Er du på udkig efter en bedre bundlinje?

»Økonomisk er der meget at hente for de mælkeproducenter, som kan finde de køer, der kan holde ydelsen i lang tid,« siger postdoc Jesper Overgård Lehmann fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. 

I en årrække har han sammen med kollegaer fra instituttet forsket i forlænget laktation - blandt andet i projektet Reprolac, hvor en konventionel og tre økologiske mælkeproducenter lagde besætning til forsøg med forlænget laktation.

På denne baggrund konkluderer han, at der allerede er udsigt til en økonomisk gevinst, hvis man arbejder med forlænget laktation, men gevinsten bliver ikke hentet i mælketanken.

»Der er alt det udenom, som giver positivt udslag på bundlinjen,« forklarer Jesper Overgård Lehmann.

Besparelserne hentes blandt andet, fordi man ikke skal fodre så meget på goldkøerne, kvierne er der færre af, når der er længere mellem kælvningerne, så dem skal man heller ikke fodre på, udgifterne til inseminering falder i samme takt, og fordi to tredjedele af alle sygdomme i en malkebesætning opstår lige omkring kælvningen, reduceres udgifterne til dyrlægen også.

»Vælger man derudover at være offensiv i forhold til den forlængede laktation, er der flere gevinster. For eksempel frigiver forlænget laktation plads i staldene og på markerne. Den ekstra plads kan benyttes til at øge besætningens størrelse, eller man kan dyrke mere foder selv eller flere salgsafgrøder,« siger Jesper Overgård Lehmann. Han tilføjer:

»Selvom koen først goldes senere end normalt, er der intet, der tyder på, at ydelsen ikke falder pr. årsko. På de økologiske gårde, har dette selvfølgelig betydning, fordi afregningsprisen er højere for den økologi-ske mælk - men det er prisen for økologisk foder også. Kunsten er at finde de køer, som har en god persistens - det vil sige: en flad laktationskurve. Kan man finde disse dyr, er meget vundet; men det forudsætter, at landmanden kan realisere besparelserne. Hvis arbejdsmængden falder, batter det jo ikke ret meget på bundlinjen, hvis der ikke er medarbejdere på gården, som kan spares væk.«

Nyt projekt

Med erfaringerne fra det nyeste projekt i bagagen har Jesper Overgård Lehmann og Aarhus Universitet søgt projektmidler til et nyt projekt, som skal hjælpe landmændene med at finde de køer, som har en laktationskurve med et langsomt fald.

»En del køer kan faktisk uden problemer malke i længere tid end de ti måneder, der er normen i Danmark. Op til 14 måneder er ikke unormalt; men vi ved ikke præcist, hvad der kendetegner de længe malkende køer, og det er dét, vi skal finde ud af i det nye projekt,« siger Jesper Overgård Lehmann.

Noget ved han dog allerede:

»50-70 dage efter kælvningen begynder koens ydelse at falde. Danske mælkeproducenter har i mange år avlet efter køer, som nåede op på en meget høj ydelse, når de når klimaks; men fælles for disse køer er også, at deres ydelse falder hurtigt. I en produktion, hvor koen kælver hver 12. måned, er dette ikke et problem; men vil man øge laktationsperioden, er det ikke hensigtsmæssigt,« siger Jesper Overgård Lehmann.

Et godt sted at starte

»Førstegangskøerne har ofte en flad laktationskurve, så de er et godt sted at starte, hvis man vil afprøve forlænget laktation i sin besætning,« siger Jesper Overgård Lehmann.

Erfaringer fra projektet, Reprolac, viser, at en ko, som klarer sig godt gennem første laktation, sandsynlig-vis også vil klare sig godt i de efterfølgende laktationsperioder. Hvis man gerne vil arbejde med forlænget laktation, kan man starte med at vælge for eksempel ti køer ud fra disse kriterier, og så holde øje med, hvordan det går,« siger Jesper Overgård Lehmann. Han tilføjer:

»Kan man finde de køer, der har en passende persistens, og derefter kun praktisere forlænget laktation på de mest egnede køer, så kan man minimere tabet af årlig ydelse så meget, at der også er penge at hente i mælketanken ved forlænget laktation.«

Klimaet spiller også med

I det kommende projekt ønsker Institut for Agroøkologi også at undersøge, om forlænget laktation kan have en gavnlig betydning for klimabelastningen i forbindelse med mælkeproduktion.

»Jeg tror, at vi kan forvente en moderat reduktion pr. ko, men ikke pr. l mælk, hvis man bruger forlænget laktation som standard i sin besætning,« siger Jesper Overgård Lehmann og tilføjer:

»Men dette resultat kan formodentlig forbedres, hvis vi kan vælge køerne med god persistens ud.«

Jesper Overgård Lehmann vurderer, at hvis avlsindekset for mælkeydelse kan deles i to, så der ikke kun er fokus på ydelsen men også på persistens, så kan arbejdet med forlænget laktation for alvor komme i gang.

»Hvis vi både har et avlsindeks for top og et for hældningen i laktationskurven, vil det også være sundere for koen, fordi en ko med en meget høj ydelse simpelthen ikke kan æde nok i begyndelsen af laktationen. Hun vil derfor blive udtæret; men med en lavere og længere laktationskurve vil energibalancen udjævnes. Det er dog svært at bevise, at det faktisk gavner koen, og at hun kan leve længere, hvis hun skal kælve med længere mellemrum. Det ønsker vi at undersøge i det nye projekt,« siger Jesper Overgård Lehmann.

Afviser bekymring

Nogle mælkeproducenter har givet udtryk for, at de er nervøse for, hvordan de skal håndtere det, hvis køerne kommer i brunst uden at blive løbet. De frygter, at det vil give uro i stalden og på markerne.

»Det er rigtigt, at en ko i brunst har en voldsom forhøjet aktivitet; men de fire landmænd, som har deltaget i projektet, har håndteret de brunstige køer uden problemer, og de har ikke oplevet problemet som stort, fordi de har truffet nogle forholdsregler - som for eksempel at isolere en ko, der går bananas i en sygeboks, hvor den kan køle af et par timer,« siger Jesper Overgård Lehmann.

Han er også stødt ind i argumentet imod forlænget laktation, som handler om, at det vil forsinke den genetiske fremgang i malkebesætningerne, når der går længere tid mellem kælvningerne.

»Dette var vigtigt tidligere, men i dag hvor vi arbejder med moderne genetisk udvælgelse, betyder det ikke noget,« siger Jesper Overgård Lehmann.