Annonce

Annonce

Drone flyver over kornmark

Dronedata indgår bl.a. i forsøget på at udvikle vårhvedesorter, som er modstandsdygtige overfor bygfluer. Det er dog endnu uvist, om det er muligt at opnå en genetisk fordel i den forbindelse. Foto: Colourbox

Droner kan gøre udviklingen af nye sorter billigere og hurtigere

Dronedata har potentiale til at gøre selektionsarbejdet i udviklingen af nye sorter mere effektivt. På sigt kan det hjælpe med til, at sortsudvikling bliver billigere og mindre tidskrævende.

Normalt er det forbundet med et stort manuelt arbejde at registrere data, når forædlerne forsøger at udvikle nye sorter af afgrøder til landbruget. Om få år kan det arbejde måske blive væsentligt nemmere med hjælp fra droner.

Det er blandt andre genomisk forædler Pernille Merete Sarup fra Nordic Seed, der i GUDP-projektet ’ØkoSort II’ undersøger dronernes potentiale som et værktøj i sortsudviklingen.

”Dronedata kan måske øge træfsikkerheden, eller i hvert fald understøtte den, men droner kan især hjælpe med registreringer i løbet af vækstsæsonen. Hvis det virker godt, kan man gøre selektionsarbejdet meget nemmere i forhold til manuelle registreringer,” siger Pernille Merete Sarup.

Det er f.eks. registreringer af sygdomme og plantedække, der, foruden udbyttemålingerne, indgår i udvælgelsen af avlslinjer til nye sorter – og som i dag foregår manuelt.

Her handler det om at selektere efter de karaktertræk, man ønsker, så man ender med at udvikle nye sorter, som er mere modstandsdygtige mod sygdomme, har god konkurrenceevne mod ukrudt, gode stråegenskaber og samtidig giver høje udbytter.

Billigere og hurtigere

Dronerne kan med en enkelt overflyvning indsamle massevis af detaljer, som med den rette software lynhurtigt kan omsættes til data, der kan bruges til det videre arbejde med at rangere sorterne efter de forskellige parametre.

Indtil videre er der tre års data på vårbyg og vårhvede, og jo større datasættet er, jo flere og mere præcise resultater, kan man opnå.

Pernille Merete Sarup mener dog ikke, at de har truffet beslutninger, som de ikke ville have truffet uden droner. Alligevel vil alene tidsbesparelserne i forhold til de manuelle registreringer være en stor fordel – også for landmændene.

”Det vil kunne gøre det billigere at udvikle sorter, og det vil også være hurtigere. Man når simpelthen længere med de samme ressourcer,” siger hun.

Potentialet for brugen af droner kan blive endnu større, i takt med at teknologien forbedres.

”På sigt kan det være, at vi kan ’høste’ med droner (få udbyttemålinger med droner, red.). Det ville gøre det endnu billigere og nemmere at få store mængder data, men der er nok lang vej igen,” siger Pernille Merete Sarup.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg