Annonce

Annonce

En mark med nysåede majsafgrøder

Et nyt EU-projekt har fokus på at styrke recirkuleringen af næringsstoffer mellem land og by. Foto: Colourbox

Bio-baseret gødning kan afhjælpe store udfordringer i landbruget

Bio-baseret gødning kan mindske landbrugets klima- og miljøaftryk. Et nyt internationalt projekt skal finde ud af, hvordan landbruget får mest muligt ud af gødningen.

Bio-baseret gødning skal løsne landbruget fra sin afhængighed af importeret handelsgødning og samtidig understøtte den cirkulære økonomi.

Det er i hvert fald, hvad folkene bag projektet LEX4BIO forventer. I det fire år lange projekt, der igangsættes i denne måned og har fået tildelt seks mio. euro i finansiering, skal forskere undersøge, hvordan bio-baseret gødning fra bl.a. slam kan reducere anvendelsen af mineralbaseret gødning til gavn for miljøet og klimaet. 

"LEX4BIO understøtter en omstilling mod en cirkulær økonomi ved at øge brugen af næringsrige kilder som biobaseret gødning. Ved at optimere brugen af gødning i relation til afgrødernes behov, kan den miljømæssige påvirkning minimeres og landbrugets profit forbedres," siger projektkoordinator Kari Ylivainio, der er seniorforsker ved Luke Natural Resources Institute Finland, i en pressemeddelelse fra instituttet.  

Det bliver også en fordel for økologerne, idet branchen arbejder på at gøre det muligt at bruge slam som gødning på de økologiske marker.

"I økologien er mere recirkulering og dermed bedre adgang til næringstoffer fra organisk rest- og affaldsprodukter og spildevand en forudsætning for fortsat vækst, og ikke mindst en bæredygtig vej til flere lokalt producerede økologiske fødevarer og fodermidler. Økologisk Landsforenings beregninger viser i runde tal, at når det nuværende økologiske areal fordobles, så firedobles de næringsstoffer, der bortføres fra land til by med afgrøder, mælk, æg og kød.  Derfor er det vigtigt, at vi lykkes med at tilbageføre næringstofferne fra by til land," siger Anton Rasmussen, der er økologikonsulent med speciale i planteavl ved Økologisk Landsforening.

Projektet skal bl.a. udvikle et værktøj, som kan bruges på tværs af landbrugslandene i EU til at undersøge, hvilket konkret behov for næring, afgrøderne har, og hvor meget fosfor der er tilgængeligt i jorden, og hvor der er overskud. P.t. er der flere forskellige metoder til at teste dette, men LEX4BIO har til hensigt at udvikle en ensartet metode.

Risici skal minimeres

Desuden skal projektet undersøge afgrødernes reaktion på bio-baseret gødning i forskellige landbrugsområder for på den måde at finde ud af, hvilke typer bio-baseret gødning der egner sig bedst under de forskellige forhold.

Lykkes projektet med at styrke inputtet fra bio-baseret gødning, vil det nedbringe behovet for handelsgødning, der er baseret på fosfor, der er en ikke-fornybar ressource, som verden snart løber tør for, og kunstgødningen, der er ekstremt klimabelastende at producere. Samtidig er det i tråd med den cirkulære økonomi, hvis man formår at genanvende en større del af den affald, som vi skaber.

Der er imidlertid en risiko for, at bio-baseret gødning kan føre til forurening med eksempelvis tungmetaller og medicinrester, og derfor skal projektet ydermere finde ud af, hvordan man kan udvikle den mest sikre form for bio-baseret gødning.

I alt medvirker 21 universiteter og virksomheder fra 14 EU-lande, i løbet af de fire år som projektet løber. Fra dansk side bidrager Københavns Universitet og Fieldsense A/S FS til projektet, hvis finansiering kommer fra EU's program Horizon 2020.

Også økologisk projekt er i gang

I øjeblikket kører også et andet internationalt projekt - RELACS - som omhandler næringsstoffer specifikt i økologien. Her er hensigten at reducere økologernes behov for tilførsel af kontroversielle input såsom konventionel gødning og mineralske planteværnsmidler som kobber og mineralolie på økologiske planteavlsbedrifter.

Projektet koordineres af Research Institute of Organic Agriculture i Schweiz og har deltagelse af 29 partnere fra 13 lande, heriblandt Økologisk Landsforening, hvis rolle bl.a. består af at analysere behovet for tilførsel af eksterne næringsstoffer på forskellige typer økologiske ejendomme og optimere anvendelsen af recirkulerede næringsstoffer.

Projektet blev igangsat 1. januar 2018 og kører frem til udgangen af 2021. Ligesom LEX4BIO er det en del af EU's Horizon 2020-program.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet