Annonce

Annonce

Mandel- og havredrik fra Naturli står i køledisken.

Samlet set er de plantebaserede alternativer billigere end de animalske basisfødevarer ifølge et pristjek fra slut oktober i år. Foto: Naturli' Foods

Pristjek: Spar en femtedel ved at købe plantebaseret

Plantebaserede basisfødevarer er 21,6 pct. billigere end de sammenlignelige animalske produkter, viser et nyt pristjek.

Mælk, smør, kød og kylling ryger hyppigt i indkøbskurven i supermarkedet, og basisvarerne fylder ofte en del i danskernes madbudgetter. Samtidig har den høje inflation presset priserne i vejret og gjort basisvarerne dyrere end normalt.

Vælger forbrugerne dog plantebaserede basisvarer i stedet for traditionelle animalske produkter, kan der måske blive penge tilovers i budgettet.

En nyt pristjek foretaget for Naturli' viser, at det er 21,6 pct. billigere at købe de plantebaserede basisvarer frem for de animalske. Målingen er lavet af Beepr.dk, som har udviklet en app, der sammenligner priser på fødevarer.

Pristjekket glæder Henrik Lund, der er direktør for den plantebaserede virksomhed Naturli’.

”En typisk dansk familie, der bor i hus, oplever lige nu prisstigninger på over 30.000 kr. om året. Det gør ondt i mange husholdningsbudgetter. Samtidig er der mange, der tror, at det er dyrere at leve af plantebaserede basisfødevarer frem for de traditionelle animalske basisfødevarer. Derfor er det godt nyt for forbrugerne og klimaet, at det faktisk er billigere at købe plantebaserede basisfødevarer end de animalske,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Mindre klimaaftryk

Henrik Lund henviser til det klimamæssige perspektiv, da de plantebaserede fødevarer som regel har et mindre klimaftryk end de animalske.

”Det kommer ikke bag på mig, at de animalske fødevarer overhaler de plantebaserede fødevarer i pris trods markante stordriftsfordele. De animalske fødevarer er kendetegnet ved, at et dyr først skal have fx foder, et sted at græsse, vand og måske slagtes, før der kan laves en fødevare. Det fordyrer fødevarerne i forhold til planteproducerede fødevarer, hvor vejen gennem fx en ko eller en gris er sparet’,” siger Henrik Lund.

Beepr.dk har taget udgangspunkt i Naturli’s plantebaserede varer og sammenlignet dem med forskellige typer af animalsk mælk, smør, fløde, kakao og kød fra andre velkendte brands.

Seks ud af otte af de sammenlignede fødevarer var i undersøgelsen økologiske.

Dagspris pr. 27. oktober 2022:

  • De animalske produkter kostede ifølge pristjekket 617,16 kr.
  • De plantebaserede produkter kostede ifølge pristjekket 483,73 kr.
  • De animalske produkter i pristjekket er letmælk, minimælk, kakaoletmælk, smørbar, smør, madlavningsfløde, hakket oksekød og kyllingeinderfilet.
  • De plantebaserede produkter fra Naturli' i pristjekket er havredrik, mandeldrik, kakaodrik, smørbar, 'Vegan block', havre cuisine, Naturli' hakket og 'Pipfri'.

Kilde: Naturli'/Beepr.dk

Flere artikler fra samme sektion

Eks-bankdirektør: Penge er et redskab til at få noget til at ske

Selv om Lars Pehrson aldrig fik en bankuddannelse, var han landets længst siddende bankdirektør, da han i 2020 forlod direktørstolen i Merkur Andelskasse, og han brænder stadig for økologien og mener, at vi alle har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

06-05-2024 9 minutter finansiering

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet