Hver dansker bruger 19 kr. på at købe bælgfrugter - i løbet af syv måneder

»Hva’ fuck er en bælgfrugt«, synger kvartetten Kølner Dom i en kampagnevideo, som Fødevarestyrelsen producerede i forbindelse med lanceringen af de nye officielle kostråd i 2021.

Videoen er siden blevet vist mere end 367.000 gange på YouTube, men noget tyder på, at det er de færreste danskere, som har forstået budskabet om, at vi skal bruge flere klimavenlige bælgfrugter i kosten.

Det fremgår af ny undersøgelse, som markedsanalysevirksomheden Heco et al ApS har lavet for Plantebaseret Videnscenter. Den viser, at forbrugernes indkøb af både konserverede og tørrede kikærter, bønner og andre bælgfrugter er faldet med 27 pct. i løbet af de første syv måneder af 2022 i forhold til samme periode i 2020. Analysen danner grundlag for en større rapport, som Plantebaseret Videnscenter efter planen offentliggør inden nytår. Økologisk Landbrug har fået lov til at smugkigge i tallene.

Et overraskende fald

Analysen viser, at mens de danske forbrugere i de første syv måneder af 2020 i gennemsnit brugte 26 kr. på bælgfrugter, er tallet i år skrumpet til 19 kr. I samme periode er salget af forarbejdede plantebaserede produkter som plantedrikke, køderstatninger, veganske færdigretter, vegansk is og pålæg m.m. vokset fra 100 kr. i 2020 til 109 kr. i indeværende år.

Der er tale om relativt små tal i forhold til det samlede dagligvaresalg af fødevarer, og salget af bælgfrugter til konsum har dermed langt fra levet op til forventningerne hos de økologiske producenter, grossisterne eller dagligvarekæderne, og den negative salgsudvikling kommer også bag på projektleder Daniel Barrera Madsen fra Plantebaseret Videnscenter:

»Nu har vi snakket så meget om bælgfrugter de seneste år, så jeg er overrasket over, at salget falder.«

»Vanens magt«

Daniel Barrera Madsen tilskriver »vanens magt« en stor del af skylden for tilbagegangen i salget, da det stadig er de færreste, som ved, hvordan man f.eks. bruger Anicia linser i kødsovsen.

Efter hans vurdering planlægger mange private forbrugere desuden deres madlavning så sent, at det sjældent er muligt at købe råvarer, som skal stå i blød i flere timer. Alternativet kunne være bønner på dåse eller i karton, men ifølge Daniel Barrera Madsen mangler de ofte både det bid og den friskhed, som mange efterspørger:

»Jeg tror, at vi skal have udviklet nogle friske produkter, som det er nemmere at arbejde med, eller bruge linser, som ikke behøver udblødes.«

Daniel Barrera Madsen peger samtidig på, at de offentlige køkkener bør gå foran. Ved at vise, hvordan man kan integrere bælgfrugter i madlavningen, mener han, at de kan inspirere private forbrugere til at anvende flere plantebaserede proteiner, præcis som det var tilfældet, da de førte an med omlægningen til økologi.

Økologien skrumper

Af analysen fra Heco et al fremgår det desuden, at den økologiske andel af de forarbejdede plantebaserede produkter daler.

Hvor 43 pct. af salget af plantebaserede varer var økologiske i 2019, var andelen i 2022 faldet til 33 pct.

Kigger man specifikt på plantebaserede køderstatninger er økologiens andel i samme periode faldet fra 22 pct. til 17 pct., og ifølge Daniel Barrera Madsen hænger den udvikling formentlig sammen med, at nye kundegrupper er begyndt at købe plantebaserede varer.

»Tidligere var det mest veganere, vegetarer og fleksitarer, som købte disse produkter, og de har typisk en højere præference for økologi end forbrugerne med en kød-centreret kost, som er dem, producenterne er begyndt at fokusere mere på,« siger han.

Både Coop og salling Group bekræfter, at salget af bælgfrugter stadig hænger noget i bremsen.

Salling Group oplyser, at salget af tørrede bønner, linser og bælgfrugter efter flere år med vækst er faldet en lille smule det seneste år, og Thomas Roland, CSR-chef hos Coop, kan heller ikke melde om vækst i salget, men han forventer, at den kommer:

»Proteiner fra bælgfrugter er nøglen til at få noget af kødet væk, men der er stadig ikke ret mange kunder, som har skrevet bælgfrugter øverst på ønskesedlen, og det kræver tid at skabe en forståelse for, hvorfor vi skal spise flere bælgfrugter. Lige nu vil de hellere have sund mad, som ikke er for dyr,« siger Thomas Roland.

Behov for nye produkter

Hos Økologisk Landsforening (ØL), der lige nu kører en mærkesag om at spise mere grønt - og har kørt en lignende mærkesag tidligere - erkender man, at det er en udfordring at få danskerne til at omfavne bælgfrugterne.

»Jeg tror, der skal mere tid til. Bare se på hvor lang tid det har taget at få danskerne til at spise mere grønt,« siger Louise Køster, forperson i ØL.

»I foreningen arbejder vi med en masse producenter, der producerer dejlige bælgfruger til os, og virksomheder, som putter dem på hylderne, men vi har stadig kun få produkter at vælge imellem. Vi mangler noget produktudvikling på området - der skal flere convenience og halv-convenience-varer baseret på bælgfrugter. Der er også noget andet, som er vigtigt for os forbrugere, og det er god smag. Her kan bælgfrugterne være lidt udfordrende for nogle at få til at smage godt,« forklarer Louise Køster.

Hun er enig med Daniel Barrera Madsen i, at de professionelle køkkener er nødt til at gå foran og inspirere danskerne til at få flere bælgfrugter i maden.

»Vi ved, at det er køkkenerne, som er frontløbere på det her. De er super gode til fx at tage halvdelen af kødet fra og erstatte det med bælgfrugter, og det er en gave både rent proteinmæssigt, samt af hensyn til klimaet og økonomien, fordi det er billigere end kød. Det er i foodservice, at vi stifter bekendtskab med nye retter, som vi bliver inspirerede af og kan tage hjem og prøve af selv.«

Hold fast i principperne

Ser man på den faldende andel af økologi inden for forarbejdede plantebaserede produkter, kan det også tyde på, at økologerne står med en udfordring på dén front.

Louise Køster tolker udviklingen, som at forbrugerne kan have en tiltro til, at så snart et produkt er plantebaseret, er det mere skånsomt produceret, og så skeler de ikke til, om det er økologimærket.

»Det tror jeg, men her har vi da en udfordring, for de skulle gerne læne sig op ad Ø-mærket, så de slipper for pesticider. Bønner mv. kan jo sagtens være sprøjtet med pesticider, selvom de indgår i en plantebaseret færdigret, og der ligger en opgave for os at oplyse om forskellen,« siger hun.

En anden forklaring kan være, at den konventionelle branche er hurtigere til at produktudvikle, så der kommer flere nye konventionelle plantebaserede produkter på markedet i forhold til økologiske.

Det ses især blandt køderstatningerne, der imiterer kylling og oksekød. Her er der langt imellem de økologiske valgmuligheder, og økologien er særligt udfordret her, fordi der ikke kan bruges de samme tilsætningsstoffer, som giver produkterne den kødagtige tekstur.

Louise Køster afviser dog, at økologien skal slække på sit princip om tilsætningsstoffer i maden for at vinde markedsandele.

»Vi skal ikke gå ned ad vejen, hvor vi begynder at tillade tilsætningsstoffer, som ikke må bruges i økologien, for så knækker vi tilliden til økologien. Vi skal væk fra den opfattelse, at produkterne skal ligne kød - vi skal spise flere grøntsager. Og ved at holde fast i vores principper, kan det jo få folk i branchen til at finde løsninger, så det kan være, at man i fremtiden udvikler noget, som er økologisk og fungerer i køderstatninger.«

Minister venter fremgang

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener, det er for tidligt at spotte nye vaner i forbruget og minder ligesom Louise Køster om, at kostændringer tager tid. Han er derfor overbevist om, at hvis man laver en lignende måling om fem år, vil man kunne se en mærkbar fremgang i forbruget af bælgfrugter.

»Enhver kostændring er svær, men jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det rigtige for os at spise flere bælgfrugter, og vi skal rykke på det,« siger han.

Han peger desuden på, at han ser en stor udvikling i foodservicebranchen mod at bruge flere bælgfrugter i maden.

»Jeg oplever selv, at der virkelig sker noget på det her område. Når jeg taler med kantiner, restauratører og andre i branchen, kan jeg høre, at bælgfrugten er ved at få en genfødsel, og det er godt, for den er sund for os og god for klimaet.«

Da han er i gang med valgkamp, har han ikke haft mulighed for selv at dykke ned i tallene eller se udkastet til rapporten, og han udtaler sig derfor med det forbehold, at han ikke har kunnet analysere det statistiske grundlag med sit embedsværk.

»Men fortsætter jeg som minister efter valget, vil jeg gerne se på, om der er mere, vi skal gøre, for jeg er stærkt optaget af det her, og vi skal rykke på den grønne dagsorden,« understreger han.