Annonce

Annonce

Randi Worm viser, hvor blege slimhinderne i fårets øje er. Blege slimhinder er tegn på blodmangel, og blodmangel er igen tegn på angreb med leverikter

Randi Worm viser, hvor blege slimhinderne i fårets øje er. Blege slimhinder er tegn på blodmangel, og blodmangel er igen tegn på angreb med leverikter. Foto: privat

Beskyt naturplejerne mod leverikter

KRONIK: Leverikter er et stort problem hos dyr, der plejer naturarealer. Omtanke og valg af den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt kan reducere ikteangrebene.

Af Ekstern skribent
13. maj 2019, 14:45
Læsetid: 3 minutter

Af: Randi Worm, dyrlæge hos Ølgod Dyrlægerne med speciale i kvæg og får.

  • Luk ikke dyr med leverikter ud på et potentielt leverikteområde – brug hegn

  • Lær ikternes livscyklus at kende. En cyklus tager 10-12 uger

  • Anvend det korrekte middel på det korrekte tidspunkt.

Den vigtigste pointe lige nu er, at ingen dyr bør bindes ud med leverikter, da det starter en ny smitte.

Ramte dyr skal derfor behandles inden udbinding, og er det dyr, som afgræsser naturarealer, anbefaler jeg disse midler:

  • Valbazen – tager kun voksne leverikter – anvendes i foråret før udbinding.

  • Fasinex – tager alle stadier og kan anvendes i løbet af græsningssæsonen og ved fraflytning/indbinding.

  • Closamectin – kan tidligst anvendes syv uger efter, dyrene er flyttet væk fra leverikteområde; men Closamectin indeholder ud over iktemidlet closanthel også ivermectin, som er et ormemiddel og ektoparasitært middel, der holder længe. Landmændene er glade for dette middel, fordi det skal hældes hen ad ryggen på det angrebne dyr; men for naturen er det ikke godt. Jordnematoder og insekter dræbes i lang tid efter behandlingen, fordi den holder i mindst fire uger. Jeg kan ikke forstå, at det overhovedet er tilladt i naturpleje, da det har så negativ en effekt. Samtidig har de fleste dyr, der behandles med Closamectin, ikke behov for ormebehandlingen men kun for iktebehandlingen.

Lige nu er det tilstrækkeligt at behandle med Valbazen i de fleste besætninger, men det skal gives i munden. Det er besværligt, men det vil være udskilt efter ca. tre døgn, og derfor påvirker det naturen minimalt. Dette middel virker ikke over for ektoparasitter.

Senere på sæsonen og ind til jul er det bedst at give Tribex/Fasinex.

Goldkøer afgræsser ofte snegleplagede områder, da deres behov er mindre end de lakterendes. I besætninger med problemer behandler jeg som regel ungdyr og køer ved goldning med Tribex/Fasinex. På denne måde nedbringes leverikteproblemet i løbet af et års tid, da der ikke tilføres infektive æg. Tilladelsen til brugen kan fås på en halv dag, når man skriver haster ud fra besætningsejerens navn.

Sneglene har været stort set fraværende hele sidste sommer indtil 1. september, da de i tørre perioder graver sig langt ned i jorden, hvor der er fugtigt. I Holland lærer landmændene selv at finde og genkende sneglen, så de kan agere, når de dukker op. Ved flytning af dyrene ved ophør af tørre perioder kan man spare på iktemidler og give leveren hos disse dyr bedre forhold.

Engelsk forskning fra 2017 viser, at leveriktelarver kan overleve i hø. Jeg vil tro, det er en af grundende til, at vi af og til ser leverikter i besætninger uden afgræsning. De kan også overleve i ensilage med pH over 4.

Effektiviteten af iktemidler

Denne tabel er lavet på basis af Fairweathers tal: Tallene for kvæg er stort set enslydende. Tabellen giver god hjælp til at afgøre, hvornår et middel kan være egnet. Vi har egentlig hidtil anvendt Closantel til får fra fire uger gamle larver og kvæg fra syv uger gamle larver, hvilket ikke ser ikke ud til at være tilstrækkeligt. Faktisk ser det ud til, at vi altid skal give closantel-holdige midler to gange ligesom Valbazen – og hvad skal dyrene så med al den Ivermectin? Der er netop kommet et closanthel injc. På det danske marked, der hedder Santiola inj


Flere artikler fra samme sektion

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ