Annonce

Annonce

Tallerken med lasagne fra Meyers Køkken

Maden i måltidskasserne fra Meyers Køkken bliver bl.a. lavet af tørvarer, som blev til overs, da mange af de kantiner, som Meyers Kantiner driver, blev lukket ned, og mindst 30 pct. af råvarerne er økologiske, oplyser selskabet. pr-foto: Meyers Køkken

Meyers Køkken lancerer måltidskasser for at mindske madspild

For at holde hjulene i gang og undgå at skulle kassere allerede indkøbte råvarer sadler Meyers Køkken nu om og begynder at levere måltidskasser til landets største byer.

Frem til søndag er det muligt for borgerne i og omkring København, Aarhus, Aalborg og Odense at bestille en lynlanceret  måltidskasse fra Meyers Køkken, som pludselig har fået en masse råvarer i overskud. Dem forvandler selskabets kokke nu til færdige retter. Bliver det en succes, vil man overveje at genintroducere måltidskasserne som en fast del af sortimentet.

Ligesom mange andre danske virksomheder har Meyers Køkken oplevet, at tæppet pludselig er blevet trukket væk under den hidtidige forretningsmodel. Siden regeringen og samfundet gradvist begyndte en reel nedlukning i sidste uge, er omsætningen i Meyers Køkken dalet med 95 pct., skriver selskabet i en pressemeddelelse.

”Vi står stadig med hovedet i maskinrummet, og er i gang med at kortlægge, hvordan den her krise påvirker os, og hvordan vi kan benytte os af regeringens hjælpeinitiativer til at minimere skaderne,” siger direktør i Meyers Køkken, Carl Johan Paulsen.

Omlægningen blev besluttet onsdag morgen den 18. marts. Samme dag blev der udviklet menuer og en hjemmeside torsdag, så måltidskasserne kunne lanceres fredag. 

”Men vi er ikke gode til at læne os tilbage og vente. Derfor handler vi nu, fordi vi med Meyers Måltidskasser ser et produkt, der kan imødekomme flere af de udfordringer, både vi og samfundet står overfor," siger Carl Johan Paulsen.

Kasserne fås helt ned til to kuverter og skal bestilles senest søndag for at være klar til levering efterfølgende onsdag.

”Hvis det bliver en overvældende succes, kigger vi selvfølgelig på muligheden for at genintroducere Meyers Måltidskasser som en fast del af sortimentet. Men ligesom vi nu tilbyder vores virksomhedskunder grab ’n’ go-sandwiches i stedet for den traditionelle frokostbuffet, så ser vi også Måltidskasserne som en midlertidig løsning," siger Carl Johan Paulsen.

Flere artikler fra samme sektion

Tre køkkener er nomineret til Kantineprisen

Tre kantiner kæmper om Kantineprisen, som går til det køkken, der kan levere på både smag, bæredygtighed og økologi.

07-05-2024 2 minutter Professionelle køkkener

Eks-bankdirektør: Penge er et redskab til at få noget til at ske

Selv om Lars Pehrson aldrig fik en bankuddannelse, var han landets længst siddende bankdirektør, da han i 2020 forlod direktørstolen i Merkur Andelskasse, og han brænder stadig for økologien og mener, at vi alle har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

06-05-2024 9 minutter Ildsjæle,   finansiering

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager