Annonce

Annonce

Nærbillede af en rod

Podemiddel er undtagelsen, der bekræfter reglen: de virker og sikrer, at der er de rette bakterier til stede, som kan danne N-fikserende rodknolde på bælgplanternes rødder. Foto: Jesper Fog-Petersen

Biostimulanter er ofte penge ud af lommen

Brug kompost og efterafgrøder eller kig i hvert fald grundigt på prisen, før du tilfører mikroorganismer til jorden for at styrke jordliv og plantevækst. Sådan lyder anbefalingen i nyt faktablad.

Det er i stigende grad blevet populært at tilføre mikroorganismer til jorden for at fremme jordlivet og afgrødernes vækst. I praksis opnås dog sjældent en effekt, der står mål med omkostningerne, konkluderer tre forskere ved den økologiske forskningsinstitution FiBL, der i faktabladet ’Biofertilisers’ ser nærmere på organismernes funktioner, anvendelse og dokumenterede effekter.

Effektive mikroorganismer og biostimulanter er nogle af de begreber, der bruges i markedsføringen af produkter, der indeholder svampe, bakterier og alger og skal tilføres jord, frø eller planter. Markedet for disse produkter vokser støt og blev i 2019 vurderet til en værdi af 1 mia. dollar med forventet vækst på 12 pct. årligt frem til 2027.

De virker, men ikke i praksis

Der er slet ingen tvivl om, at mikroorganismer har helt afgørende roller i det komplekse biologiske jordplantesystem, så ideen om, at det er muligt at styrke afgrøderne og øge jordens sundhed ved at tilføre flere af de ’gode’ mikroorganismer, er nærliggende.

Biostimulanter

Ifølge FiBL er det ikke muligt på baggrund af forskning og forsøg at give anbefalinger om virksomme produkter bortset fra podemidler til bælgsæd. Der tegner sig dog et generelt mønster:

  • Mycorrhiza virker bedst, hvis der er et lavt indhold af kulstof og fosfor i jorden (10-25 kg P pr. ha)
  • Fosfor-opløsende midler virker bedst, hvis der er et lavt indhold af organisk stof i jorden og knapt så lavt Pindhold (25-35 kg/ha)
  • Kvælstoffikserende midler virker bedst ved stigende organisk kulstofindhold og plantetilgængeligt fosfor over 45 kg/ha

Imidlertid er det i de fleste tilfælde svært at dokumentere en effekt i marken, fordi de tilførte organismer ender i et miljø, hvor der i forvejen er enorme mængder mikroorganismer. På én m2 kan der i de øverste 15 cm jord være op til 0,5 kg bakterier og 1,5 kg svampe, der virker i komplekse samspil. Derfor ses den bedste virkning, når biostimulanter tilføres jord eller dyrkningsmedier med ringe biologisk aktivitet, f.eks. i væksthuse, hvor kulturerne dyrkes i substrat.

I det hele taget er effekterne tydeligst under ekstreme forhold, f.eks. hvor jorden er meget tør eller ’død’ efter skovbrande. Under hjemlige, tempererede dyrkningsforhold er der generelt lille eller ingen effekt, konstaterer FiBL-forskerne.

Der er dog undtagelser. Podemidler til bælgplanter er både velkendte og virksomme. De er meget specifikke og bruges ved dyrkning af bælgplanter i jord, hvor det ikke forventes, at bakterierne findes i forvejen. Podningen af frøene sikrer, at der dannes kvælstoffikserende knolde på rødderne.

Mycorrhiza er det nye sort

Andre bakterier hjælper planterødder til at få adgang til fosfor, kalium og zink. Samme funktion har Mycorrhiza-svampe, der lever i symbiose med 80 pct af verdens plantearter. De øger tillige adgangen til kvælstof, svovl og magnesium og gør planterne mere robuste over for tørke- og saltstress samt angreb af sygdomme. Mycorrhiza-svampene har derfor på det seneste fået stigende opmærksomhed fra firmaer, der udvikler biostimulerende produkter.

Anbefalinger ved brug af biostimulanter

  • Kend produkternes indhold (art og stamme). Pas på med at importere biologiske produkter langvejsfra
  • Brug produkterne målrettet (højværdiafgrøder, dårlige dyrkningsforudsætninger, etc.)
  • Test produkternes virkning på et mindre areal
  • Kræv dokumentation for gmo-status og biosikkerhed

Gode alternativer er lige ved hånden

FiBL-forskerne konkluderer overordnet, at der under normale dyrkningsforhold ikke vil være stor effekt af biostimulanter, og da produkterne typisk er relativt dyre, kan der hurtigt postes penge i ingenting.

I stedet peger forskerne på billigere og ganske fornuftige alternativer til at styrke jord-plantesystemet, nemlig kompost og en dyrkningspraksis, der styrker den biologi, som allerede findes i jorden.

Det er – for økologer - velkendte tiltag, som relativt nemt bør kunne prioriteres op og forfines yderligere, og som også sagtens kan anvendes i konventionelt jordbrug: et alsidigt sædskifte med bælgplanter, mindre jordbearbejdning, flere efterafgrøder samt tilførsel af organisk materiale i form af f.eks. kompost. Såkaldt kompost-te er der derimod ikke pt. belæg for virker.

Kilde: Biofertilisers, Factsheet No. 1121, FiBL 2020

Flere artikler fra samme sektion

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark

Kompost fortjener langt mere opmærksomhed og større udbredelse

FAGLIGT TALT: Kompost indeholder efter komposteringen et stort og mangfoldigt mikrobielt samfund, der virker som biostimulant på jordens liv og omsætningen af næringsstoffer.

13-03-2024 3 minutter Fagligt talt,   Kompostering,   Planteavl,   ØkologiRådgivning Danmark

Økolog er vært for jersey-verdenskongres

I juni er Danmark værtsland for Jersey Verdenskongres, og en af de otte besætninger, der er valgt ud til at vise sine køer frem, er økolog Thomas Søgaard fra Tastum Jersey. Han benytter lejligheden til at slå et internationalt slag for dansk økologi.

13-03-2024 5 minutter Mejeri,   Events