Annonce

Annonce

Gennem mange år var Hanegal kendt for sin produktion af økologisk kødpålæg, leverpostej og pølser, men med salget af aktiemajoriteten gør grundlæggerne Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard klar til at arbejde med plantebaserede proteiner, som kan erstatte kød. Foto: Jakonb Brandt

Hanegals stiftere slipper roret

Efter 25 år ved roret for Hanegal overdrager de økologiske pionerer Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard den bestemmende indflydelse i den økologiske kød- og pålægsvirksomhed Hanegal.

Sidste år købte Michael Vadgaard Jørgensen og Søren Hansen 10 pct. af Hanegal, og det er også de to, som nu via selskabet Future Food Invest 1. juli overtager yderligere 50 procent af Hanegal, mens Hanegals direktør siden 2017, Cees Kupers, ved samme lejlighed øger sin ejerandel fra 10 til 15 pct.

Det betyder, at Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard sidder tilbage med 25 pct. af aktierne, som ligger i selskabet Organic Future.

Som led i skiftet af aktiemajoritet fratræder bestyrelsesformand Thomas Bagge Olesen, og Michael Vadgaard Jørgensen indtræder som ny formand. Også Fie Graugaard forlader bestyrelsen og bliver erstattet af Søren Hansen.

I forbindelse med ændringerne i ejerskabet udtaler Michael Vadgaard Jørgensen:

”Hanegal er et af de absolut stærkeste varemærker indenfor økologi og sund fødevareproduktion. Vi glæder os meget til at udvikle virksomheden yderligere med det store potentiale, vi ser i både Danmark og i udlandet”.

Fia og Ulrik retter blikket mod planteproteiner

"Det er vigtigt for os, at vi nu kan videregive ansvaret for Hanegals videre færd til nogen, som vi tror på kan udvikle virksomheden med samme værdigrundlag som Ulrich og jeg har arbejdet for så længe – og salget af aktierne giver os samtidig mulighed for at stifte en ny virksomhed med en vigtig mission," siger Fie Graugaard.

Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard ser frem til at få mere tid til at arbejdet i selskabet Organic Plant Protein, hvor de vil forsøge at finde plantebaserede alternativer til kød. Arkivfoto

Parret, der i sin tid grundlagde Hanegal, fortsætter i virksomheden med udvalgte ansvarsområder samt bestyrelsesarbejde. Derudover har de etableret en ny virksomhed. 'Organic Plant Protein A/S' er navnet, og missionen er at fremme omstillingen til et mindre kødforbrug ved at udvikle nye planteproteiner, som både er velsmagende og har en struktur og konsistens, der gør dem egnede til at erstatte kødet i traditionelle kødprodukter som pålæg, pølser og middagsretter.

Ønsket om at gå plantevejen har været længe undervejs, og tilbage i februar satte Ulrik Kern-Hansen i FødevareWatch udtryk sine tanker i den forbindelse:

"Det er nu, plantebølgen ruller, og derfor mener vi også, at tiden er inde til at handle hurtigt og komme med, så vi kan positionere os bedst muligt. Det handler for os i høj grad også om at sende et signal til blandt andet detailhandlen om, at vi inden for det kommende år vil præsentere nye spændende produkter inden for det plantebaserede felt, og at vi er seriøse omkring udviklingen af området," sagde Ulrich Kern-Hansen til netmediet.

Flere artikler fra samme sektion

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Danske servicestationer udfaser turbokyllinger

Dyreværnsorganisationen Anima roser danske servicestationer for at gå foran med dyrevelfærden ved at skærpe kravene til produktionsforholdene for slagtekyllinger.

24-04-2024 3 minutter Dyrevelfærd