portalen.

Iværksættere i fødevarebranchen, som har brugt lang tid på at udvikle en fødevare, kan ofte opleve det som lidt af en mavepuster at banke på døren hos en af de landsdækkende dagligvarekæder. Her bliver de ofte konfronteret med en lang række krav om bl.a. stregkoder, diverse deklarationer og skarpe leveringsbetingelser, som det kan være vanskeligt at leve op til for en nyetableret producent.

Det er netop for at lette disse virksomheders vej til Coops dagligvarekæder, at den medlemsejede koncern gennem de seneste fire år har tilbudt et 'Detailkørekort til Coop'. Det er et dagsseminar, som klæder nye producenter på til at møde dagligvarehandlens krav, og kurset er blevet så populært, at det i år for første gang blev afholdt to gange. Senest i december, hvor der var tilmeldt 65 producenter.

”Feedbacken fra deltagerne har været meget positiv, hvor producenterne synes, de har fået en bedre forståelse af detailbranchen og at de har fået nogle værktøjer med hjem, som de har kunne bruge i udviklingen af deres produkter til dagligvarehandlen," siger Hanna Schaldemose, der er ansvarlig for at få flere lokale varer, fra små producenter, ud på Coops hylder.

Hun har gennem flere år arbejdet med lokale varer i Coop-regi, og hun håber, at den store interesse for detailkørekortet vil føre til, at Coop i fremtiden får mulighed for at præsentere kunderne for endnu flere spændende varer.

”Vi møder producenterne i øjenhøjde og giver dem muligheden for at få svar på nogle af de spørgsmål, som ellers kan være svære at få svar på,” sagde hun, efter at Coop i sidste uge havde udstedt sin femte portion detailkørekort til et halvt hundrede producenter, som brugte en dag i Coops hovedsæde i Albertslund. Her hørte de om mulighederne for crowdfunding og salg af lokale varer via distributionskanalen Råhandel. Begge kanaler kan fungere som kravlegård for producenter, som måske drømmer om på et tidspunkt at blive direkte leverandør til Coop, som er landets næststørste dagligvarekoncern med en markedsandel på ca. 35 pct.

"Vi vil gerne prøve at afmystificere arbejdet med lokale varer," sagde Hanna Schaldemose, som tog en omvej omkring Coops Madmanifest fra 2014, for at forklare baggrunden for Coops ønske om at give lokale råvarer en hovedrolle og gøre økologi til hvermandseje.

"Vi har så sindssygt mange spændende råvarer rundt om i landet. Det vil vi gerne bakke op om. Men vi ved godt, at det kan være udfordrende for nye producenter at komme ind i en stor kasse som Coop. Derfor har vi revurderet vores set-up i forhold til små producenter," sagde hun.

Har man det rigtige produkt og en passende produktionskapacitet, kan det dog ifølge Hanna Schaldemose være attraktivt for nogle at levere direkte til Coops centrallager, da det gør det nemmere at komme i fast sortiment.

"Et godt eksempel er Møllerup Gods på Djursland, som har fået syv varer i fast sortiment i Irma, og den slags historier har vi flere af," sagde Hanna Schaldemose.

Coop har dog erkendt, at distribution af lokale varer og Coops fuldautomatiske centrallagre er to ret uforenelige størrelser, og ifølge Hanna Schaldemose viser erfaringerne, at butikkerne ofte foretrækker at handle direkte med de lokale producenter. Men da de samtidig ønsker færrest muligt leverancer per dag, har Coop allieret sig med Råhandel, som indtil videre kun er aktiv i dele af Sjælland men har ambitioner om at blive landsdækkende.

"Inden I henvender jer til os eller Råhandel, er det en god ide at gå ud og se, hvilke varer der er på hylderne i forvejen. Undersøg hvor jeres produkt skal stå i butikken, og om det passer ind i Coops Madmanifest. Hvis der er et produkt, som ligner dit, skal der normalt gode argumenter til, for at vi skifter det ud. Det kan være bedre kvalitet eller smag," siger Hanna Schaldemose.

"Tjek også, om jeres emballage understøtter de værdier, der ligger bag jeres produkt," sagde hun og opfordrede producenterne til at alliere sig med en professionel grafiker, som kender de grafiske virkemidler.

"Kunderne bruger i gennemsnit tre sekunder på at scanne nye produkter, så det er utroligt vigtigt, at det stikker ud fra mængden, ellers ser folk det ikke."

Hanna Schaldemose pointerede samtidig, at producenterne skal være bevidste om, at markedsføring af deres produkter er en fælles opgave, og at arbejdet ikke stopper, bare fordi man er blevet listet i en kæde.

"Det er vigtigt, at I er med til at markedsføre jeres produkter. Tag ud i butikkerne og lav demoer, snak med personalet. De er jeres ambassadører, og når de oplever jeres ild og passion for varerne, er der større chance for, at de vil huske dem og anbefale dem over for kunderne."

I den forbindelse er det værd at huske på, at varerne i Coops kæder bliver placeret efter, hvor meget de sælger.

"Jo større salg, jo flere ansigterfår din varer ud mod kunderne."

Coops huskeseddel:

• Levering til butik: Detailregistreret

• Levering til centrallager: Engros autoriseret

• Egenkontrolprogram

• Øko-certificering

• Glade smileys

• Test af holdbarhed/kvalitet

• Næringsdeklaration

• Ingrediensliste

• GS1-stregkode på produkt, kolli og palle

• Fødevaregodkendt emballage

• Pantmærker